Erhvervslivet til Kollerup: Her er de bundne opgaver i 2021

ØNSKESEDDEL: DI og Dansk Metal er klar med en række bundne opgaver til erhvervsministeren i 2021. "Det er blevet sværere at drive virksomhed i Danmark under den nuværende regering. Det udhuler stille og roligt vores konkurrencekraft," revser DI-boss. 

Julen er overstået, men ønskernes tid er først lige begyndt, når det omhandler erhvervspolitikken for det kommende år. 

Derfor har erhvervsbossen Lars Sandahl Sørensen, topchef i DI, og Claus Jensen, forbundsformand hos Dansk Metal, sendt hver deres erhvervspolitiske ønskeseddel afsted til erhvervsminister Simon Kollerup (S).

Hver ønskeliste fra de to topbosser indeholder de tre mest presserende opgaver, som de ønsker, at Simon Kollerup får taget hånd om i 2021. 

Og et hurtigt kig på ønskesedlerne viser, at der er nok at tage fat på for landets erhvervsminister. 

DI ønsker eksportplan
Øverst på Lars Sandahl Sørensens ønskeliste er en storstilet eksportplan, der skal være klar til at tage frem fra skuffen, så snart coronakrisen slipper sin hånd om luftfartsindustrien, og det igen bliver muligt at rejse.

Ifølge DI's topchef er mobilitet altafgørende for dansk erhvervsliv.

"Derfor skal vi bruge genstartsmidlerne konkret og fokuseret, så de ikke bliver på administrative processer, men i stedet skal pengene bruges på, at vi kan komme ud og skabe nogle platforme, hvor vi kan få afsat vores produkter," siger han.

Den konkrete plan skal udarbejdes nu, så den er klar i løbet af foråret, ønsker Lars Sandahl Sørensen. 

"Derudover ønsker vi et digitalt coronapas, så det kan bruges som et fornuftigt element, så dem, der er blevet testet eller vaccineret, får en digital stregkode, og så kan de gå til en fodboldkamp eller sætte sig op i en flyver," siger han.

I den bedste af alle verdener skubbes de vigtigste eksportsælgere frem i køen til en vaccine, hvis det står til DI-bossen.

"Man kunne også beslutte, at eksportsælgere havde en høj prioritet i forhold til vaccination, og så kunne man give dem et coronapas. Men den slags ting, skal vi ikke finde på 15. marts. Det skal vi finde på og sætte i gang nu, så vi har det lange lys på," siger han.

"Sværere at drive virksomhed i Danmark under den nuværende regering"
Derudover ønsker DI, der repræsenterer mere end 18.000 danske virksomheder, at regeringen ikke pålægger dansk erhvervsliv yderligere administrative og økonomiske byrder i form af skatter og afgifter. 

"Vi skal have bred opbakning til, at hver eneste gang vi skal investere i ny velfærd, handler det altså om, at vi ikke skal sende skatte- og afgiftsregningerne ud til erhvervslivet. Dels belaster det virksomhederne økonomisk, men det belaster også virksomhederne administrativt," siger Lars Sandahl Sørensen. 

Han er ikke imponeret over de byrder, den nuværende regering har lagt ned over dansk erhvervsliv.

"De administrative byrder er blevet voldsomt belastet i det seneste halvandet år. Det er blevet sværere at drive virksomhed i Danmark under den nuværende regering. Det udhuler stille og roligt vores konkurrencekraft," siger Lars Sandahl Sørensen. 

DI-topchefen ønsker ligeledes, at ordningen med forsknings- og udviklingsfradraget på 130 procent, som løber til udgangen af 2022, gøres permanent, ligesom arbejdsudbuddet bør øges.

"Alene med Arne-ordningen trækker vi jo en masse mennesker ud af arbejdsmarkedet, og der skal vi sikre den tilgængelige arbejdskraft, så vi kan udvide vores produktion, så snart der er behov for det igen," siger Lars Sandahl Sørensen og tilføjer:

"Det er et problem for vores konkurrencekraft, hvis virksomhederne ikke kan vokse i Danmark, så de må flytte produktion til udlandet."

Vækststrategi på styrkeområder
Sidst, men ikke mindst, drømmer Lars Sandahl Sørensen om, at Danmark i højere grad tør satse massivt på de områder, hvor landet allerede er førende.

Det drejer sig konkret om life science-sektoren, grønne løsninger og det digitale område.

"På de her områder har vi nogle helt åbenbare konkurrencefordele. Det er styrkepositioner, som ikke har udviklet deres fulde potentiale globalt. Hvis vi samler kræfterne der, så er der endnu mere at hente," siger han og tilføjer:

"Hvis vi skal være verdensmestre i det hele, bliver vi ikke verdensmestre i noget som helst. Men her har vi fremragende forudsætninger."

