FH: Her er vores tjekliste til en kommende regering på uddannelsesområdet

Julen nærmer sig, og FH’s ønsker til, hvad en ny regering først skal se på, når det gælder uddannelsesområdet, er klar. Og der er nok at tage fat på, for udfordringerne hober sig op.

Hvordan sikrer vi den grønne omstilling? Hvordan holder vi hånden under vores fælles velfærd? Hvordan sikrer vi, at alle danskere får de nødvendige kompetencer, som gør, at man kan være en del af arbejdsmarkedet?

Igen og igen fremføres det – og med rette – at det demografiske træk presser vores velfærdssamfund. Ja, faktisk er der tale om det største demografiske pres siden Anden Verdenskrig, hvis man måler på antallet af børn og ældre.

Vi mangler allerede nu sygeplejersker, sosu’er, pædagoger, lærere og andre nøglemedarbejdere, som vi i stigende grad får brug for i sundhedsvæsenet, i ældreplejen, på skolerne og i vores dagtilbud. Samtidig er søgningen til de store uddannelser på velfærdsområdet kraftigt faldende.

Hertil kommer behovet for medarbejdere til den grønne omstilling. Udfordringerne er til at tage og føle på. Vi står over for en gigantisk opgave med at sikre en grøn elektrificering af Danmark, energieffektivisering, boligrenovering og ikke mindst et opgør med afhængigheden af fossile brændstoffer.

Dygtige tømrere, industriteknikere, vvs’ere, elektrikere og med dem mange flere er helt afgørende, hvis vi skal sikre den grønne omstilling. Den faglærte arbejdsstyrke forventes imidlertid at falde med 88.000 frem mod 2030. Det svarer til et fald på 27 faglærte om dagen! Og hvad er så svaret – hvor skal arbejdskraften komme fra.

Det rette arbejdsudbud

Arbejdsgiver- og erhvervsorganisationer efterlyser reformer, der skal give et øget arbejdsudbud. Men det er forfejlet kun at fokusere på om, der er arbejdskraft til rådighed.

En kommende regering bør snarest muligt invitere parterne til trepartsforhandlinger om en omfattende handlingsplan for rekruttering til uddannelserne på velfærdsområdet

Nanna Højlund
Næstformand, FH

I 2030 vil der samlet set være over 100.000 ufaglærte i overskud, mens der kommer til at mangle næsten 100.000 faglærte, cirka 24.000 med en kort videregående uddannelse og cirka 13.000 med en mellemlang videregående uddannelse. Så lad os hellere tale om, hvordan vi får det rette arbejdsudbud.

For mig at se er det helt afgørende svar uddannelse. Vi skal have meget mere fokus på kompetencebehov og lade det være rettesnoren for investeringer og reformer, så vi sikrer det rette arbejdsudbud.

Hvis vi skal tage hånd om de ubalancer, der er på arbejdsmarkedet, så skal vi gøre op med de ubalancer, der er på uddannelsesområdet. Og hvordan kan en kommende regering så gøre det?

For det første skal det være meget mere attraktivt at tage en erhvervsuddannelse, så vi får de nødvendige kompetencer til den grønne omstilling og vores velfærd. FH foreslår, at vi investerer 500 millioner ekstra i kvaliteten af alle vores erhvervsuddannelser, som skal gå til undervisningsmaterialer og udstyr, såvel som flere undervisningstimer på både grund- og hovedforløb.

Det skal sikre, at flere bliver endnu dygtigere og færre falder fra. Derudover foreslår FH, at der i trepartsforhandlinger aftales en konkret model for, at der indføres elevløn, i stedet for SU, på erhvervsuddannelsernes grundforløb 2.

Trepartsforhandlinger

For det andet skal der findes løsninger på rekrutteringsudfordringerne til uddannelserne på velfærdsområdet. Der er behov for en målrettet indsats, så uddannelserne bliver attraktive for flere unge og voksne, så vi styrker uddannelseskvaliteten ved en stærk sammenhæng mellem teori og praksis og understøtter bedre karriereveje.

Det er helt afgørende, at vi denne gang aftaler ambitiøse og varige løsninger på hele VEU-området

Nanna Højlund
Næstformand, FH

Det er løsninger, som nødvendigvis må skulle findes i fællesskab. En kommende regering bør derfor snarest muligt invitere parterne til trepartsforhandlinger om en omfattende handlingsplan for rekruttering til uddannelserne på velfærdsområdet.

For det tredje har mange danske lønmodtagere en uddannelse, der er forældet eller et job, man ikke kan holde til resten af arbejdslivet. Samtidig efter- og videreuddanner voksne danskere sig mindre og mindre.

Vi har brug for det stik modsatte. Det er afgørende, at voksnes muligheder for at efteruddanne sig og skifte spor i deres arbejdsliv via voksen-, efter- og videreuddannelsessystemet (VEU) styrkes.

Derfor foreslår vi i fagbevægelsen en ret til rettidigt sporskifte, hvor man kan få en ny uddannelse, der er efterspurgt på arbejdsmarkedet og med et forsørgelsesgrundlag på 110 procent af dagpengesatsen.

Med en mere ambitiøs efteruddannelsespolitik kan vi både sikre nye og relevante kompetencer til arbejdsstyrken og på sigt et højere arbejdsudbud. Derfor ser vi i FH også frem til at forhandle en ny og langsigtet trepartsaftale på efter- og videreuddannelsesområdet i 2023.

En ambitiøs aftale er afgørende

Det er helt afgørende, at vi denne gang aftaler ambitiøse og varige løsninger på hele VEU-området. AUB-opsparingen, som har finansieret de foregående VEU-trepartsaftaler, er næsten brugt op. Forudsætningen for en ambitiøs aftale er derfor, at staten træder et stort skridt frem på finansieringssiden. Det må ikke blive ved de gode hensigter.

For det fjerde er uddannelse også helt centralt i en tid, hvor vi måske desværre får flere arbejdsløse. Vi skal hjælpe de jobsøgende godt videre og sørge for, at ledighedstiden bliver brugt fornuftigt til for eksempel opkvalificering.