Bliv abonnent
Annonce
Om  
Jeanette Præstegaard

Danske Fysioterapeuter genvælger formand

<div>Jeanette Præstegaard er genvalgt for en treårig periode.</div>
Jeanette Præstegaard er genvalgt for en treårig periode.
Foto: Linda Johansen
5. august 2025 kl. 13.05

Jeanette Præstegaard er genvalgt som formand for Danske Fysioterapeuter uden modkandidater og fortsætter dermed i spidsen for foreningen frem til 2028. 

Det skriver Danske Fysioterapeuter i en pressemeddelelse.

"Jeg ser det som en tillidserklæring fra medlemmerne, og som fuld opbakning til den linje Hovedbestyrelsen og jeg har lagt i forhold til foreningens politiske retning," lyder det fra den genvalgte formand. 

Jeanette Præstegaard fortæller, at hun i den kommende formandsperiode vil arbejde videre med at sikre fysioterapeuternes placering i sundhedsvæsenet.

"Stregerne til det sundhedspolitiske landkort er i fuld gang med at blive tegnet, og vores fornemmeste opgave er at få fysioterapeuterne placeret, hvor fysioterapeuternes faglighed kan blive sat i spil på bedste vis. Det gælder i kræftpakkerne, i sundhedsreform, ældrereform og i psykiatrien," udtaler hun i pressemeddelelsen.

Jeanette Præstegaard har været formand for Danske Fysioterapeuter siden 2022, hvor hun dengang vandt et kampvalg mod Lars Henrik Larsen.

Før hun blev valgt som formand for fysioterapeuterne, var hun docent ved Professionshøjskolen Absalon.

Hun er uddannet fysioterapeut i 1991.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026