Bliv abonnent
Annonce
Debat

FH: Velfærdsledere er pressede, syge og mister motivationen. Uden dem kan reformer falde til jorden

Ældrereformen stiller krav til øget samarbejde på tværs og større inddragelse af pårørende og frivillige. Den slags forandringer kommer ikke af sig selv. De skal skabes ude i mødet mellem ledere, medarbejdere og borgere. Tager man lederne ud af ligningen, falder det hele til jorden, skriver Nanna Højlund og Joan Lindskov.
Ældrereformen stiller krav til øget samarbejde på tværs og større inddragelse af pårørende og frivillige. Den slags forandringer kommer ikke af sig selv. De skal skabes ude i mødet mellem ledere, medarbejdere og borgere. Tager man lederne ud af ligningen, falder det hele til jorden, skriver Nanna Højlund og Joan Lindskov.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
27. april 2026 kl. 03.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Folketingsvalget er ovre, og når politikerne har forhandlet ny regering og grundlag på plads, kommer hverdagen tilbage igen. 

En hverdag, hvor der hver dag træffes politiske beslutninger på Christiansborg, i regionerne og i kommunerne. De mange politiske beslutninger skal hver dag omsættes til realiserbare arbejdsgange i mødet mellem borgernes forventninger og Velfærdsdanmarks formåen.

Det arbejde foregår ikke i ministerier eller på rådhuse alene, men i praksis tæt på borgerne.

I dette krydspres mellem borgere, medarbejdere, knappe ressourcer og politiske forventninger er der flere og flere ledere på velfærdsområderne, der mistrives.

Hver anden plejehjemsleder overvejer at stoppe. Det samme gælder skolelederne, og fire ud af ti daginstitutionsledere gør det samme. Samtidig ser vi flere steder en stigning i ledernes sygefravær.

Trivsel blandt ledere har stor betydning – ikke kun for den enkelte leder, men for hele organisationen, medarbejderne og borgerne. Hvis ikke lederen har gode arbejdsvilkår, bliver det svært at udøve god, faglig ledelse.

Samtidig mindskes evnen til at tiltrække og fastholde både nye ledere og medarbejdere. Når ledere trives, smitter det ofte positivt af på samarbejdsklimaet, arbejdsmiljøet og resultaterne.

Omvendt kan manglende trivsel føre til stress, dårligere arbejdsmiljø og øget personaleomsætning.

Læs også

Ældrereformen implementerer ikke sig selv 

Lige nu er alt for mange ledere på nogle af de mest centrale velfærdsområder pressede, syge og ved at miste motivationen. Hvis det ikke får alarmklokkerne til at ringe i både regeringen, regionerne og kommunerne, er der noget galt.

For lederne er en afgørende faktor i de reformer, der i disse år flytter rundt på de organisatoriske grundpiller i skoler, daginstitutioner, hospitaler, plejehjem, jobcentre og den offentlige administration i øvrigt.

Tager man lederne ud af ligningen, falder det hele til jorden.

Nanna Højlund og Joan Lindskov

Tag blot ældrereformen, hvor der er besluttet en omfattende reorganisering af pleje og service til de ældre. Der indføres nye teamstrukturer med flere fagligheder, som skal ledes i samme retning.

Samtidig stilles der krav om øget samarbejde på tværs med sundhedssektoren, private leverandører af helhedspleje samt større inddragelse af pårørende og frivillige i den ældres nærområde.

Den slags forandringer kommer ikke af sig selv. De skal skabes ude i mødet mellem ledere, medarbejdere og borgere. Tager man lederne ud af ligningen, falder det hele til jorden.

Ledernes arbejdsmiljø 

Alt for ofte reduceres lederes trivsel og arbejdsvilkår til en faktor, der alene skal sikre medarbejdernes arbejdsmiljø. Men lederne er også ansatte med ret til et godt og sundt arbejdsliv.

Derfor er der behov for systematisk opfølgning på ledernes trivsel og en reel forpligtelse til at handle på de udfordringer, lederne står i. For eksempel skal ingen ledere være tilgængelige døgnet rundt.

Der bør arbejdes mere systematisk med ledernes arbejdsmiljø, så de mest udbredte trivselsproblemer identificeres og forebygges i tide.

Nanna Højlund og Joan Lindskov

Ingen ledere skal uge efter uge arbejde langt over 37 timer. Og ingen ledere skal have så store ledelsesspænd, at faglig ledelse og nærvær bliver umuligt.

Der bør arbejdes mere systematisk med ledernes arbejdsmiljø, så de mest udbredte trivselsproblemer identificeres og forebygges i tide, hvis velfærdsreformerne skal lykkes.

Uklare forventninger og utilstrækkelig støtte 

Samtidig skal man blive bedre til at rekruttere og onboarde vores ledere. Det kan begynde længe før, en kommende leder sætter sig i stolen. Uddannelse af medarbejdere med mod på ledelse kan sikre, at nye ledere er bedre rustet fra første dag.

I dag står alt for mange nye ledere alene med store krav, uklare forventninger og utilstrækkelig støtte. Det er simpelthen ikke i orden.

Når medarbejdere med spirende lederambitioner ser de vilkår, ledere arbejder under, gør det lederstillingerne uattraktive.

Nanna Højlund og Joan Lindskov

For eksempel bør kommunerne arbejde aktivt med at forbedre rammerne for ledertrivsel, hvis de skal tiltrække nye ledere. Det kan for eksempel være gennem klare forventninger, realistiske ledelsesspænd og systematisk ledersparring.

Når medarbejdere med spirende lederambitioner ser de vilkår, ledere arbejder under, gør det lederstillingerne uattraktive.

Mange nye ledere stopper efter få år, hvilket skaber uro og usikkerhed i hele organisationen.

Det er rimeligt at stille store krav til ledere. Men ikke, hvis man glemmer at passe ordentlig på dem.

Så hvis politikerne har reelle ønsker om, at reformerne skal lykkes, så kræver det, at man sætter et stort fokus på, at ledere skal trives og have ordentlige arbejdsvilkår.

Læs også

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026