Debat

DEA: Velfærdsuddannelser risikerer at kannibalisere på hinanden

Skal vi løse manglen på arbejdskraft i velfærdssektoren, er der behov for en samlet rekrutteringsplan, så flere pædagogstuderende ikke leder til færre lærere og sygeplejersker, skriver Josefine Kjær og Mads Fjord Jørgensen.

Fra politisk hold har blik for, at fag som lærer, pædagog, socialrådgiver og sygeplejerske udgør væsentlige dele af fundamentet i vores velfærdssamfund, skriver Josefine Kjær og Mads Fjord Jørgensen.
Fra politisk hold har blik for, at fag som lærer, pædagog, socialrådgiver og sygeplejerske udgør væsentlige dele af fundamentet i vores velfærdssamfund, skriver Josefine Kjær og Mads Fjord Jørgensen.Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Der er mangel på lærere, pædagoger, sygeplejersker og socialrådgivere. 46 procent af de opslåede sygeplejerskestillinger og 26 procent af de opslåede stillinger til pædagog blev i perioden september 2021 til og med februar 2022 ikke besat, viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Samtidig har den samlede søgning til lærer-, pædagog-, sygeplejerske- og socialrådgiveruddannelserne været faldende de seneste fem år. Og i år ser vi det mest spinkle optag i flere år.

Vi ser derfor ind i en fremtid, hvor det med al sandsynlighed bliver meget svært at rekruttere arbejdskraft inden for disse fag.

Vil vi manglen på sygeplejersker, pædagoger, lærere og socialrådgivere til livs, er der behov for at supplere tiltag på de enkelte uddannelser med en samlet rekrutteringsplan for de fire store professionsbacheloruddannelser. For lige nu kæmper uddannelserne om den samme begrænsede gruppe ansøgere. Det viser en ny analyse fra Tænketanken DEA.

Stort interesseoverlap mellem ansøgere til uddannelserne

I DEA har vi undersøgt søgemønstre for ansøgerne til lærer-, pædagog-, sygeplejerske- og socialrådgiveruddannelserne i uddannelsesåret 2020/2021.

Analysen undersøger potentialet for at tiltrække flere studerende til de fire store professionsbacheloruddannelser. Især ét resultat springer i øjnene.

Enkeltstående initiativer løser ikke problemet, at uddannelserne kæmper om den samme, begrænsede gruppe ansøgere.   

Josefine Kjær og Mads Fjord Jørgensen
Hhv. økonom og programleder, Tænketanken DEA

For uanset, om vi ser på ansøgerne til lærer-, pædagog-, sygeplejerske- eller socialrådgiveruddannelsen, vil mange af dem, der søger mere end én uddannelse, også have valgt én af de øvrige tre uddannelser.

Hvis du finder pædagogstudiet fagligt attraktivt, men også har blikket åbent for andre uddannelser, tyder de nye tal på, at du vil være interesseret i en beslægtet uddannelse - som sygeplejerske-, lærer- eller socialrådgiverstudiet.

Interesseoverlappet er også tydeligt i optagetallene, hvor vi for eksempel ser, at ansøgere til læreruddannelsen, der ikke kommer ind her, især bliver optaget på enten pædagog-, socialrådgiver- eller sygeplejerskeuddannelsen.

Det er ikke i sig selv nødvendigvis et problem. Men vi har brug for, at rekrutteringspuljen samlet set bliver større, da uddannelserne åbenbart bejler til den samme gruppe af studiesøgende. En gruppe, der lige nu er alt, alt for lille.

Fokus på enkelte uddannelser kan blive et problem for de øvrige 

De senere år har vi set flere tiltag for at løfte kvaliteten på disse uddannelser og dermed gøre dem mere attraktive for de unge.

Et politisk flertal blev før sommerferien enige om at styrke kvaliteten af undervisningen på læreruddannelsen med 65 millioner kroner.

Den nuværende regering igangsatte i slutningen af 2020 også et udviklingsarbejde, der skulle nytænke læreruddannelsen og komme med konkrete løsningsforslag til blandt andet at sikre styrket praktik og tættere kobling mellem undervisning og praksis.

De nævnte tiltag er positive. Men en utilsigtet, negativ bivirkning af tiltag som disse er, at man risikerer at kannibalisere på optaget til pædagog-, socialrådgiver- eller sygeplejerskeuddannelsen, så man får færre ansøgere her.

Enkeltstående initiativer løser nemlig ikke det problem, at uddannelserne kæmper om den samme, begrænsede gruppe ansøgere.

Behov for en samlet rekrutteringsplan

Der er også politisk satset bredere. For eksempel fik de fire store professionsbacheloruddannelser med reformpakken fra januar 2022 60 millioner kroner i 2024 og 200 millioner kroner om året fra 2025 til at finansiere et løft på uddannelserne. Det er vigtigt ikke at stoppe her.

For selvfølgelig skal man fortsat arbejde på at løfte kvaliteten på de enkelte uddannelser og skærpe deres faglige profiler.

Men for at undgå en kannibalisering i rekrutteringen af studerende uddannelserne imellem, er der behov for at supplere denne type tiltag med en samlet rekrutteringsplan for de fire uddannelser, som øger den samlede pulje af interesserede studerende.

Får vi ikke løst manglen på arbejdskraft indenfor disse fag, risikerer vi alvorlige sprækker i fundamentet.

Josefine Kjær og Mads Fjord Jørgensen
Hhv. økonom og programleder, Tænketanken DEA

En plan for et stærkere samarbejde mellem de fire store professionsbacheloruddannelser og ungdomsuddannelserne. En plan, der skal resultere i, at flere unge omsætter deres ønsker om et meningsfuldt job og liv til en uddannelse til lærer-, pædagog-, sygeplejerske eller socialrådgiver.

Men fordi uddannelsesvalg ikke bliver truffet i et vakuum, er det også nødvendigt, at arbejdslivet som lærer, pædagog, socialrådgiver og sygeplejerske bliver tænkt ind i planen.

For flere analyser peger på, at eksempelvis udviklingsmulighederne i lærer-, pædagog-, sygeplejerske-, og socialrådgiverfagene kan have betydning for, hvor attraktive uddannelserne bliver opfattet af de studiesøgende.

Tiltag indenfor efter- og videreuddannelse kan af den grund også være vigtige for rekrutteringen. Rekrutteringsplanen kan ikke stå alene i at sikre tilstrækkelig arbejdskraft indenfor lærer-, pædagog-, sygeplejerske-, og socialrådgiverfagene.

Kan blive et samfundsproblem

Det bliver samtidig afgørende at understøtte bedre fastholdelse for dem, der allerede er i disse jobs, gøre det attraktivt at arbejde på fuld tid samt tiltrække de mange uddannede, tidligere medarbejdere på området, som har forladt det.

Der er aktuelt mangel på arbejdskraft rigtig mange steder på arbejdsmarkedet. Herunder i det private erhvervsliv, som det også er vigtigt at tage hånd om. Men det er klart, at man fra politisk hold har blik for, at fag som lærer, pædagog, socialrådgiver og sygeplejerske udgør væsentlige dele af fundamentet i vores velfærdssamfund.

Får vi ikke løst manglen på arbejdskraft indenfor disse fag, risikerer vi alvorlige sprækker i fundamentet. Udfordringen kan derfor ikke blot vise sig at være et uddannelsesproblem – det kan blive et samfundsproblem. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mads Fjord Jørgensen

Fagchef, Tænketanken DEA
cand.scient.soc. (Københavns Uni. 2014)

0:000:00