Direktør: Sygefravær handler ikke om dårligt arbejdsmiljø, men om dårlig ledelse

Altinget bragte 12. april en artikel om sygefraværet i kommunerne.

Sygefraværet for kommunalt ansatte er steget fra 2017 til 2019. Fraværet er steget mest blandt social- og sundhedspersonalet og det pædagogiske personale, som tegner sig for en stigning på henholdsvis 5,7 procent og 6,3 procent i perioden. Det er langtidsfraværet, der er steget, mens korttidsfraværet er konstant.

Formand for social- og sundhedssektoren i FOA, Torben Hollmann, er alarmeret over udviklingen og udtaler

"Det her er et wake-up call til de store herrer i kommunerne, som må tage sig sammen for at skabe et arbejdsmiljø og et arbejdsklima, man kan holde til at være i." 

Man kan også udfordre, om trivselstiltag er det rigtige, når 80 procent har så lavt et sygefravær, at det ikke kan blive lavere,

Jan Hjøllund
Direktør, Center for Medarbejderudvikling

Der kommer hvert år analyser af sygefraværet i Danmark, og det er derfor interessant, at det kan overraske. Ganske vist er der en stigning i 2019-tallene, men derudover er konklusionen den samme hvert år. Sygefraværet er højt og det område, hvor det er højest, er SOSU-området.

Langtidsfravær fylder mest
Årsagen er også den samme – det er arbejdsmiljøet den er gal med, og løsningen er næsten altid trivselstiltag. Michael Ziegler (K), der er formand for løn- og personaleudvalget i KL udtaler om arbejdet med at reducere sygefravær:

”I KL forsøger vi at understøtte det arbejde, og jeg er også glad for, at vi sammen med FOA har aftalt et sygefraværsprojekt, som skal understøtte et fælles arbejde med at udpege de elementer og tiltag, som er særligt virkningsfulde.”

Det står altså ikke klart, hvilke tiltag der er tale om, men hvis de rigtige skal vælges, så skal analysen jo være rigtig. Det er derfor interessant at se på konklusionen om arbejdsmiljøet. Jeg har de seneste syv år analyseret mere end 15.000 medarbejderes sygefravær indenfor SOSU-området. Billedet er entydigt:

• Langtidsfraværet udgør 50-60 procent af sygefraværet
• 80 procent af medarbejderne har et meget lavt sygefravær (cirka syv dage per år eller det samme som faggruppen ingeniører, som har det laveste sygefravær)
• Stort set alt langtidsfravær der ikke er fysisk, stammer fra de resterende 20 procent af medarbejderne 

Man kan altså spørge sig selv om det virkeligt er rigtigt, at arbejdsmiljøet er forklaringen, når 80 procent af medarbejderne har et meget lavt sygefravær på både kort og lang sigt? Det er muligt, at medarbejderne føler sig utilstrækkelige – endda sandsynligt, for mange er meget engagerede – men langt hovedparten bliver ikke syge af det.

Man kan også udfordre, om trivselstiltag er det rigtige, når 80 procent har så lavt et sygefravær, at det ikke kan blive lavere, og når alle de mange gode trivselstiltag, der allerede laves, ikke påvirker sygefraværet hos de 20 procent, hvorfra 80 procent af alt langtidsfravær kommer. Det må være tid til at se på tingene på en anden måde.

Det handler om ledelse
Hvis man skal forstå tallene, så skal man grave lidt dybere og dels forstå, at langt hovedparten ikke har et højt sygefravær og meget sjældent bliver langtidssyge og dels se på de mønstre sygefraværet har. Langtidsfraværet er højt, fordi kommunerne gentager sig selv – når en langtidssyg er tilbage eller stoppet, så kommer der en ny. Dette er en helt gennemgående ting i de analyser, jeg har lavet.

Først og fremmest, så skal vi forstå og erkende de mønstre, der er i sygefraværet, og vi skal forstå og acceptere, hvad de ledere, der ikke har et højt sygefravær i deres enheder, gør.

Jan Hjøllund
Direktør, Center for Medarbejderudvikling

Det er imidlertid også en gennemgående tendens, at det ikke gælder for alle ledere. Nogen ledere har et lavt sygefravær i deres enheder, og det har de, fordi de har et lavt langtidsfravær, og hvis de overhovedet har langtidsfravær hos deres medarbejdere, så har det fysiske forklaringer. Altså fravær som ikke kunne være undgået.

Først og fremmest, så skal vi forstå og erkende de mønstre, der er i sygefraværet, og vi skal forstå og acceptere, hvad de ledere, der ikke har et højt sygefravær i deres enheder, gør. Dette fordi de enheder udover et lavt sygefravær som regel også har en høj medarbejdertrivsel, høj faglighed og en høj oplevet fornemmelse af retfærdighed hos medarbejderne. Lavt sygefravær er en forudsætning for høj trivsel og trivsel starter med et lavt sygefravær. Det er ikke omvendt.

Jeg tillader mig derfor stilfærdigt at bemærke, at konklusionen på sygefraværet indenfor sosu-området er forkert, og at man svigter både de 80 procent, som aldrig er syge, og de 20 procent, som er dem, som bliver langtidssyge, hvis man ikke læser tallene rigtigt. Ledelse er løsningen.