
Det er en erfaren profil indenfor interessevaretagelse i EU, der i fremtiden skal stå i spidsen for Forsikring & Pensions (F&P) lobbyarbejde i Bruxelles.
Det oplyser F&P i en pressemeddelelse.
Posten er gået til Malene Bye Rasmussen, der skal styrke organisationens tilstedeværelse i Bruxelles grundet stigende europæisk regulering.
"Vores branche har oplevet en regulær tsunami af ny regulering fra de europæiske myndigheder, og mængden kommer kun til at vokse fremover. Derfor er det godt, at vi får Malene Bye Rasmussen med på F&P’s EU-hold," udtaler administrerende direktør i F&P Kent Damsgaard og fortsætter:
"Et overordnet mål for os er at skabe bedst mulige rammevilkår for forsikrings- og pensionsbranchen, og når de fleste rammevilkår bestemmes på EU-niveau, så er det afgørende, at vi er aktivt til stede og kan udvælge og præge de vigtigste sager."
Bye Rasmussen har tidligere arbejdet 12 år i forsikringsbranchens europæiske interesseorganisation, Insurance Europe. Hun er i dag direktør i konsulentvirksomheden Boldt, som hun har været tilknyttet i knap ti måneder.
Malene Bye Rasmussen er uddannet advokat. Hun tiltræder stillingen i F&P mandag 1. januar 2024.
- Redaktør: V og K har med et læk understreget den største knast i forhandlingerne
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Forskere: Djøf kan ikke nøjes med at forsvare sig i debatten om minoriteter
- Stort flertal stemmer ja til nye overenskomster i kommuner og regioner
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
























