Murer
Brancheorganisationerne har høje forventninger til de frivillige praktikpladsaftaler. (Foto: Colourbox.com)

Frivillige praktikpladsaftaler vinder frem i kommunerne

14. januar 2013 kl. 21:00
PRAKTIK: 16 kommuner har indtil videre indgået frivillige praktikpladsaftaler med private bygge- og anlægsvirksomheder, og ifølge Dansk Byggeri vil antallet af aftaler nå op på 25, inden året er omme. Ingen ved dog, hvor mange praktikpladser det har kastet af sig.
| Flere

Skal man tvinge kommunerne til at oprette praktikpladser til de unge på erhvervsskolerne, eller kan man skaffe flere praktikpladser ved at bruge frivillige aftaler? Det spørgsmål har i den seneste tid splittet politikere på både Christiansborg og rundt om i landets kommuner.

Men ifølge nye tal fra brancheorganisationen Dansk Byggeri tyder noget nu på, at de frivillige aftaler er ved at få tag på kommunerne.

16 kommuner har i dag indgået frivillige praktikpladsaftaler med private virksomheder og erhvervsskoler i forbindelse med offentlige byggeopgaver.

Tre af dem er blevet indgået, efter regeringen og opposition på nær Liberal Alliance nikkede ja til den seneste praktikpladsaftale i november 2011. Her var der netop fokus på at skabe praktikpladser via frivillige aftaler, og ifølge Louise Pihl, afdelingschef i Dansk Byggeri, vil antallet af aftaler på byggeområdet nå op på mindst 25 inden årets udgang.

"Vi er i dialog med en række kommuner, og der er ingen tvivl om, at praktikpladsaftalen har været med til at give fornyet vind i sejlene i forhold til frivillige aftaler. Når snebolden først ruller, bliver det lettere at indgå nye aftaler, og derfor tror jeg også, at flere kommuner vil benytte sig af frivillige aftaler frem for sociale klausuler," siger Louise Pihl.

DI følger trop
Det er dog ikke kun på byggeområdet, at de frivillige aftaler vinder frem. DI indgik kort før jul sidste år en frivillig praktikpladsaftale med Vejen Kommune og to af de lokale erhvervsskoler.

Det er første gang, at industriens brancheorganisation benytter sig af frivillige aftaler, og forventningen er, at den vil føre til en række praktikpladser for de lokale erhvervsskoleelever. Hvor mange er endnu for tidligt at sige, oplyser DI.

Hverken Børne- og Undervisningsministeriet, Dansk Byggeri eller Dansk Industri har dog noget overblik over, hvor mange praktikpladser der indtil nu er kommet ud af de frivillige aftaler. Det skyldes ifølge Louise Pihl, at størstedelen af partnerskabsaftalerne er forholdsvis nye, og derfor har man endnu ikke kunnet evaluere effekten af dem.

Men i Herlev, som var den første kommune til at gøre brug af frivillige partnerskabsaftaler, er der kommet 56 virksomhedspraktikpladser ud af aftalen. Og selvom der ikke er noget krav om, hvor mange praktikpladser de enkelte aftaler skal ryste af sig, så tror Louise Pihl, at aftalerne vil skabe flere praktikpladser.

"Kommunerne oplever blandt andet, at de er mindre bureaukratiske end de sociale klausuler. Derudover har kommunerne fået nogle positive sideeffekter ved et tættere samarbejde mellem kommunerne, erhvervsskolerne og det private erhvervsliv," siger hun.

AE: Bløde initiativer virker
Hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har man løbende haft fokus på problemet med de manglende praktikpladser til fremtidens håndværkere, kontorassistenter og butiksmedarbejdere. Ifølge en analyse, som blev offentliggjort i december sidste år, var det kun omkring hver tredje virksomhed i landet, som havde taget mindst én lærling i 2010.

Værst så det ud inden for industri- og servicesektorerne, hvor mellem henholdsvis hver femte og hver tredje virksomhed havde taget en lærling. Bedre så det ud for bygge- og anlægsvirksomhederne, hvor godt og vel hver anden virksom havde oprettet mindst en praktikplads i 2010.

