Et koloni-forslag fandt vej til finansloven. Nu ringer "de røde alarmklokker" hos Messerschmidt

KOLONITIDEN: Racismedebatten rummer "en masse antagelser om", hvad vi mener, ved og ikke ved om Danmarks fortid som kolonimagt, siger forskningschef fra Nationalmuseet, der har fået en million på finansloven til at undersøge, om formidlingen af Danmarks kolonihistorie kan styrkes.

Maja Hagedorn Hansen

Redaktionschef

Det står der i finansloven

Det står der i finansloven

Regeringen og Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet er enige om at afdække mulighederne for, hvorledes fokus på formidling af Danmarks kolonihistorie kan styrkes.
Nationalmuseet har i dag ansvar for at forske i og formidle dansk kolonihistorie. Der er dog potentiale for at sætte større fokus på dansk kolonihistorie.
Der afsættes en million kroner i 2021 til at gennemføre en forundersøgelse af styrket forskning i og formidling af Danmarks kolonihistorie.
Forundersøgelsen skal belyse mulighederne for styrket museal formidling af Danmarks kolonihistorie samt anslå udgifter ved forskellige modeller, herunder afdække hvordan formidlingen af dansk kolonihistorie kan ske bedst muligt.
Arbejdet skal ske i samarbejde med Nationalmuseet.

Kilde: https://fm.dk/media/18311/aftale-om-finansloven-for-2021-og-aftale-om-stimuli-og-groen-genopretning.pdf

En druknet og deform gipsbuste af Frederik V og store bannere med ordene "Black Lives Matter" hævet over et mundbindsklædt menneskehav.

2020 blev året, hvor debatten om racisme og vores fortid som kolonimagt for alvor kom på dagsordenen.

Og nu har regeringen og de øvrige partier bag finansloven, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet, så besluttet at afsætte en million kroner til at "afdække mulighederne for, hvorledes fokus på formidling af Danmarks kolonihistorie kan styrkes", som der står i aftalen.

Arbejdsmarked

Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her

Seneste fra Arbejdsmarked

Debat

FH: Velfærdsledere er pressede, syge og mister motivationen. Uden dem kan reformer falde til jorden

Hver anden plejehjemsleder overvejer at stoppe. Det samme gælder skolelederne, og fire ud af ti daginstitutionsledere gør det samme. Hvis ikke deres arbejdsvilkår tages alvorligt, risikerer vi, at de kommende store velfærdsreformer falder til jorden, skriver Nanna Højlund og Joan Lindskov.

Nanna Højlund

Joan Lindskov