Eksplosion i antallet af indvandrere på førtidspension

FØRTIDSPENSION: Selvom de seneste år har budt på en stor stigning i antallet af ikke-vestlige indvandrere på førtidspension, er gruppen ikke nævnt i regeringens reformoplæg. Ressourceforløb skal netop knække den udvikling, mener social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S).

Flere og flere ikke-vestlige indvandrere får tildelt en førtidspension.
Flere og flere ikke-vestlige indvandrere får tildelt en førtidspension. Foto: Colourbox
Kasper Frandsen

Man sidder tilbage med et indtryk af, at det ikke kun er helbredsmæssige problemer, der er bag førtidspensioneringen. Noget tyder på, at det ligeså meget er socialpolitiske problemer, man søger at løse i kommunerne.

Erik Simonsen
Underdirektør i DA

51 procent. Så meget voksede antallet af ikke-vestlige indvandrere på førtidspension fra 2006 til 2010, og dermed tæller gruppen samlet i dag over 20.000 personer. Samtidig fik ikke-vestlige indvandrere tre gange oftere tildelt førtidspension i 2010 som etnisk danskere.

Alligevel var det en problemstilling, der ikke blev taget stilling til, da social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S) og beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) præsenterede regeringens udspil til en førtidspensions- og fleksjobreform, hvor man især ønsker at gøre op stigningen af unge på førtidspension med blandt andet skræddersyede ressourceforløb.

Men regeringen kunne også have peget på ikke-vestlige indvandrere som en vigtig brik i den samlede løsning for førtidspensionsområdet, mener formanden for Socialchefforeningen, Ole Pass.

"Tallene taler for sig selv. Man kunne godt pege på denne her gruppe, ligesom man har peget på ungdomsgruppen med sindslidelser, som en vigtig del af løsningen. Men vi mangler en gennemgribende analyse af området," siger han

Bettina Post, der er formand for Socialrådgiverne, mener, at den store stigning af ikke-vestlige indvandrere på førtidspension "bør vække interesse i det fortsatte arbejde med førtidspensionsreformen".

Kommuner giver op
Erik Simonsen er underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening og vil gerne have mere fokus på udfordringen med indvandrere på førtidspension. Godt hver tredje ikke-vestlige indvandrer i alderen 50-59 år er på førtidspension mod godt hver tiende etniske dansker. Blandt personer med iransk eller bosnisk herkomst er mere end 80 procent i alderen 60-64 på førtidspension, påpeger han.

"Det er en stor andel. Man sidder tilbage med et indtryk af, at det ikke kun er helbredsmæssige problemer, der er bag førtidspensioneringen. Noget tyder på, at det lige så meget er socialpolitiske problemer, man søger at løse i kommunerne," siger han og peger på, at ansvaret ligger hos kommuner og socialrådgiverne, der har "valgt for kortsigtede løsninger":

"Omkostningen ved at iværksætte forløb til personer med særligt store udfordringer kan være ganske voldsomme, hvis du har en person, der er oppe i årene med traumer og få kompetencer. Så er perspektivet ikke så stort for kommunerne - store investeringer, lille udbytte."

Han bakkes delvist op af De Konservatives socialordfører, Tom Behnke.

"Det er mit indtryk, at nogle kommuner giver for hurtigt op over for denne gruppe - og det er en skam. Men os på Christiansborg kan ikke gøre andet end at italesætte problematikken. I stedet er det den lokale indsat og kultur, som kan skabe bedre rammer for, at denne gruppe ikke bliver placeret på en førtidspension," siger han.

Bettina Post afviser kritikken.

"En førtidspension er ikke noget, som man trækker i en automat. Man får den kun, når det er godtgjort, at alle behandlings- og aktiveringsmuligheder er udtømte. Det store antal kommer af, at ikke-vestlige indvandrere er flygtninge og derfor har ganske særlige problemer som f.eks. posttraumatisk stress. Men der er ingen tvivl om, at vi skal blive bedre til at hjælpe folk videre," siger hun.

