Speditører: Modstand mod EU-mindsteløn hviler på tyndt grundlag

DEBAT: En EU-mindsteløn vil give de fattigste arbejdere i EU flere penge til smør på brødet. Alligevel er FH og DA afvisende over for forslaget. Organisationernes eget forslag om dansk mindsteløn vil skade vores konkurrenceevne, skriver Martin Aabak.

Af Martin Aabak 
Administrerende direktør, Danske Speditører 

Formand for EU-Kommissionen Ursula von der Leyen vil om kort tid komme med et konkret forslag til en EU-mindsteløn, der skal lægge en lønmæssig bund under hele det europæiske arbejdsmarked.

EU-mindstelønnen vil med 3F’s egne ord give de fattigste arbejdere i EU flere penge til smør på brødet. Alligevel er Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) afvisende.

Deres modstand synes at hvile på et meget tyndt grundlag. Dermed er deres eget forslag om en dansk mindsteløn også spinkelt.

EU-mindsteløn er et interessant udspil
Der er behov for at sikre ordnede og ordentlige sociale forhold for alle i transportbranchen og i hele logistikkæden.

Vi har brug for en bredere debat om sociale vilkår i transportbranchen.

Her er forslaget om en EU-mindsteløn et interessant udspil, der fortjener en mere nuanceret debat.   

Lad os få en saglig diskussion af fordele og ulemper ved en international mindsteløn kontra dansk enegang. Og lad os fremme initiativer, der virker efter hensigten – i stedet for den symbolpolitik og beskyttelse af særinteresser, som hidtil har præget debatten.

Man kan med god grund komme i tvivl om, hvorvidt mange af de fremsatte forslag i højere grad tilgodeser forslagsstillerne og beslutningstagerne end chaufførerne.

Handler det mere om at beskytte organisationerne selv, den danske model og det danske vognmandserhverv mod konkurrence udefra?

Hvis dette er tilfældet, ville det gavne debatten, at forslagene iklædes de rigtige overskrifter. Så kan alle følge med og få et kvalificeret grundlag for at tage stilling. Det vil ikke mindst gælde de 179 på Christiansborg. De skal vide, hvilken vogn de bliver spændt for. 

Skal den danske model moderniseres?
Jeg er indforstået med, at det er legalt for 3F at varetage deres medlemmers interesser ved at søge at dæmme op for konkurrencen udefra.

Og jeg forstår, at fagbevægelsen og arbejdsgiverorganisationerne som hinandens forudsætninger kæmper for deres berettigelse i en tid, hvor der synes dødt løb mellem dem, der ønsker et tilhørsforhold til en bestemt organisation, og dem, der hellere vil være fri.

Jeg kan godt se de mange fordele ved den danske model. Men måske skal debatten handle om, hvorvidt det er tid til, at den skal moderniseres?

Det er helt fair at dele sig efter anskuelser – blot de er tydelige.

Solidaritet rækker kun til grænsen
Som jeg tidligere har gjort rede for i Altingets spalter, har vi oplevet en sand perlerække af forslag og initiativer, der bekræfter mistanken om, at nationale danske særinteresser og symbolpolitik vejer tungest for forslagsstillerne – at solidaritet alene er et begreb, der gælder inden for egne rækker og til grænsen.

Der synes langt til gamle dages internationale solidaritet.

Som eksempel kan nævnes, at der blev indført parkeringsbegrænsning på de danske rastepladser, fordi særligt udenlandske lastbilers langtidsparkering skulle forhindres. Dette protektionistiske formål stod sort på hvidt i finansloven for 2018.

Forslaget skulle efter sigende skabe bedre forhold for de udenlandske chauffører ved at forhindre ugelange ophold under usle vilkår. Men Vejdirektoratets mange tællinger dokumenterer, at de udenlandske chauffører ikke langtidsparkerer i Danmark.

I realiteten hindres de udenlandske chauffører i at overholde deres lovpligtige 45-timershvil. De tvinges til at køre rundt på må og få. De stilles over for dilemmaer om enten at overtræde kørehviletidsreglerne eller få store parkeringsbøder – eller helt at blive væk.

Jamen, skal de udenlandske chauffører ikke sikres samme løn for samme arbejde? kan man spørge.

Lige løn for lige arbejde
Med til den nuancerede diskussion om en fælles EU-mindsteløn kontra en dansk særordning hører også en kvalificeret stillingtagen til lighedsaspektet, herunder hvad lige løn for lige arbejde i realiteten betyder? Og tilsvarende hører en stillingtagen til, hvad der egentligt er en indenrigskørsel eller en international transport, hvor man på vej ud af landet udnytter kapaciteten til gavn for økonomi og miljøet.

Efter min opfattelse kan det i høj grad diskuteres, om sådanne ture skal betegnes som national kørsel, for de foregår altid i forlængelse af en international transport.

