Danskerne: A-kasse-medlemskab er folks eget ansvar

Fakta om målingen:
Spørgsmål:
Det er blevet foreslået at give folk, der ikke er medlem af en a-kasse, en måned til at melde sig ind, hvorefter de ved arbejdsløshed kan få dagpenge efter udgangen af næste kvartal. Normalt skal man være medlem et år for at kunne få dagpenge. Er du tilhænger af, at det på denne måde bliver lettere at blive medlem af en a-kasse?
Svar:
28,3 % - Ja, det er fint, at folk nu får en ekstra chance for at modtage dagpenge
68,5 % - Nej, det er folks eget ansvar at melde sig ind i en a-kasse i tide
3,2 % - Ved ikke
Respondenter: 1086
Måling foretaget af: A&B Analyse
Der er ikke meget sympati at hente for folk, der ikke er medlem af en a-kasse, i befolkningen. Ifølge en måling foretaget af analysefirmaet A&B Analyse for Altinget mener 68,5 pct. af danskerne, at det er folks eget ansvar at melde sig ind i en a-kasse i tide.
Spørgsmålet om a-kasserne er blevet aktuelt, efter at mange personer uden medlemskab er blevet fyret fra deres arbejdsplads som følge af den økonomiske krise.
I den forbindelse foreslog den socialdemokratiske arbejdsmarkedsordfører, Thomas Adelskov, at folk uden medlemskab af en a-kasse kunne få en måneds frit lejde til at blive medlem, så de ikke skulle stå uden mulighed for dagpengeunderstøttelse, når ledigheden rammer.
Det forslag blev hurtigt skudt ned af Adelskovs egen gruppeformand Carsten Hansen og i befolkningen er der altså heller ikke lydhørhed over for Adelskovs forslag.
Fagbevægelsen: Konsekvens af folks eget valg
I LO er næstformand Lizette Risgaard glad for, at målingen viser, at befolkningen bakker op om LO's eget synspunkt.
"De, der har valgt at stå uden for en a-kasse, møder ikke umiddelbart sympati. De, der har været medlem i flere årtier, ville jo nok se noget underligt på det, hvis de, der stod udenfor, lige pludselig kunne få frit lejde til at komme med," siger Lizette Risgaard, der mener, at mange mennesker, der ikke har et medlemskab af en a-kasse, i denne tid får en brat opvågning.
"Det er selvfølgelig ærgerligt, at folk ikke kan få dagpenge, når de bliver arbejdsløse, men det er nu engang noget, de selv har valgt. Folk træffer et valg, og det støtter vi op om. Det går jo heller ikke, at folk kommer og beder om en forsikring, når ens hus er brændt ned," siger hun.
Indsigt
Mia Riedel Lentz52 årI dag
Koncernpersonalechef, JP/Politikens Hus
Christine Antorini61 årI dag
Sygeplejerske-studerende, forperson, Arbejdsmarkedsrådet, formand, UNESCO Danmark, næstformand, Danmarks Radio, fhv. MF (S), fhv. børne- og undervisningsminister
Helge Jannik Pedersen67 årI dag
Cheføkonom, Nordea
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Karin Liltorp spørger Kaare Dybvad BekHar ministeren fortsat tillid til Ankestyrelsen?
Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
- Troels Lund Poulsen vil danne regering med LA og Konservative
- Gul fagforening er nu landets største
- Tidligere fagboss: Den klassiske fagbevægelse er stadig størst, men den står i en medlemskrise
- Konsulent: Hvis vi overbeviser almindelige mennesker om, at AI ikke er for dem, er det kun til elitens fordel
- Se kandidaterne til Lægeforeningens formandspost


























