Færre sager per socialrådgiver gav pote for unge arbejdsløse i Horsens

INVESTERING: En halvering af antallet af sager om unge uden for beskæftigelse per socialrådgiver vurderes at være en gevinst for både de unge og kommunens økonomi. Nu udvides forsøget.

En ekstra hjælpende hånd har været med til at bringe en gruppe horsensianske unge tættere på det arbejdsmarked, de har svært ved at få fodfæste på.

Inspireret af den såkaldt svenske model for sociale investeringer valgte kommunens byråd at starte et forsøg i 2017, hvor socialrådgivere fik færre sager og tid til tættere kontakt med den enkelte unge.

”Vi er overrasket over, hvor mange flere unge vi flytter ved at have mere tid til den enkelte. På lidt under et år har vi sparet 1,8 millioner kroner,” siger Horsens' borgmester, Peter Sørensen (S).

Projektet har været koncentreret om kommunens unge under 25 år på uddannelseshjælp med mere end 12 måneders ledighed, og som ikke umiddelbart vurderes at være parate til at tage et job.

Normalt har hver socialrådgiver i gennemsnit 85 sager, men i pilotprojektet er der reduceret til godt 35.

Projektet udvides
Ifølge Horsens Kommune var der ved udgangen af 2016 198 unge i gruppen. Det tal var ved udgangen af 2017 faldet med 17 procent til 164.

Faldet er større end på landsplan, og derfor vurderer afdelingsleder i kommunens beskæftigelsesforvaltnings ungeenhed, Linda Nystrup, at den forstærkede indsats har haft en effekt.

Derfor udvides projektet nu med tilskud på yderligere to millioner kroner i 2018.  

”Vi fortsætter projektet i de næste to år, og derudover opnormerer vi med, så vi kan udvide målgruppen og gå mere intensivt ind over for de 15-17-årige også,” siger Linda Nystrup

Ifølge hende er målgruppen i første omgang afgrænset til de unge, ud fra en forventning om at jo tidligere man kan få fat i den her målgruppe jo bedre.

Maksimalt økonomisk potentiale
Når man har valgt unge, som har været på uddannelseshjælp i over 12 måneder hænger det ikke mindst sammen med, at den nye trappemodel for den statslige refusion af overførselsindkomster på det tidspunkt er begrænset til 20 procent.

Dermed er der også et ”maksimalt økonomisk perspektiv” i at få denne gruppe af unge væk fra offentlig forsørgelse, som det formuleres i projektbeskrivelsen.

”Vi valgte at sætte ind over for dem, hvor vi kunne mærke en vis form for motivation. En gruppe hvor vi tror på, at det med en håndholdt indsats gør en forskel, fordi der kan være mere tid til at følge dem rundt til eksempelvis besøg hos lægen, misbrugsbehandling eller en uddannelsesinstitution,” siger Linda Nystrup.

Nogle er forsvundet fra systemet
Lang de fleste af de unge, som er kommet videre, er nu i uddannelse. Nogle enkelte er dog faldet fra igen.

Linda Nystrup lægger dog heller ikke skjul på, at der er nogle unge, som synes, at den større interesse for dem har være lidt af et irritationsmoment.

”Så der er nogen, som vi også må konstatere, at de er forsvundet lidt fra systemet, fordi de måske har følt sig pressede og ikke har ønsket at deltage. Og så har vi været inde og sanktionere, og så har de fundet andre veje,” siger Linda Nystrup.

Forrige artikel Her er tre af de mest spektakulære konflikter – og den, der ikke blev til noget Her er tre af de mest spektakulære konflikter – og den, der ikke blev til noget Næste artikel Derfor kan lærernes arbejdstid kaste Danmark ud i storkonflikt Derfor kan lærernes arbejdstid kaste Danmark ud i storkonflikt