Per G. Olsen er manden, der skal efterfølge Morten Skov på posten som ny formand for LO Hovedstaden.
Det skriver LO i en pressemeddelelse efter et ekstraordinært repræsentantskabsmøde.
Per G. Olsen er formand for Københavns elektrikere, og han har igennem de seneste to år også bestredet posten som formand for Byggefagenes Samvirke København. Derudover har han siddet i organisationens forretningsudvalg gennem mange år.
Han blev udpeget af et enigt repræsentantskab og siger i pressemeddelelsen:
"Jeg takker for tilliden og glæder mig meget til det tværfaglige samarbejde. LO Hovedstaden står for fællesskabet i den storkøbenhavnske og nordsjællandske fagbevægelse, og jeg er optaget af de opgaver, som vi løser bedst på tværs af fagforeningerne. Arbejdsmarkedet er under pres fra mange kanter, og kampen for ordnede løn- og arbejdsforhold er helt central."
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- De unge arbejdere vælger S fra: "Det kan blive fatalt for partiet"
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Efter 10 års kamp taber Danmark dagpengeslag i EU


























