DA: Nej, KL og FH, budgetlovens bestemmelser skal ikke lempes

Af Anders Borup Christensen
Cheføkonom, Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

De finanspolitiske værktøjer er for tiden til diskussion. Regeringen lægger formentligt en 2030-plan frem i denne valgperiode, og det har fået blandt andre Kommunernes Landsforening (KL) og Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) til at tale for mildere krav til finanspolitikken.

Deres hovedargument er, at vi sagtens kan lempe på kravene, fordi de offentlige finanser er sunde og overholdbare på længere sigt.

Det er ikke forkert. Men de sunde og overholdbare offentlige finanser bygger på, at man i fremtiden hæver folkepensionsalderen i takt med levetiden, som det er aftalt i den såkaldte velfærdsaftale fra 2006.

Uden højere folkepensionsalder forsvinder holdbarheden, og vi sender en gigantisk milliardregning videre til kommende generationer. Forhøjelsen af pensionsalderen sker ved løbende beslutninger i Folketinget.

Vi skal derfor være varsomme med at bruge penge i dag, som først kommer ind ved politiske beslutninger i morgen.

Op gennem 00'erne overskred kommunerne deres serviceudgifter i 10 ud af 11 år. Siden 2011 har der været nul overskridelser.

Anders Borup Christensen
Cheføkonom, Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

Budgetloven er stor succes
Vejen til mildere krav i en 2030-plan er ifølge KL og FH også et opgør med den såkaldte budgetlov. Her ønsker de, at underskudsgrænsen i budgetloven skal lempes og slække på styringen af kommunernes udgifter.

Men der er ingen grund til at lempe budgetlovens bestemmelser. Tværtimod. Budgetloven har været en kæmpe succes. Nu overholder kommunerne deres budgetter.

Det var ikke hverdagskost, før budgetloven og sanktionsmekanismerne blev indført. Op gennem 00'erne overskred kommunerne deres serviceudgifter i 10 ud af 11 år. Siden 2011 har der været nul overskridelser. Nul.