DA og Røde Kors: Den vellykkede tilgang til de ukrainske flygtninge bør udbredes til hele integrationsinsatsen

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
For snart tre år siden stod vi sammen om en fælles opgave, da tusindvis af ukrainske flygtninge pludselig ankom til Danmark. Politikere, offentlige myndigheder, virksomheder og civilsamfundet gik sammen om hurtigt at sikre dem boliger, skolegang, job og adgang til fællesskabet.
Og resultatet af den indsats taler sit tydelige sprog. I dag er mere end fire ud af fem af de ukrainske flygtninge, der er vurderet jobparate, i beskæftigelse.
Sammen med gunstige konjunkturer viser det, at den rette kombination af tidlige beskæftigelsesindsatser, danskundervisning og inddragelse af civilsamfundet kan åbne dørene til arbejdsmarkedet.
Erfaringer fra Ukrainerne
Det er en tilgang, vi bør overveje at udbrede til fremtidige flygtningegrupper, da det både skaber værdi for Danmark, da flygtninge kan være med til at give et bidrag til manglen på medarbejdere, men også for flygtningene selv, som opnår selvstændighed og større økonomisk frihed.
Derfor bør vi tage ved lære af erfaringerne med ukrainerne og sætte alle kræfter ind på at udbrede de gode erfaringer, der kombinerer hurtig adgang til arbejdsmarkedet og støtte fra civilsamfundet.
Der skal ikke en krise til at skabe positive forandringer – blot viljen til at gøre det, der virker.
Jannik Bay, Niels Svankjær Christiansen
Hhv. uddannelses- og integrationschef, DA, integrationschef, Røde Kors
På den længere bane ved vi også, at danskkundskaber er afgørende for at opnå varig tilknytning til arbejdsmarkedet.
En rapport om modtagelsen af flygtninge fra Ukraine fra Røde Kors, KL og DRC Dansk Flygtningehjælp viser nemlig, at dét at opbygge danskkundskaber har afgørende betydning for mulighederne for at komme i job, og det har samtidig stor betydning for, at virksomhederne kan ansætte og fastholde flygtninge i arbejde.
Danskundervisningen bør i den forbindelse være brancherettet og tilpasses den enkelte – og her er fleksibilitet afgørende.
Det handler blandt andet om at sikre digital undervisning som supplement, der kan øge mulighederne for sproglæring uden for de normale undervisningstidspunkter, men også om at mulighederne for danskundervisning ude på virksomhederne forbedres.
Vilje til forandring
Derfor spiller civilsamfundet også en vigtig rolle, da det kan bidrage til at sikre fleksible tilbud, der gør sproget tilgængeligt i dagligdagen.
Et godt eksempel er Røde Kors' digitale platform Sprogland, som for nyligt vandt A4 Mediers pris for Årets Initiativ 2024 for indsatsen med at sikre ukrainerne et fodfæste på det danske arbejdsmarked.
På Sprogland kan brugerne træne danskkundskaber med de frivillige, og de har tid til at øve "hverdagsdansk" uafhængigt af tid og sted. Sprogland skaber gode resultater og kan med fordel udbredes til indsatsen for endnu flere i fremtiden.
Samtidig er det vigtigt at øge brugen af værktøjer som integrationsgrunduddannelsen (IGU), som kombinerer praktisk erfaring med sprogundervisning og opkvalificering. Ved at tilpasse denne ordning til de specifikke behov i forskellige brancher, skaber vi muligheder for flygtninge og understøtter virksomheder i at finde de medarbejdere, de har brug for. Det er win-win for begge parter.
Men alt det ovenstående er en indsats, der kræver lidt af os alle. Vi har allerede set, at når vi arbejder sammen, kan vi rykke hurtigt og effektivt.
Der skal ikke en krise til at skabe positive forandringer – blot viljen til at gøre det, der virker. Lad os derfor som samfund sikre, at fremtidige flygtningegrupper får de bedste muligheder.
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- De unge arbejdere vælger S fra: "Det kan blive fatalt for partiet"
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Efter 10 års kamp taber Danmark dagpengeslag i EU


