Dansk Metal: Digitalisering skal komme de små til gode
Hos fagforeningen og a-kassen Dansk Metal, som har over 100.000 medlemmer, er mere digitalisering også øverst på toppen af ønskesedlen. 

Forbundsformand Claus Jensen ønsker sig en national digitaliseringsstrategi, der skal gøre særligt de mindre virksomheder mere konkurrencedygtige.

"Under coronakrisen har vi set, at store virksomheder nærmest har været uberørt, fordi de har digitaliseret hele deres vareindkøb og salgskanaler. Kunderne kan betjene sig selv gennem digitale løsninger, og derfor har virksomhederne ikke oplevet store kundenedgange," siger han og fortsætter:

"I modsætning har de små virksomheder lidt ad pommern til under coronakrisen, fordi de ikke har kunnet tage til messer i eksempelvis Tyskland og England. Der er digitalisering et af svarene på den udfordring."

I finansloven er der afsat en halv milliard kroner til en digitaliseringsfond, som har til formål at øge digitaliseringen, men det er ikke nok ifølge Claus Jensen. 

Han savner, at man prioriterer digitaliseringen på bestemte områder som eksempelvis ældreplejen.

"Det er et godt første skridt, men vi mangler at få lavet en overordnet plan. Hvad er det, vi vil, og hvor vil vi gøre det? Vi kan ikke smøre marmeladen tyndt ud på hele franksbrødsmaden. Det er altid svært med en prioriteringssnak, men vi skal være mindre nervøse for at tage bestemte områder ud – det kunne være vores sygehuse eller ældreområdet," siger Claus Jensen og tilføjer:

"I Japan har man toiletter i ældreboliger, der kan skylle folk bagi. Det har vi ikke ret mange steder i Danmark. Robotstøvsugere bruges enkelte steder i Danmark. Der er masser af muligheder. Danmark har en styrkeposition på området inden for velfærdsteknologi."

Foreslår udlån af robotter
De små og mellemstore virksomheder er også mål for Claus Jensens næste ønske. 

Her foreslår Dansk Metal, at produktionsvirksomhederne får hjælp til både grøn og digital omstilling.

Der er allerede fokus på området, da finansloven indeholder en pulje på 825 millioner kroner til syv regionale vækstteams og omstillingen af SMV’erne.

Claus Jensen har ikke et bud på, hvor stort et beløb omstillingen kræver, men han ved, der er et behov.

"Vores medlemmer arbejder for de flestes vedkommende i produktionsvirksomheder, og de hjælper også med, at bogholderiet kører, opretter hjemmesider og udfører andre administrative opgaver," siger Claus Jensen og tilføjer:

"De har virkelig travlt, og nu kommer der så nogle og siger, at de også skal automatisere og digitalisere mere. De får det ikke gjort, hvis vi ikke hjælper dem og viser dem, hvordan det skal gøres i praksis."

Derfor har Dansk Metal også et konkret forslag på området, som - ifølge Claus Jensen - kan gøre en stor forskel.

"Vi foreslår, at eksempelvis væksthusene har nogle robotter stående, som de små virksomheder så kan låne i to måneder, så de kan prøve, om det fungerer, og om virksomhederne kan retfærdiggøre den udskrivning på mellem 100.000 og 200.000 kroner. Det ville være dejligt lavpraktisk for den enkelte ejerleder og ligger lige til højrebenet," foreslår han. 

Forskning og innovation skal ud til SMV'erne
Ligesom DI er Dansk Metal også tilhænger af, at forsknings- og udviklingsfradraget på 130 procent er blevet forlænget til udgangen af 2022. 

Claus Jensen lægger dog vægt på, at de mindre virksomheder skal have glæde af det, da han frygter, at de store forskningsvirksomheder kan tømme kassen. 

"De mindre virksomheder med under 50 ansatte forsker ikke særligt meget. Det er mere på innovationsdelen, der er behov for hjælp. Derfor skal man finde nogle intelligente måder at gøre det på, så hjælpen kommer derud, hvor den giver nytte. Nemlig de små og mellemstore virksomheder," siger han og tilføjer:

Politikerne må selv finde ud af, hvordan det her bliver gjort, men det vil ærgre mig, hvis tre til fem store virksomheder tager alle pengene, og de små ikke kommer til fadet."

Forrige artikel Erhvervsministeren henter ny særlig rådgiver i fagbevægelsen Erhvervsministeren henter ny særlig rådgiver i fagbevægelsen Næste artikel S-ordfører om statens coronavikarer: S-ordfører om statens coronavikarer: "Det er ikke okay"
Velfærdsoverblikket: Det sker i uge 3

Velfærdsoverblikket: Det sker i uge 3

OVERBLIK: Regeringens omdiskuterede epidemilov førstebehandles i Folketinget, KL inviterer til stor sundhedskonference, og så er to ministre kaldt i samråd. Her er overblikket over ugens vigtigste begivenheder på velfærdsområdet.