DH: DI's plan for grøn omstilling gør ikke pludselig folk med handicap jobparate

DEBAT: Dansk Industri vil presse borgere med handicap i job, selvom de ikke er parate. Find et initiativ, der uddanner, opkvalificerer og tilbyder reelle jobs til borgerne, mener DH-formand, Thorkild Olesen.

Af Thorkild Olesen
Formand, Danske Handicaporganisationer (DH)

Dansk Industri har lanceret 2030-planen 'Sammen Skaber Vi Grøn Vækst'. De fleste kan være enige om, at det er godt med forslag til grøn omstilling, der skaber job samtidig.

Men har de begejstrede politikere og kommentatorer mon læst hele udspillet?

Konsekvensen vil nemlig være at presse mine medlemmer med handicap endnu hårdere, end mange allerede oplever. De sidste års reformer har presset mennesker med handicap ud i uværdige beskæftigelsesforløb.

Andre bliver parkeret på midlertidige ydelser og kæmper forgæves for at få afklaret deres situation og komme på den rigtige ordning.

Usikkerhed om førtidspension skal genovervejes
Pengene til planen kommer blandt andet fra at øge arbejdsudbuddet, altså at flere skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. DI anslår, at vi kan øge arbejdsudbuddet med 25.000 ved ændringer for nogle af de borgere, jeg repræsenterer, på henholdsvis kontanthjælp og førtidspension.

Blandt andet skal færre tildeles en førtidspension, og tidligere tildelte pensioner skal revurderes.

Kontanthjælpsmodtagere skal aktiveres i 37 timer om ugen eller i hvert fald stå aktivt til rådighed for arbejdsmarkedet de timer, de kan arbejde.

Og så skal alle, der anmoder om kontanthjælp, som udgangspunkt visiteres jobparate i stedet for aktivitetsparate, medmindre det er åbenlyst, at borgeren ikke kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Det vil skabe massiv usikkerhed hos mennesker med handicap, der pludselig får deres førtidspension taget op til genovervejelse.

Og det kan betyde, at mennesker med handicap, der ikke kan arbejde, pludselig erklæres "jobparate". Det lyder måske positivt, men lad mig fortælle om de menneskelige konsekvenser af dette.

Historien om Søren
A4 NU fortalte i maj om Søren Voigt-Jakobsen, der har cerebral parese (spastiske lammelser).

Han havde i over tre år været i ressourceforløb, der skulle gøre ham klar til arbejdsmarkedet. Ifølge ham var han der kun, da det var billigere for kommunen end at give ham førtidspension.

Han udtalte: "Det kører bare i ring. Officielt er meningen at få mig på arbejdsmarkedet, men jeg kan knap nok klare at købe ind og lave mad, så jeg har svært ved at se det for mig".

Søren har på grund af sit handicap svært ved opgaver, der kræver overblik, og han bliver let udmattet og må hvile sig. Det har talrige arbejdsprøvninger og praktikforløb ikke ændret på.

"Jeg kan kun arbejde en halv time ad gangen, så er jeg helt udkørt og skal hvile. Og jeg når kun det halve eller en tredjedel af, hvad du ville kunne nå", sagde Søren Voigt-Jakobsen til A4 NU.

Jeg tror simpelthen ikke på, at flere krav og mere usikkerhed er den rette vej at gå, når det gælder om at hjælpe borgere på kanten af arbejdsmarkedet.

På handicapområdet har dele af 2010'ernes reformer af eksempelvis førtidspension og fleksjobområdet, sygedagpenge og kontanthjælp gjort ondt. Det har vi ikke behov for mere af.

Aktivitetsparat eller jobparat?
Flere høje herrer og damer er enige. Nina Smith, som har haft en finger med i spillet i mange af de sidste 20-25 års reformer, har talt for andengenerations-reformer, der fokuserer mere på uddannelse og styring.

Ligesom Ove Kaj Pedersen, manden bag begrebet "konkurrencestaten", der i høj grad var en del af grundlaget for 2010'ernes reformer, udtalte sidste år, at der var nogle steder hvor "der har været fokuseret overdrevent på at gøre alle til konkurrencestatens fodsoldater", og at "der er mennesker, som fysisk og mentalt ikke kan arbejde, og så nytter det jo ikke noget at tvinge dem til det".

DI foreslår, at alle kontanthjælpsmodtagere som udgangspunkt visiteres jobparate i stedet for aktivitetsparate. Det inviterer jo til en spændende diskussion.

Er kontanthjælpsmodtagerne klar til at tage job i morgen? Eller har vi at gøre med en gruppe, der har komplekse sociale problemer eller sygdom og handicap?

Begge dele findes, men den sidste gruppe er markant.

For nyligt bragte flere medier nyheden om, at de mest sårbare kontanthjælpsmodtagere – de aktivitetsparate – har en fem gange så høj dødelighed som de jobparate.

Tallene er en meget alvorlig påmindelse om, at vi ikke bare kan forvente, at de her folk kan visiteres som jobparate, fordi vi beslutter os for det.

Lad Dansk Industri stå i spidsen 
Med det sagt er jeg enig med DI's vurdering af, at de fleste gerne vil arbejde. Og at det giver mening at møde folk med det udgangspunkt, at de gerne vil arbejde.

Men jeg ville ønske, at DI ville tage teten for at sikre, at alle de, der kan og vil arbejde, også faktisk får hjælpen til det og muligheden for det i stedet for flere krav og mere usikkerhed.

Hvis drømmen er, at flere af de, der står uden for arbejdsstyrken, kommer ind, vil jeg opfordre DI til at gå i spidsen for at sikre det.

På integrationsområdet har arbejdsgiverne og fagbevægelsen i fællesskab lavet IGU'en: En integrationsgrunduddannelse, der skal sikre mulighed for opkvalificering og job for dem, der kommer til landet.

Det er meget prisværdigt, at arbejdsmarkedets parter tager sådan et ansvar.

Et stille ønske skulle være, at DI i stedet for at foreslå flere krav, pisk og usikkerheder for borgere, som ikke er en del af arbejdsmarkedet, ville gå i spidsen for et initiativ, der uddanner, opkvalificerer og tilbyder reelle jobs til borgere på kanten af arbejdsmarkedet.

Forrige artikel AE til ny minister: Investér massivt i, at langt flere får en uddannelse AE til ny minister: Investér massivt i, at langt flere får en uddannelse Næste artikel Justitia: Rigidt regelsystem udfordrer ressourcesvage borgeres retssikkerhed Justitia: Rigidt regelsystem udfordrer ressourcesvage borgeres retssikkerhed
Vismænd advarer mod loft over pensionalder, men åbner for lempelser

Vismænd advarer mod loft over pensionalder, men åbner for lempelser

HOLDBARHED: Loft over pensionsalderen ved 70 år, som flere partier foreslår, vil underminere den finanspolitiske holdbarhed. Et stop ved 71 år vil derimod ikke sætte økonomien over styr, konkluderer Det Økonomiske Råd, som også peger på andre mulige lempelser af den aldersindekserede pensionsalder.