Dødsfald: Snedkermester, oldermand Bent Oscar Jönsson (92)
Bent Oscar Jönsson blev født 1928 som tredje generation i et københavnsk snedkermesterdynasti. Han blev uddannet møbelsnedker hos den navnkundige snedkermester A.J. Iversen med sølvmedalje ved svendeprøven, skriver Berlingske.
Derefter tog han en mesteruddannelse hos Teknologisk Instituts Træafdeling, hvor han afsluttede med et UG. Efter endt uddannelse rejste han til Sverige og Schweiz, inden han 1952 vendte tilbage til familievirksomheden E.O. Jönsson A/S.
Hans store interesse var foreningsarbejdet, og især lærlingeuddannelsen stod hans hjerte nær. Han fik derfor bestyrelsesposter i flerefaglige organisationer herunder Lærlingeudvalget, Foreningen til Lærlinges Uddannelse, Håndværksrådet, Københavns Snedkerlaug og Københavns Håndværkerforening.
Bent Jönsson var med til at danne BYG, som en forløber til Dansk Byggeri, ligesom han tjente ni år som Oldermand for Københavns Snedkerlaug. Han fratrådte den sidste bestyrelsespost for blot to år siden som æresmedlem i Fredenshus og Foreningen til Lærlinges Uddannelse.
Han efterlader sig hustruen Ruth, som han var gift med i 69 år, samt fire børn og svigerbørn, seks børnebørn og fem oldebørn.
Indsigt
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Karin Liltorp spørger Kaare Dybvad BekHar ministeren fortsat tillid til Ankestyrelsen?
Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
- Troels Lund Poulsen vil danne regering med LA og Konservative
- Gul fagforening er nu landets største
- Tidligere fagboss: Den klassiske fagbevægelse er stadig størst, men den står i en medlemskrise
- Konsulent: Hvis vi overbeviser almindelige mennesker om, at AI ikke er for dem, er det kun til elitens fordel
- Dagtilbudsleder: Pædagoger taler selv faget ned. Det gør kun rekrutteringskrisen værre
