<script type="text/javascript" src="//ajax.googleapis.com/ajax/static/modules/gviz/1.0/chart.js"> {"dataSourceUrl":"//docs.google.com/spreadsheet/tq?key=0AhsiE1AeMLozdENyN09OZWt3dE50U2xKT0JYVlJsaWc&transpose=0&headers=1&range=A2%3AC4&gid=0&pub=1","options":{"series":{"0":{"color":"#0000ff"},"1":{"color":"#ff0000"}},"animation":{"duration":500},"backgroundColor":"#FFFFFF","vAxis":{"format":""},"logScale":false,"hAxis":{"title":"","maxAlternations":1,"format":""},"vAxes":[{"title":"Antal personer","minValue":null,"viewWindowMode":"pretty","viewWindow":{"min":null,"max":null},"maxValue":null},{"viewWindowMode":"pretty","viewWindow":{}}],"title":"Antal personer p\u00e5 efterl\u00f8n opdelt efter herkomst","booleanRole":"certainty","domainAxis":{"direction":1},"legend":"right","useFirstColumnAsDomain":true,"isStacked":false,"width":450,"height":371},"state":{},"chartType":"ColumnChart","chartName":"Diagram1"} </script>

Minister: Store potentialer i ressourceforløb
Social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S) mener, at stigningen i antallet af førtidspensionister skal tages "meget alvorligt". Hun mener dog, at regeringen har fat i den lange ende ved at satse på såkaldte skræddersyede ressourceforløb, hvor der skal arbejdes på tværs af beskæftigelses-, social-, uddannelses- og sundhedsområdet. 

"Med ressourceforløbene vil vi netop sikre, at vi tager hånd om mennesker med sammensatte problemer og giver dem en koordineret og sammenhængende indsats. Ressourceforløbene vil dermed styrke indsatsen for indvandrere, som f.eks. både kan have sproglige og uddannelsesmæssige barrierer kombineret med psykiske lidelser," siger ministeren i en skriftlig kommentar og fortsætter:

"Men det handler også om, at vi skal blive bedre til at håndtere de problemer, som mange indvandrere har, og sætte ind på et tidligere tidspunkt."

Hun bakkes op af Ole Pass, der dog mener, at der ligger store udfordringer forude for at få ressourceforløbene til at fungere.

"Reformen er et skridt i den rigtige retning, fordi den lægger pres på os som myndigheder for at arbejde sammen og være mere kreative," siger han.

Også Bettina Post og Erik Simonsen er positive over for ressourceforløbene, der fortsat mangler at blive forhandlet på plads i Folketinget. Det kræver nemlig en aftale med De Konservative og Venstre, som regeringen er forligspartner med på området.

Indvandrer-snak forplumrer billedet
Betina Post afviser, at man bør skelne hårdt mellem indvandrere og ikke-indvandrere i udformningen af ressourceforløbene.

"Det kan være kontraproduktivt at tale for meget om etnicitet, fordi det forplumrer den overordnede idé med ressourceforløbene, der er, at de skal tage udgangspunkt i den enkeltes behov - som selvfølgelig også kan være relateret indvandring," siger hun og bliver bakket op af Tom Behnke:

"Førtidspensionsreformen er principiel af karakter og skal sørge for, at alle får en chance, så de har noget at stå op til om morgenen. Det er ikke umiddelbart et spørgsmål om, at man skal tage særlige hensyn til indvandrere i en førtidspensionsreform," siger han.

Dokumentation



Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Arbejdsgiverforening.



Kilde: Danmarks Statistik



Kilde: Danmarks Statistik


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Tom Behnke

Direktør, Egå Træfældning, politiassistent, fhv. MF (K)
politibetjent (Politiskolen København 1991)

Karen Hækkerup

Formand, Den Sociale Investeringsfond og Nordic Safe Cities
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2010)

Bettina Post

Fhv. formand, Dansk Socialrådgiverforening, borgerrådgiver, Høje-Taastrup Kommune, brevkasseredaktør, Familie Journal
socialrådgiver (København, 1988)

0:000:00