Friskolelærerne: Brug for aftale om arbejdstiden

DEBAT: Det er helt afgørende med en arbejdstidsaftale ved overenskomstforhandlingerne, skriver Uffe Rostrup, formand for Frie Skolers Lærerforening. Planlægningen af arbejdet sejler i dag, lyder det.

Af Uffe Rostrup
Formand for Frie Skolers Lærerforening

Da politikerne i 2013 vedtog Lov 409 og afsluttede lockouten af lærerne, lovede de, at den nye lov ville sikre ordentlige rammer om lærernes arbejdstid. Lærernes arbejde skulle planlægges, så de vidste, hvornår de skulle være på skolen, hvornår der var tid til forberedelse osv. Og arbejdstiden skulle registreres, så det var klart, om lærerne havde tid nok til at løse deres opgaver.

Sådan lød løftet. Men politikerne holdt ikke ord. For planlægningen af lærerarbejdet sejler på de frie skoler, og skolerne holder ikke styr på, hvor meget lærerne arbejder. Det viser en undersøgelse, som vi netop har lavet i Frie Skolers Lærerforening.

Undersøgelsen dokumenterer, at 29 procent af lærerne på de frie skoler ikke har fået opgjort deres arbejdstid for skoleåret 2016/17. Og det på trods af, at skolerne SKAL registrere og opgøre lærernes præsterede arbejdstid. Men de gør det ikke.

Aftale om arbejdstiden mangler
Hvorfor? Hvordan kan det være, at skolelederne ikke følger loven og arbejdstidsreglerne? For mig at se er der kun ét svar på det spørgsmål: Fordi vi ikke har en aftale om arbejdstiden.

Reglerne blev indført ved lov, da Folketinget i 2013 greb ind og afsluttede arbejdsgivernes lockout af lærerne. Og fordi det er en lov og ikke en aftale mellem parterne, er der ingen, som tager ansvar for den eller føler sig forpligtet. Og derfor sejler for eksempel opgørelsen af lærernes arbejdstid.

Samtidig er der kun meget få juridiske bindinger i de arbejdstidsregler, som Folketinget vedtog med Lov 409. Derfor har vi som lærere meget ringe muligheder for at forfølge sagerne, når skolerne ikke overholder reglerne.

Skoler ser stort på regler
Naturligvis er det uhørt, at så mange skoler ser stort på reglerne. Men der er et enkelt positivt element i miseren.

Det nuværende roderi understreger, hvor vigtigt det er, at der ved de kommende overenskomstforhandlinger indgås en aftale om lærernes arbejdstid. Når der ikke er nogen aftale, og når parterne ikke har set hinanden i øjnene og er blevet enige, så er der ingen, som tager ansvar og sørger for, at reglerne bliver overholdt.

Hverken lærerne eller skoleledelsen føler et ansvar for resultatet. De har ikke selv været med til at forhandle og formulere loven, og hvorfor skulle de så bekymre sig om den? Det stiller os – lærerne – i en fuldkommen grotesk situation.

Fælles fokus at sikre ordnede arbejdsforhold
For det første har vi fået nogle regler, som vi var imod, og som blev tvunget ned over os af lovgiverne og arbejdsgiverne, som sad med til bords, da loven blev formuleret.

For det andet oplever vi, at de lokale arbejdsgivere – skolerne – ser stort på de ganske få værnsregler, som skulle tilgodese lærerarbejdet og beskytte vores arbejdsmiljø. Skolerne bruger det, som er til deres fordel. Og de lader hånt om det, som er vigtigt for os og vores arbejdsmiljø.

Og derfor er det så afgørende, at vi ved de kommende overenskomstforhandlinger indgår en aftale om arbejdstiden.

Det bør være det fælles fokus, når de offentlige overenskomstforhandlinger om kort tid går i gang: Vi skal have en aftale, som sikrer, at lærerne – ligesom alle andre offentligt ansatte – får ordnede og aftalte arbejdsforhold. Og en aftale, så både lærere og ledere tager ansvar for de i fællesskab aftalte forhold.

Forrige artikel Studenterforkvinde: Vi jages i et åndløst system i jagten på øget arbejdsudbud Studenterforkvinde: Vi jages i et åndløst system i jagten på øget arbejdsudbud Næste artikel 3F: Import af arbejdskraft kan holde lønnen nede 3F: Import af arbejdskraft kan holde lønnen nede