Henrik Petersen
Benjamin Boe RasmussenFhv. formand for Skuespillerforbundet død, 71 år
Henrik Petersen forlod i 1976 Skuespillerskolen ved Odense Teater som nybagt skuespiller.
Kort efter - i 1979 - blev Henrik Petersen valgt ind i bestyrelsen for Dansk Skuespillerforbund, som han otte år senere blev formand for helt frem til 2009. Fornylig udnævnte Dansk Skuespillerforbund så Henrik Petersen til æresmedlem.
Hans virke i Skuespillerforbundet førte siden til formandsposten i Dansk Kunstnerråd, der er en paraplyorganisation for danske kunstnerorganisationer. Her fratrådte Henrik Petersen i 2014. Han var ogs¨å aktiv i andre organisationer, der varetager kunstnernes vilkår, bl. a. CopyDan og Gramex.
Han har siddet i bestyrelsen for Folketeatret i København. Her mødte han bl.a. Socialdemokratiets kultur- og medieordfører, fhv. minister Mogens Jensen, der i et mindeord bl.a. skriver:
"Med stort engagement og professionalisme skabte Henrik gennem årene mange resultater for sine medlemmer og dansk kulturliv. Med Henrik sad man overfor og sammen med en stærk og troværdig forhandler, der skabte stor respekt omkring sig."
Professionelt har Henrik Petersen arbejdet på Rimfaxe Teater i Roskilde, Det Ny Teater, Det Danske Teater, Betty Nansen Teatret, Gladsaxe Teater, Odense Teater og Aveny Teatret.
Alleenberg
Fra 1988 til 2000 drev Henrik Petersen i øvrigt tillige det navnkundige værtshus Alleenberg på Frederiksberg.
Dansk Skuespillerforbunds nuværende formand Benjamin Boe Rasmussen siger i et mindeord herom bl.a.:
"Henrik var en respekteret, vigtig og dygtig formand. Kendt for sin ordentlighed og respekt for andre mennesker. Jeg lærte selv Henrik at kende, da han ejede Alleenberg. Værtshuset på Frederiksberg hvor alle i branchen: høj og lav, kunstnere, teknikere og direktører mødtes og drak til den lyse morgen, mens musikalske folk trykkede den af bag klaveret. Alleenberg var ikke bare et værtshus, men et sted man kunne møde ligesindede og hvor Henrik var kongen og var god til at gi' en smøg og et godt råd."
Bisættelsen finder sted fra Bagsværd Kirke onsdag 21. februar 2024 kl. 13. Alle er velkomne, betoner den efterladte familie.
Indsigt
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Karin Liltorp spørger Kaare Dybvad BekHar ministeren fortsat tillid til Ankestyrelsen?
Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
- Troels Lund Poulsen vil danne regering med LA og Konservative
- Gul fagforening er nu landets største
- Tidligere fagboss: Den klassiske fagbevægelse er stadig størst, men den står i en medlemskrise
- Konsulent: Hvis vi overbeviser almindelige mennesker om, at AI ikke er for dem, er det kun til elitens fordel
- Se kandidaterne til Lægeforeningens formandspost





























