Carina Christensen stopper som administrerende direktør i brancheorganisationen ITD efter mere end fem år på posten.
Det skriver ITD i en pressemeddelelse.
Carina Christensen kom til ITD i 2017 og har i mere end fem år været med til at varetage de politiske interesser for professionelle transport- og logistikvirksomheder både nationalt og internationalt.
"Jeg har længe planlagt for mig selv, at når ITD som forening i 2023 fylder 75 år, så skal det være med en ny administrerende direktør i spidsen. Jeg har været rigtig glad for min tid i ITD, men efter mere end fem år er tiden inde til, at jeg gerne vil prøve nye opgaver og udfordringer i mit arbejdsliv. Jeg overlader derfor trygt rattet i ITD til en anden," udtaler Carina Christensen i pressemeddelelsen.
Forinden ITD var hun administrerende direktør for Nordisk Ministerråds underafdeling, Nordic Innovations. Derudover har den fratrædende direktør også politisk tæft som tidligere folketingsmedlem for Konservative i perioden 2001-2011 og var blandt andet transportminister i årene 2006-2010.
Carina Christensen fratræder officielt sin stilling i slutningen af oktober 2022, men ITD er allerede nu i gang med at ansætte en ny administrerende direktør.
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Forskere: Djøf kan ikke nøjes med at forsvare sig i debatten om minoriteter
- Stort flertal stemmer ja til nye overenskomster i kommuner og regioner
- De har talt mest om løn og børns sygedage. Men fagbevægelsen får også et særligt millionbeløb i nye overenskomster























