Forskere: Antallet af borgere på førtidspension er ikke historisk højt

Den nye beskæftigelsesminister, Kaare Dybvad Bek (S) har i et interview med Altinget i september udpeget førtidspension til at være en af sine vigtigste opgaver.

Årsagen er ifølge ministeren, at antallet af førtidspensionister er steget til over 250.000, og at flere unge og borgere med ikkevestlig baggrund får tilkendt førtidspension.

Det er dog ikke kun ministeren, som fremhæver de seneste års stigning i antallet af førtidspensioner som problematisk.

Kritikken kommer også fra blandt andet den konservative formand, Mona Juul, og fra beskæftigelsesordfører fra Dansk Folkeparti, Nick Zimmermann.

Tilbage til niveauet i 1990'erne 
Det er helt korrekt, at der på det seneste er sket en stigning i antallet af borgere på førtidspension. I 2025 er der cirka 40.000 flere på førtidspension end i 2019.

Hvis vi tager det lange lys på, viser det sig dog hurtigt, at antallet af borgere på førtidspension ikke er historisk højt, men i stedet at antallet nok var urealistisk lavt i de første år efter den seneste reform i 2013.

Antallet af borgere på førtidspension er ikke historisk højt. Antallet var nok urealistisk lavt i de første år efter den seneste reform i 2013.

Finn Amby og Lena Kjeldsen
Lektor ph.d. og docent, ph.d. ved VIA University College

Nu er vi tilbage på niveauet fra i starten af 1990'erne.

I 1991 var der cirka 252.000 personer på social pension, forgængeren til førtidspension.

I 2025 er der cirka 255.000 på førtidspension, hvilket fortsat er 5.000 mindre end i 2003, hvor den nuværende ydelse blev indført. Skiftende regeringer har både i 2003 og 2013 lavet reformer med det formål at begrænse tilgangen til førtidspension.

I 2003 blev det gjort til en betingelse for at få førtidspension, at man hverken kunne arbejde på det ordinære arbejdsmarked eller i et fleksjob. I 2013 blev reglerne ændret, så man nu kan være i fleksjob i meget få timer om ugen, hvilket gjorde det sværere at få førtidspension.

Det politiske mål har været at få færre på førtidspension og flere i fleksjob, men det, vi har set, er i stedet en stigning på begge områder.

I 2013 blev det muligt at tildele ressourceforløb som alternativ til førtidspension. Ressourceforløb kunne vare i fem år, der senere blev tre år ad gangen og efterfølgende bevilges for en ny periode.

Forløbene havde til formål at forbedre borgerens forudsætninger for at få et arbejde, men resultaterne har været nedslående.

Det er nærliggende at formode, at en del af de seneste års stigning i antallet af førtidspensioner netop skyldes, at denne gruppe borgere har været placeret – hvad onde tunger vil kalde parkeret – på ressourceforløbsydelse, og i disse år ender med i stedet at få en førtidspension.

Yderligere stramninger løser ikke problemet
Som forskere har vi undersøgt, hvordan kommunerne vurderer, om en borger kunne være i målgruppen for at få et fleksjob eller en førtidspension, og vores konklusion er klar:

Det er ikke nemt at få tilkendt hverken et fleksjob eller en førtidspension.

Der er i høj grad brug for at tilbyde sammenhængende indsatser, som kan støtte borgere med nedsat arbejdsevne.

Finn Amby og Lena Kjeldsen
Lektor ph.d. og docent, ph.d. ved VIA University College

Det er en proces, som tager flere år og for mange også flere ressource- og jobafklaringsforløb, hvor deres arbejdsevne bliver afklaret.

Lovgivningen er uklar på flere punkter – i særdeleshed angående, hvordan man i praksis afklarer borgerens arbejdsevne, hvilket lader både borgerne og de individuelle jobcentermedarbejdere i stikken.

Erfaringerne fra de fejlslagne ressourceforløb fører nu til, at de afskaffes som led i den kommende beskæftigelsesreform.

Men det sker desværre uden, at der sættes noget andet i stedet.

Der er i høj grad brug for at tilbyde sammenhængende indsatser, som kan støtte borgere med nedsat arbejdsevne i at finde den form for tilknytning til arbejdsmarkedet, som passer til borgerens forudsætninger.

Uagtet om endestationen er det ordinære arbejdsmarked, et fleksjob eller førtidspension.

På baggrund af vores forskningsresultater vil vi gerne opfordre ministeren og partierne på Christiansborg til at flytte kikkerten fra snævert at fokusere på antallet af borgere på førtidspension til i højere grad at kigge på regler og metoder for vurdering af arbejdsevne og sikring af en sammenhængende indsats i kommunerne.

Vi er bekymrede for, at fleksjob og førtidspension stort set ikke er tænkt ind i den kommende beskæftigelsesreform – men det er måske ikke for sent endnu?