DEA: Det er på tide at tale højt om problemet med erhvervsuddannelserne

Kigger man på gymnasierne, imødekommer de én eneste uddannelsesforventning fra befolkningen – nemlig at være en ungdomsuddannelse, der er forberedende til noget andet bagefter. Men kigger man på forventningerne til erhvervsuddannelserne, finder man fire vidt forskellige:  

Erhvervsuddannelserne skal for det første være en ungdomsuddannelse for dem, der ikke kan eller vil gå gymnasiet. Og for dem, der er fuldstændig afklarede og har en bestemt erhvervsuddannelse i sigtekornet.

For det andet skal erhvervsuddannelserne også være en videregående uddannelse. Både for dem, der har taget en gymnasial uddannelse efter grundskolen og ikke ønsker at gå på universitetet, professionshøjskole eller erhvervsakademi. Men også for dem, der vil omskole sig efter at have lavet noget andet med en anden videregående uddannelse i mange år.

For det tredje skal erhvervsuddannelserne være en voksenuddannelse for dem, der i en sen alder er blevet uddannelsesparate. Og en voksenuddannelse for dem, der vil omskole sig efter mange år som ufaglært eller med en anden faglig uddannelse bag sig.

Og som det sidste skal erhvervsuddannelserne være aktivering for dem, som får et uddannelsespålæg.

Alles ønsker kan ikke opfyldes

Hvad er så problemet med, at erhvervsuddannelser skal favne så mange? Det er, at skal erhvervsuddannelserne ændres – uanset om det er justeringer eller reformer – kan man umuligt imødekomme alle målgrupper.

Vi i sektoren er forpligtet til at kaste os ind i de svære diskussioner, der har luret i mange år

Anne Fløe
Fagchef, Tænketanken DEA

Gøres der noget for ungdomsmiljøet på erhvervsuddannelserne råber sektoren ”husk, at der også er voksne på erhvervsuddannelserne”. Gøres der noget for lærlinges familieliv, råber sektoren ”sådan tiltrækker man ikke flere unge”. 

Netop nu er det afgørende, at man fra politisk hold er åben om, hvordan de nye midler skal prioriteres. For at gøre det, skal politikerne besvare ét spørgsmål: Hvilken målgruppe ønsker man skal vokse?

Reformkommissionens forslag om hpx er vel ret beset et forsøg på at give et bud på, hvilken målgruppe man gerne vil have større; nemlig førstnævnte gruppe af unge, der vælger gymnasiet.

I forlængelse heraf ligger også en bunden opgave i at definere, hvad det er, man ønsker for erhvervsuddannelserne. For det er ikke holdbart, at én uddannelsestype skal tjene fire formål succesfuldt på samme tid.

Nyt navn for erhvervsuddannelser

I forlængelse af arbejdet med at definere erhvervsuddannelsernes formål ligger også en anden knast, som handler om mere end semantik. For i dag dækker ”erhvervsuddannelser” over så mange typer af uddannelser, niveauer og målgrupper, at vi i sektoren skal overveje, om betegnelsen stadig giver mening.  

Det er på tide, at vi tør tale ærligt om, at nogle erhvervsuddannelser er bedre til at imødekomme eksempelvis ungemålgruppen end andre.

Anne Fløe
Fagchef, Tænketanken DEA

Der er mere end 100 erhvervsuddannelser, og de spænder fra fitnessinstruktør til flytekniker. De er forskellige i længde og stiller meget forskellige krav til teoretiske og praktiske færdigheder. Rent uddannelsesteknisk ligger nogle erhvervsuddannelser kun lige præcis over 10. klasses niveau, mens andre er på niveau med en erhvervsakademiuddannelse, som er en videregående uddannelse.

Hvorfor er det vigtigt? Det er dét af to årsager. For det første, kan vi ikke løse de reelle udfordringer, de enkelte erhvervsuddannelser står med, hvis ikke vi har nuancerne og kompleksiteten for øje. For det andet, giver det ikke rigtig mening at præsentere erhvervsuddannelser som en samlet pakke over for de unge – og deres forældre.

Erhvervsuddannelser rummer så mange forskellige uddannelser, så mange forskellige faglige niveauer og så mange forskellige målgrupper, at vi misser vigtige budskaber i vores arbejde, når vi bruger én samlet betegnelse.

Ungdomsuddannelse eller erhvervsuddannelse

Det er på tide, at vi tør tale ærligt om, at nogle erhvervsuddannelser er bedre til at imødekomme eksempelvis ungemålgruppen end andre. Skal vi måske overveje, at kun 10-20 af de nuværende erhvervsuddannelser reelt skal betragtes som ungdomsuddannelser? Mens en stor gruppe andre erhvervsuddannelser reelt er omskolings- og voksenuddannelser.

Selvom der kun er fire hovedindgange til erhvervsuddannelserne, bliver man af ug.dk, erhvervsskolers hjemmesider og vejledere (både de formelle og de selvudnævnte) mødt med oplysninger om de over hundrede erhvervsuddannelser, der kan vælges imellem.

Kunne man forestille sig, at uddannelser til eksempelvis kranfører, buschauffør og fitnessinstruktør ikke bliver præsenteret som reelle ungdomsuddannelser? På den måde skal de unge kun forholde sig til en mindre buket af uddannelser, på hvilke man så kan prioritere at opdyrke et reelt ungdomsmiljø og et fagligt niveau, der matcher de unges forventninger. Det kan man også forestille sig vil føre til, at det bliver lettere at foretage målrettede politiske ændringer eksempelvis om dagpengesatser eller uddannelsespålæg.

Vælger man at bryde med den brede erhvervsuddannelsesdefinition, er der selvfølgelig en risiko for, at man mister enkelte ansøgere. Men fordelen kunne være, at de initiativer, der bliver taget vedrørende de enkelte, mindre grupper af erhvervsuddannelser, udmønter sig i bedre kvalitet og en positiv påvirkning af søgningen til uddannelserne.

Jeg håber sådan, at politikere og aktører i og omkring sektoren netop nu, hvor de mange ekstra midler skal ud at leve, vil finde mod, ja-hat og kompromisvillighed til at tage livtag med nogle af de grundlæggende udfordringer i erhvervsuddannelsesverdenen. Hvis ikke 900 millioner kroner og en samlet sektor er anledningen, så ved jeg ikke, hvornår den skulle komme.