Om  
Ole Green

Forskende landmand bliver Årets Innovatør

Innovationsfondens pris som Årets Innovatør går i år til Ole Green, direktør AgroIntelli, der blandt andet har udviklet selvkørende landbrugsmaskiner og videreudviklet præcisionssprøjtning.

Mikkel Bødker Olesen

Direktør i AgroIntelli, Ole Green, modtager prisen som Årets Innovatør 2018, der udgives af Innovationsfonden, skriver fonden i en pressemeddelelse. Udover hæderen modtager direktøren også en pengepræmie på 200.000 kroner.

Prisen gives til en person eller et team, der ved at omsætte excellent forskningsviden har dannet grundlag for et eller flere innovative produkter, processer, services eller markedsgennembrud af stor værdi for væksten i en eller flere virksomheder i Danmark.

Netop dette har landmanden Ole Green, der har udviklet og solgt de første selvkørende landbrugsmaskiner. Derudover har han været blandt de fremmeste pionerer inden for præcisionsprøtning og gødskning i landbruget.

"Oles engagement, mod og stædighed driver hver dag dansk landbrug frem mod en grønnere, renere og mere konkurrencedygtig fremtid, og i dag kvitterer vi for Oles flotte arbejde og resultater med prisen som Årets Innovatør," siger direktør i Innovationsfonden Peter Høngaard Andersen.

Ole Green har deltaget i flere forskningsprojekter og har taget 12 patenter på sine opfindelser, udgivet 46 videnskabelige publikationer og bidraget med mere end 250 indlæg og præsentationer på konferencer.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ole Green

Adjungeret professor, Aarhus Universitet, direktør, Agro Intelligence
Landmand (Grindsted Landbrugsskole), agronom (KVL. 2006), ph.d. (Aarhus Uni. 2010)

0:000:00