
Det er en profil med "stærke kompetencer", der skal overtage direktørstolen i Danske A-kasser.
Sådan skriver brancheorganisation om sin nyvalgte direktør, Anita Vium Jørgensen, i en pressemeddelelse.
Hun kommer nemlig direkte fra en stilling som centerchef i fagforbundet 3F.
"Anita er en erfaren lobbyist, der vil kunne tale a-kassernes og medlemmernes sag over for politikere, rådgivere og andre tæt på beslutningsprocesserne på Christiansborg," udtaler Eva Obdrup, der er formand for Danske A-kasser.
Udover stillingen som centerchef, har Anita Vium Jørgensen også været politisk chef i Danske Handicaporganisationer.
Hovedpersonen selv glæder sig også til at starte i sin nye stilling.
"A-kasserne spiller en helt afgørende rolle på det danske arbejdsmarked og for den enkelte arbejdsløse. Hvis man mister sit arbejde, skal der være tryghed om, hvilken hjælp man kan få, og sammen med hele branchen vil jeg arbejde for, at a-kasserne får en afgørende rolle i hjælpen til deres medlemmer indenfor en ubureaukratisk ramme," lyder det fra Anita Vium Jørgensen i pressemeddelelsen.
Hun starter som direktør i Danske A-kasser 1. december 2024.
Omtalte personer
Indsigt
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Karin Liltorp spørger Kaare Dybvad BekHar ministeren fortsat tillid til Ankestyrelsen?
Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
- Troels Lund Poulsen vil danne regering med LA og Konservative
- Gul fagforening er nu landets største
- Tidligere fagboss: Den klassiske fagbevægelse er stadig størst, men den står i en medlemskrise
- Konsulent: Hvis vi overbeviser almindelige mennesker om, at AI ikke er for dem, er det kun til elitens fordel
- Dagtilbudsleder: Pædagoger taler selv faget ned. Det gør kun rekrutteringskrisen værre
























