
Mette Rønø er ny uddannelsespolitisk chef i Danmarks Lærerforening.
Det skriver hun i et opslag på LinkedIn.
Det er ikke første gang, Mette Rønø har sat sine ben i Danmarks Lærerforening.
I seks år var hun ansat som konsulent i foreningen. Hun nåede også at være konstitueret uddannelsespolitisk chef, inden hun forlod stedet i 2021.
"Jeg glæder mig helt vildt til at møde nye og gamle kollegaer og samarbejdspartnere og til igen at skulle arbejde for verdens vigtigste sag – udvikling af folkeskolen og lærerprofessionen," skriver Mette Rønø.
Mette Rønø kommer direkte fra en stilling som skolechef i Lyngby-Taarbæk Kommune. Hun har desuden været chefkonsulent i Børne- og Undervisningsministeriet.
Hun tiltræder som uddannelsespolitisk chef 1. maj.
- Redaktør: V og K har med et læk understreget den største knast i forhandlingerne
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Forskere: Djøf kan ikke nøjes med at forsvare sig i debatten om minoriteter
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Stort flertal stemmer ja til nye overenskomster i kommuner og regioner






