Senioranalytiker i AE Mie Dalskov Pihl er positiv over for, at frivilligheden er ved at vinde indpas rundt om i kommunerne.

"Problemet med sociale klausuler er, at man bruger tvang til at få flere praktikpladser. Alle synes jo, det er sjovere at blive enige om tingene i fred og ro, og det virker, som om de blødere initiativer er vejen frem, når det handler om at skaffe praktikpladser i virksomhederne," siger Mie Dalskov Pihl.

Hun mener dog, at man i aftalerne bør stille krav til, hvor mange praktikpladser der skal oprettes inden for de forskellige områder.

"Hvis kommunerne blot opretter en enkelt praktikplads, så nytter det jo ikke noget med de frivillige aftaler," understreger hun.

Herlev: Vi holder os til det frivillige
Men i Herlev har man gennem sit frivillige partnerskab oprettet meget mere end én enkelt praktikplads.

Siden august 2010 har kommunens partnerskab, som nævnt, skaffet praktikpladser til 56 af byens unge. I nogenlunde samme periode har Københavns Kommune ved hjælp af sociale klausuler skabt 120 praktikpladser. Og da København er omtrent 20 gange større end København, konkluderer Herlevs borgmester Thomas Gyldal Petersen (S), at partnerskabet indtil videre har vundet.

"Men partnerskaber kræver jo partnere, der vil samarbejde, og løber vi på et tidspunkt tør for god vilje, så må vi jo se på det. Men så længe de frivillige partnerskaber kan måle sig - ja, faktisk mere end det - med de sociale klausuler og tvangstænkningen, så holder vi os til det frivillige," siger Thomas Gyldal Petersen.

Faktisk er Herlev Kommune, der hidtil har fundet praktikpladser til tømrer- og snedkerlærlinge i samarbejde med Dansk Byggeri og den lokale tekniske skole og uddannelsesvejledning, så tilfreds med sit frivillige partnerskab, at kommunen er ved at udvide det. Blandt andet vil man snart indlede et samarbejde med Dansk Metal om at finde metal-praktikpladser ved hjælp af organisationens tillidsmandsnetværk.

"Vi stopper ikke det her, før vi har partnerskabsaftaler, der dækker alle de erhvervsfaglige uddannelser. Uanset om man ønsker at blive frisør, tømrer eller smed, så skal vi i vores partnerskab kunne hjælpe de unge på vej," siger Thomas Gyldal Petersen.

Vordingborg: Klausuler giver ikke bureaukrati
En af de kommuner, der indtil videre foretrækker sociale klausuler, er Vordingborg. Siden 1. oktober sidste år har kommunen i sine udbud af bygge-anlæg og tjenesteydelser krævet, at virksomhederne bruger minimum 6 procent af lønudgifterne på lærlinge, ansatte på særlige vilkår eller efteruddannelse for virksomhedens ansatte.

"Det er vigtigt, at vi får skabt nogle praktikpladser til vores unge mennesker. Og det vil vi gerne gøre samtidig med, at vi køber ind," siger borgmester Henrik Holmer (S), der endnu ikke har overblik over, hvor mange praktikpladser de sociale klausuler har skabt.

Vordingborg-borgmesteren mener ikke, at klausulerne gør det dyrere og mere bureaukratisk for kommunen at købe ind fremover.

"Jeg kan ikke forestille mig, at det bliver dyrere, for det er markedsvilkårerne, der afgør prisen. Når det kommer til bureaukrati, så er det ikke noget, vi har forholdt os til. Når vi giver et udbud, så beder vi virksomhederne om at beskrive, hvordan de vil løfte opgaven. Det ligger der ikke ret meget bureaukrati i," siger Henrik Holmer.

Herlevs borgmester Thomas Gyldal Petersen er ikke sikker på, at sociale klausuler gør det dyrere at købe ind:

"Men hvorfor løbe risikoen?"

MODTAG ET DAGLIGT NYHEDSBREV FRA ALTINGET.DK
LÆS NYESTE ARTIKLER:
LÆS OGSÅ:
Nyeste artikler med Henrik Holmer:
Sort pil 16/1/2012: Anders Bondo rystet over KL
Sort pil 16/9/2009: Kommuner vil trodse skatteloft