
Mette Højborg er ny midlertidig direktør for Erhvervshus Midtjylland.
Det skriver Erhvervshuset i en pressemeddelelse tirsdag formiddag.
Direktørskiftet kommer efter, at den forhenværende direktør, Erik Krarup, blev afskediget 24. maj, efter flere anklager om dårligt psykisk arbejdsmiljø.
Og det er netop arbejdsmiljøet, som den nye direktør har som sin førsteprioritet at få rettet op på.
"På de eksterne parametre fremstår Erhvervshus Midtjylland som en særdeles veldrevet virksomhed. Desværre er virksomheden kommet i en ulykkelig situation med en udfordret organisationskultur og et dårligt psykisk arbejdsmiljø," udtaler Højborg i pressemeddelelsen og forsætter:
"Jeg ser frem til at bistå bestyrelsen i Erhvervshus Midtjylland og ikke mindst organisationen med den vigtige opgave at få skabt en ny organisationskultur med fokus på et godt arbejdsliv for alle medarbejdere."
Netop for processen med at skabe en ny kultur i organisationen, har det været vigtigt at få en midlertidig direktør hurtigt på plads, så arbejdet ikke "taber momentum," fortæller bestyrelsesformand Ib Lauritsen.
"Mette Højborg er en stor kapacitet på hele erhvervs- og udviklingsområdet, men først og fremmest er hun en erfaren og dygtig leder med værdifuld erfaring inden for HR og kommunikation. Vi kan alle være trygge ved nu at have Mette Højborg ved roret, og jeg glæder mig til samarbejdet."
Højborg var indtil 31. december 2023 direktør for kultur, arbejdsmarked og erhverv i Holstebro Kommune. Før det var hun direktør i Børnenes Hovedstad i Billund og erhvervs- og udviklingschef i Herning Kommune.
Hun tiltræder stillingen som interimdirektør 28. maj, hvor hun blev introduceret til Erhvervshus Midtjyllands medarbejdere på et fællesmøde. Hun skal fungere som interimdirektør frem til, at en ny permanent direktør er ansat, fremgår det af pressemeddelelsen.
Indsigt
Mia Riedel Lentz52 årI dag
Koncernpersonalechef, JP/Politikens Hus
Christine Antorini61 årI dag
Sygeplejerske-studerende, forperson, Arbejdsmarkedsrådet, formand, UNESCO Danmark, næstformand, Danmarks Radio, fhv. MF (S), fhv. børne- og undervisningsminister
Helge Jannik Pedersen67 årI dag
Cheføkonom, Nordea
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Karin Liltorp spørger Kaare Dybvad BekHar ministeren fortsat tillid til Ankestyrelsen?
Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
- Troels Lund Poulsen vil danne regering med LA og Konservative
- Gul fagforening er nu landets største
- Tidligere fagboss: Den klassiske fagbevægelse er stadig størst, men den står i en medlemskrise
- Konsulent: Hvis vi overbeviser almindelige mennesker om, at AI ikke er for dem, er det kun til elitens fordel
- Se kandidaterne til Lægeforeningens formandspost





























