Fagforening i opråb til politikere: Hvorfor vil I ikke føre tilsyn med os?

Ditte-Marie Post
Formand, Danske Psykomotoriske Terapeuter
Det lyder måske mærkeligt, men vi er en faggruppe, der gerne vil have mere overvågning, når vi udfører vores arbejde. Os psykomotoriske terapeuter vil gerne have en autorisation af vores fag, der kan sikre, at det offentlige kan holde bedre styr på os.
Vi vil ikke have en autorisation for blot at bruge det som et flot stempel og en fin forkortelse at skrive efter vores stillingsbetegnelse. Og heller ikke fordi der forekommer sager, hvor der er brug for at sanktionere en psykomotorisk terapeut. Nej, det er for patientens og borgerens tryghed og sikkerhed i det danske sundhedsvæsen.
Psykomotoriske terapeuter er den sidste professionsbacheloruddannede faggruppe med direkte patientkontakt, som ikke har autorisation. Vi er altså de eneste i denne gruppe, hvor det offentlige ikke har mulighed for at fratage os retten til at udøve vores erhverv, hvis man fejlbehandler, misbruger sin position eller på anden måde giver grund til at blive sanktioneret. Det er ikke godt nok, når man laver professionel behandling.
Sundhedsfaglig behandling udføres under ansvar, og patientsikkerheden skal være i højsædet især i det gode, effektive og moderne sundhedssystem, som vi har og skal bibeholde her i landet. Derfor håber vi, at politikerne, 17. maj, beslutter at holde bedre opsyn med vores faggruppe ved at give os autorisation.
Sikkerhed omkring det faglige niveau
For nogen er ordet ”psykomotorisk terapeut” helt nyt, og nogen har måske hørt det, men ved ikke helt, hvad vi er for nogle størrelser. Er der nu tale om en ny faggruppe, der vil ind og arbejde på sundhedsområdet?
Os psykomotoriske terapeuter vil gerne have en autorisation af vores fag, der kan sikre, at det offentlige kan holde bedre styr på os
Ditte-Marie Post
Formand, Danske Psykomotoriske Terapeuter
Til det spørgsmål kan jeg svare: ”Nej. Vi er der allerede” – selvom vi må indrømme, at vi uden sammenligning udgør den mindste sundhedsfaglige faggruppe, - derfor er det ikke alle, der har hørt om os, endnu.
Vi har ikke desto mindre været her længe – med en faglig historie, der går mere end 80 år tilbage, og med en offentligt finansieret uddannelse, en professionsbachelor, de sidste 20 år.
Vi samarbejder dagligt med de andre sundhedsfag: sygeplejersker, læger, psykologer, fysio- og ergoterapeuter. Der er efterspørgsel efter os – støt stigende de sidste fem til ti år.
Og det er ikke blot, fordi der er generelt mangel på sundhedspersonale, der er også bud efter det helt specifikke, som en psykomotorisk terapeut kan.
Vores faglighed bygger på viden indenfor blandt andet anatomi, fysiologi og psykologi, som retter sig specielt mod grænsefladerne mellem det psykiske, fysiske og sociale, traditionelt set, og som giver god mening i behandling af eksempelvis psykisk sygdom, stress- og belastningssygdomme, kroniske smerter, demens, udviklingsforstyrrelser, ADHD og misbrug.
Netop i arbejdet med disse sårbare grupper er der brug for sikkerhed omkring det faglige niveau hos behandleren og tryghed for patienten og de pårørende med mulighed for at klage og det offentlige at sanktionere væsentligt bedre end i dag. Politikere, der er ikke gode grunde til ikke at holde os under opsyn.
Indsigt
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Karin Liltorp spørger Kaare Dybvad BekHar ministeren fortsat tillid til Ankestyrelsen?
Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- De unge arbejdere vælger S fra: "Det kan blive fatalt for partiet"
- Der var ikke meget 1. maj over Mette Frederiksen
- Efter 10 års kamp taber Danmark dagpengeslag i EU
- S-profil ser de unge arbejdere vælge sit parti fra: “Det er da lidt voldsomt”