Spørgsmålet er, om man, for at behandle lønmodtagere fra forskellige lande ens, er nødt til at behandle dem forskelligt.

Det er således ikke social dumping, hvis for eksempel en rumænsk chauffør ikke får dansk løn og børnecheck, når chaufføren bor og har sine leveomkostninger i Rumænien. Heller ikke når chaufføren tager returgods med på vej ud af Danmark.

Lighed skal manifestere sig i købekraften
Som det ser ud nu, vil EU-vejpakken bestemme, at chaufføren hver tredje uge skal vende retur til sit hjemland. Derfor er der al mulig grund til at mene, at lighed skal manifestere sig i købekraften og ikke i den udbetalte løn.

Til gengæld er det social dumping, når vi ikke sikrer ordentlige opholds- og parkeringsforhold for de udenlandske chauffører, som forsyner Danmark med fornødenheder udefra og tager eksportgods med retur.

Ud fra et rent administrativt hensyn er en fælles EU-mindsteløn med gyldighed i samtlige EU-medlemslande at foretrække.

Omvendt bliver det meget bøvlet med nationale særordninger og umuligt at kontrollere med forskellige kriterier, lønsatser og procedurer for anmeldelse og registrering.

Dansk overenskomstløn for cabotage vil i realiteten betyde, at cabotage vil blive umuliggjort i fremtiden.

Mon det var det, der reelt var hensigten? Beskyttelse af de danske chauffører mod konkurrence udefra – på bekostning af konkurrencekraften og miljøet?

Bedre vilkår er vigtige for alle chauffører
Skal der være en international lønmæssig bund, sådan at der også kan sikres en fair løn for den asiatiske chauffør, som udfører alle former for transport i Europa?

Eller er det vigtigst med en national dansk særordning, der alene kan sikre bedre løn for de få udenlandske chauffører, som udfører cabotagekørsel og kombinerede transporter i Danmark?

Min holdning er klar: Bedre vilkår er vigtige for alle chauffører, uanset om de kører internationale godstransporter, som starter i ét land og slutter i et andet, eller om de kortvarigt transporterer gods herhjemme i forbindelse med internationale transporter.

DA og FH kæmper for, at cabotagekørsel og kombineret transport i Danmark skal aflønnes efter de mest repræsentative kollektive danske overenskomster på transportområdet.

Monopolstatus
I realiteten er der tale om to navngivne overenskomster, hvor 3F begge steder repræsenterer lønmodtagerne. 

Hermed forsvinder incitamentet til at melde sig ind i andre organisationer, fordi andre organisationers overenskomster i realiteten bliver betydningsløse.

Det er svært at argumentere for, at 3F ikke får noget, der minder om monopolstatus, også selv om initiativet fra DA og FH ikke forpligter nogen til at melde sig ind i 3F.

Hvorfor skal den frie konkurrence ikke gælde mellem faglige organisationer? Hvis 3F’s overenskomster bliver ophøjet til lov, bliver organisationsfriheden truet.

Skaber kun bedre forhold for de få
Initiativet fra DA og FH vil alene føre til forbedringer for de udenlandske chauffører, der udfører cabotagekørsel og kombineret transport herhjemme. Det begrænser sig til fire-fem procent af al vejgodstransporten herhjemme.  Et sådant dansk initiativ er ikke et omfattende sikkerhedsnet mod underbetaling.

Derfor er der i højeste grad behov for dansk omtanke, når EU-Kommissionen senest 1. marts 2020 kommer med forslaget om en EU-mindsteløn.

Vedtager Folketinget et lovforslag i overensstemmelse med forslaget fra DA og FH, kommer konkurrenceevnen til at lide skade, fordi transport i Danmark bliver dyrere end i vores nabolande. Og klimaet kommer til at betale, fordi vi vil opleve lastbiler køre tomme i stedet for at tage gods med på vej ud af Danmark.

Men det værste ved den nationale danske særordning er, at den slet ikke giver nogen mening, fordi den kun skaber bedre forhold for de få – og ikke for de mange.

Forrige artikel 3F: EU skal holde fingrene fra danske lønforhold 3F: EU skal holde fingrene fra danske lønforhold Næste artikel FH: Europæisk mindsteløn er ikke svaret på udfordringerne FH: Europæisk mindsteløn er ikke svaret på udfordringerne
Coronakrisen kan sende flere seniorer på tidlig pension

Coronakrisen kan sende flere seniorer på tidlig pension

TILBAGETRÆKNING: Høj arbejdsløshed kan kortslutte årtiers bestræbelser på at få seniorer til at arbejde længere, konkluderer professor bag nyt forskningsprojekt. Beskæftigelsesministeren anerkender udfordringen, men ser samtidig et styrket behov for en ret til tidlig pension.