Djøf til Naima Yasin: Vi er tydeligvis uenige om fagforeningens rolle

Kære Naima Yasin
Tak for din replik "Djøf pisser på sine minoritetsmedlemmer, når fagforeningen nægter at tage stilling" her i Altinget 15. april 2026.
Uskøn overskrift, hvis man gerne vil den konstruktive dialog.
Jeg kan nu forstå, at din kritik af Djøf i virkeligheden i mindre grad handler om konkrete arrangementer eller begivenheder og i stedet er udtryk for en mere grundlæggende utilfredshed på tværs af fagbevægelsen med, hvordan vi tackler udfordringerne med diskrimination i det danske samfund.
For en god ordens skyld vil jeg – igen – slå fast, at Djøf arbejder for et samfund og arbejdsmarked, hvor der er plads til os alle, uanset alder, køn, etnicitet, religiøst tilhørsforhold, seksuel orientering eller fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser.
Man skal kunne gå på arbejde i tillid til, at man kan være den, man er. Det er en grundværdi for os i Djøf, og jeg er faktisk stolt over Djøfs indsats på området.
Djøf siger højlydt fra
Vi er en fagforening, og vores afsæt er altid de konkrete udfordringer, medlemmerne møder i arbejdslivet.
Når politikere udskammer offentligt ansattes faglighed og integritet på grund af deres etnicitet. Så er vi der. Når medlemmer på deres arbejdsplads bliver diskrimineret på grund af etnicitet. Så er vi der.
Vi siger højlydt fra. Nogle gange kan vi tilbyde juridisk assistance. Andre gange et godt råd. Det afhænger altid af sagens omstændigheder.
Jeg ser helt klart anderledes på vores rolle som fagforening, end du gør.
Sara Vergo
Formand, Djøf
Vi arrangerer, støtter og deltager også i møder og arrangementer, hvor de mere generelle og strukturelle spørgsmål om manglende diversitet og diskrimination er på dagsordenen, ligesom vores politiske arbejde tager afsæt i viden om vores medlemmers studie- og arbejdsliv.
Men står vi nok op for medlemmerne? Åbenlyst ikke i din optik.
Du anfører, at vi burde turde mene noget mere. Også selvom det er ubehageligt, ja måske gør nogen utilfredse. Du har også kritiseret mig for at skrive, at vi øver os.
Jeg ser helt klart anderledes på vores rolle som fagforening, end du gør.
Kunsten at øve sig
For det første synes jeg faktisk, at det er noget af det fineste at øve sig. At erkende, at man altid kan blive lidt bedre, mere nuanceret, mere klog af at lytte til andre.
For det andet er jeg enig i, at vi som fagforening bør "bruge vores position til at tage ordet", men jeg har også en klar holdning til, at det, vi skal mene noget om, er det arbejdsrelaterede.
Vi mener ikke noget om fødevarecheck, skattetryk, infrastrukturprojekter, krigen i Mellemøsten, boligpriser og alt muligt andet, der kan have konsekvenser for vores medlemmers liv og derfor også påvirker dem, når de går på arbejde. Fordi vores mandat er det fagpolitiske.
Vi mener noget om arbejdsvilkår. Og det mener vi også, når det er kontroversielt – eller ligefrem upopulært.
Vi er ikke bange for at mene noget. Heller ikke om diskrimination – hvis det er relateret til arbejdet. For vi er ikke et politisk parti.
For det tredje: Djøf ér en fagforening – og ja, det er selvfølgelig vigtigt at tale om, hvordan en relevant fagforening anno 2026 skal se ud og agere. Det gør vi hele tiden.
Vi arbejder både med vores konkrete ydelser – rådgivning, overenskomstforhandlinger, karrieresamtaler og den slags – og vores politiske ståsteder og markeringer.
Og vi gør det hele tiden med medlemmernes arbejdsliv som fokuspunkt.
Gør vi nok? Næppe. Men vi er konstant på bolden.
- Vraget ordfører er stadig i chok efter folketingsexit: "Jeg har ikke engang lyst til at gå Caminoen"
- Debattør: Djøf pisser på sine minoritetsmedlemmer, når fagforeningen nægter at tage stilling
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Fagforening: Regeringen er ved at smide en historisk mulighed for ligestilling på gulvet
- Afgående ordfører for Konservative sår tvivl om omstridt arbejdskraftordning





















