Debat

Dansk Metal: Der er alt for stor geografisk ulighed i efteruddannelse til ledige

Mulighederne for at få efteruddannelse afhænger alt for meget af, hvor i landet du bor. Og vi ser desværre ind i en fremtid, hvor den nye beskæftigelsesreform risikerer at forstærke forskellene yderligere, skriver John Larsen.

Den nye beskæftigelsesreformen risikerer at forstærke forskellene yderligere, hvis ikke kommunerne forstår, at det er uddannelse, der er et af de bedste redskaber til at få ledige i job, skriver John Larsen. — Den nye beskæftigelsesreformen risikerer at forstærke forskellene yderligere, hvis ikke kommunerne forstår, at det er uddannelse, der er et af de bedste redskaber til at få ledige i job, skriver John Larsen.Foto: Pressefoto/Dansk Metal

21. november 2025 kl. 05.00

John Larsen

Hovedkasserer, Dansk Metal, formand, Danske A-kasser

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Du tror måske ikke, at det har den store betydning for dine muligheder for at få efteruddannelse, om du bosætter dig vest eller øst for Storebælt, men der tager du – desværre – fejl.

En analyse fra Dansk Metal viser, at andelen af dagpengemodtagere, der fik jobrettet uddannelse tildelt af kommunen i 2024, var 11,1 procent vest for Storebælt sammenlignet med kun 5,8 procent øst for Storebælt.

Det er ikke ligegyldige tal, for der er ikke nogen tvivl om, at uddannelse under ledighed forkorter vejen tilbage til arbejdsmarkedet og hjælper samtidig med at løse den stigende mangel på faglærte i industrien og andre vigtige brancher.

Det ved vi fra undersøgelser og fra vores egne medlemmer, der med for eksempel et svejsekursus får åbnet nye jobmuligheder.

Læs også

Analyse

Danmark tabte slaget om mindstelønnen. Så hvorfor talte fagbevægelsen og regeringstoppen om en halv sejr?

Fremtidens beskæftigelsesindsats

Det burde jo være let at gå til, men allerede i dag afhænger mulighederne for at få uddannelse alt for meget af, hvor i landet du bor. Og vi ser desværre ind i en fremtid, hvor den forskel kun vil blive større.

I 2026 træder beskæftigelsesreformen nemlig i kraft. Det betyder, at de lokale politikere får mere indflydelse på den førte beskæftigelsespolitik, de ledige får færre rettigheder, og samtidig skal det hele ske for færre midler.

Mulighederne for at få uddannelse afhænger alt for meget af, hvor i landet du bor.
John Larsen
Hovedkasserer, Dansk Metal

Her vil der uundgåeligt opstå vanskelige prioriteringer, og det kan ikke andet end at gøre de lokale forskelle endnu større, end de er i dag.

Og selvom det fyldte lidt i den netop overståede valgkamp, bør kommunalpolitikernes syn på fremtidens beskæftigelsesindsats være et centralt tema – for det kommer i hvert fald fylde rigtig meget i de nye kommunalbestyrelser.

Alle ledige skal have samme muligheder

En ting er øst og vest for Storebælt. Lokalt fremstår forskellene endnu tydeligere.

I Region Midtjylland fik kun fire procent af dagpengemodtagerne i Silkeborg jobrettet uddannelse i 2024, mens de ledige i nabokommunen Horsens fik mulighed for at efteruddanne sig i hele 23,4 procent af tilfældene. Ser man på Aarhus fik 16 procent tilbudt jobrettet uddannelse – mens nabokommunerne Favrskov og Odder kun tilbød det til henholdsvis 2,7 procent og 3,4 procent af de ledige.

Der kan selvfølgelig være flere grunde til, at vi ser denne forskel på kommunerne, men forskellene er ikke tilfældige. De afspejler politiske prioriteringer. Og med den nye reform risikerer forskellene at vokse yderligere, hvis ikke kommunerne forstår, at det er uddannelse, der er et af de bedste redskaber til at få ledige i job.

Vi må ikke acceptere, at der tilbydes så forskellig hjælp. Ledige skal have samme muligheder uanset deres postnummer.

Beskæftigelsesreformen er vedtaget, og de nye kommunalbestyrelser står med en historisk mulighed for at skabe en mere meningsfuld beskæftigelsesindsats med fokus på det, der virker.

Det kræver mod til at investere i mennesker – også når budgetterne strammer. For det er uddannelse, der får folk i varigt job, og gør at ledige kan honorere de stigende krav fra dansk erhvervsliv.

Læs også