Forskere uenige om uvildige undersøgelser

Politikerne er kørt ud på et sidespor, for det er embedsmændene, der sidder på informationerne og styrer informationsstrømmen og dermed de konklusioner, som bliver oplæg til den politiske proces.

Henning Jørgensen
Forsker, Aalborg Universitet

Når styrelser og ministerier bestiller en uvildig rapport eller undersøgelse, som det er tilfældet i den verserende sag med Arbejdsmarkedsstyrelsen og konsulentfirmaet Deloitte, er det ingen garanti for uvildigt udkom. Det mener professor Jørgen Grønnegård Christensen, der forsker i samspillet mellem politikere og embedsmænd.

"Når den slags konsulentrapporter bliver offentliggjort, så bliver de ofte præsenteret som en uafhængig konsulentundersøgelse. Det gør de også af opdragsgiver, og konsulentfirmaerne lever af, at deres rapporter får sådan et prædikat. Men det er ikke ensbetydende med, de har arbejdet frit og i armslængde fra opdragsgiver," siger Jørgen Grønnegård Christensen og slår fast, at det af faglige årsager også kan være en fordel med et tæt samarbejde.

Læs med opmærksomhed
"Men når det sker, så er der risiko for, at man i styrelsen eller ministeriet forsøger at købe sig til noget, der ser mere uafhængigt ud, end det i virkeligheden er. Der er intet galt i det. Men det betyder, man skal læse den slags rapporter med meget stor omtanke og politisk opmærksomhed," siger Grønnegård og kalder det en ganske normal trafik.