FH: Europæisk mindsteløn er ikke svaret på udfordringerne

DEBAT: EU-Kommissionen har lanceret sit udspil om løn for europæiske lønmodtagere. Men løndannelse er en national kompetence, skriver FH's næstformand, Bente Sorgenfrey.

Af Bente Sorgenfrey
Næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation

EU-Kommissionens har netop lanceret en høring af arbejdsmarkedets parter om, hvordan man sikrer og fremmer rimelige lønninger for de europæiske lønmodtagere.

Vi har med spænding imødeset udspillet fra EU-Kommissionen, siden kommissionsformand Ursula von der Leyen meddelte, at hun ville sørge for, at alle arbejdstagere i EU får en rimelig løn.

Vi har også imødeset udspillet med en vis nervøsitet. Vores holdning er nemlig klokkeklar: Løndannelse er en national kompetence og ikke noget, der skal reguleres fra EU's side.

Vi har haft masser af møder om sagen. Blandt andet med kommissæren for beskæftigelse, Nicolas Schmit, som ved flere lejligheder – blandt andet til FH's nytårsreception for få dage siden – har fastslået, at de nordiske aftalemodeller ikke vil blive berørt negativt af et tiltag fra EU's side.

Kommissær vil beskytte dansk model
Nicolas Schmit har samtidig fremhævet fordelene og styrkerne ved netop de nordiske arbejdsmarkedsmodeller. Det kan jeg godt forstå. For vi er nemlig glade for den danske aftalemodel, hvor løn er noget, der forhandles og aftales mellem arbejdstagere og arbejdsgivere.

Den model har i høj bidraget til, at vi har et stabilt og velfungerende arbejdsmarked. Jeg er naturligvis glad for, at Nicolas Schmit har lovet at beskytte vores model. Vi mangler dog stadig at se, hvordan det kan gøres i praksis. Og man bliver ikke meget klogere af det udsendte udspil.

Den voksende udfordring med øget ulighed og stadigt flere, der får en løn, som de reelt ikke kan leve af, omtales i dokumentet med udspillet. Det er bestemt en problemstilling, der skal tages alvorligt, og vi bakker fuldt ud op om, at der er et problem – og at det  skal der gøres noget ved.

Kommissionens holdning vækker undren
Ifølge dokumentet er der nogle medlemslande, hvor mindstelønnen ikke er høj nok til at forhindre, at man reelt lever i fattigdom. Det interessante er dog, at i de lande, hvor mindstelønnen ikke rækker til en rimelig forsørgelse, har man en lovbestemt mindsteløn.

Til gengæld er det i de lande, hvor lønnen fastsættes via kollektive forhandlinger, at man har bedst mulighed for at have en rimelig løn i forhold til de parametre, der opstilles i udspillet. Derfor undrer det mig meget, at EU-Kommissionen mener, at lovbestemt mindsteløn er svaret på udfordringer, som de selv beskriver i deres høring.

For der er vitterligt store udfordringer, når folk oplever, at de ikke kan få enderne til at mødes, selvom de er i arbejde. Men det bedste redskab til at gøre noget ved det, er ikke lovgivning. Det helt afgørende redskab er forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter.

Derfor er det også stærkt bekymrende, at overenskomstdækningsgraden falder i mange EU-lande, og især at der mange steder finder reel union busting sted. Det gør i hvert fald stort indtryk på mig, når min kollega fra en irsk fagbevægelse fortæller om, hvordan de nægtes adgang til arbejdspladserne, og at medlemmerne fyres, hvis de kræver overenskomst.

EU-tiltag skal styrke forhandlingskapaciteten
Vi bakker derfor op om, at EU ser på tiltag, der kan styrke forhandlingskapaciteten i de lande, hvor det er nødvendigt, og at EU lægger pres på medlemsstaterne, hvis de ikke medvirker til at sikre de nødvendige rammer for forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter.

Det udspil, som vi netop har modtaget, er blot det første, og det indeholder ikke nogen konkrete bud på, hvordan det endelige forslag vil se ud, eller på, hvordan Nicolas Schmit i praksis vil sikre og værne den danske arbejdsmarkedsmodel.

Vi forstår EU-Kommissionens udgangspunkt. Det er ikke svært at få øje på de problemer, som EU-Kommissionen forsøger at løse. Og vi vil helt sikkert gerne bidrage til at finde de rigtige løsninger. Men løsningen er ikke en lovbestemt, europæisk mindsteløn.

Der er ikke to arbejdsmarkeder, der er ens – og det er vigtigt for os at bevare den model, som vi har kæmpet for at opbygge.

Forrige artikel Speditører: Modstand mod EU-mindsteløn hviler på tyndt grundlag Speditører: Modstand mod EU-mindsteløn hviler på tyndt grundlag Næste artikel Ulykkespatientforeningen: Sæt fokus på pårørende til syge personer under OK20 Ulykkespatientforeningen: Sæt fokus på pårørende til syge personer under OK20
Fagboss går til filmen

Fagboss går til filmen

NAVNE: Tidligere formand for Journalistforbundet, Lars Werge, bliver direktør i brancheforeningen Danske Biografer. Han skal sørge for, at Danske Biografer markerer sig i debatten.