Genmæle fra Socialrådgiverne: Hjælp til ledige er ikke rundkredspædagogik

Af Rasmus Hangaard Balslev
Formanden for Dansk Socialrådgiverforenings Region Øst

”Populært sagt skal vi droppe pipfuglekurserne og rundkredspædagogikken og fokusere på de indsatser ude på virksomhederne, som vi ved virker.”

Sådan skrev Københavns beskæftigelsesborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard i et indlæg her på Altinget, hvor hun hylder virksomhedspraktik og kritiserer den øvrige indsats for at hjælpe ledige tættere på arbejdsmarkedet.

Indlægget bygger på en antagelse om, at virksomhedspraktik og løntilskud får ledige i job, mens tilbud, der ikke direkte retter sig mod virksomhederne, er spild af tid. Dermed ligger borgmesteren på linje med regeringen, DF og Radikale Venstre, der med Erhvervspakken har besluttet at fjerne refusionen for tilbud til ledige, så som uddannelse.

At omtale aktiveringsindsatsen under ét som ’pipfuglekurser’ og ’rundkredspædagogik’ er voldsomt fortegnet. At der har været eksempler på meningsløs aktivering er korrekt, men de har udelukkende været et resultat af de mange meningsløse krav til kommunerne og de ledige, som skiftende beskæftigelsesministre har indført siden starten af 00’erne.

Socialt arbejde er andet end praktik
Der er ingen rundkredspædagogik over beskæftigelsesindsatsen i dagens Danmark. Vi socialrådgivere stiller krav om jobsøgning, virksomhedspraktik og andre tiltag, der retter sig direkte mod arbejdsmarkedet, til ledige, der bliver vurderet jobparate. Og det giver mening for dem, som ikke har andre problemer end ledighed.

Arbejdsvilkårene på jobcentrene i København har haltet i mange år, særligt fordi socialrådgiverne har alt for store arbejdsbyrder.

Rasmus Hangaard Balslev
Formanden for Dansk Socialrådgiverforenings Region Øst

Men hvis mennesker med psykiske og fysiske lidelser, misbrug, vold i familien eller andre store sociale og helbredsmæssige udfordringer skal i uddannelse eller job, kræver det mange flere værktøjer end bare virksomhedspraktik.

Det kan for eksempel være behandling af angst, smertehåndtering, en fast mentor og uddannelse. Hvis vi virkelig skal hjælpe disse mennesker videre, kræver det, at vi ser og behandler dem som hele mennesker – og det er præcis, hvad vi som socialrådgivere er uddannet til.

Desværre har arbejdsvilkårene på jobcentrene i København haltet i mange år, særligt fordi socialrådgiverne har alt for store arbejdsbyrder og derfor mangler tid til at tale med borgerne om, hvad der skal til for at hjælpe dem i job eller uddannelse. Tid til en meningsfuld indsats.

Den største årsag til, at indsatsen for ledige borgere i København ikke fungerer ordentligt, er således ikke pipfuglekurser og rundkredspædagogik, men at politikerne ikke har afsat ressourcer nok til det sociale arbejde.

Den rigtige retning
Heldigvis tyder noget på, at politikerne er blevet klogere. Efter massivt pres fra utilfredse borgere og socialrådgivere på jobcentrene satte kommunen sidste år midlertidigt flere penge af til området og nedsatte samtidig en taskforce. Den konkluderede blandt andet, at der er behov for ’en større investering’ i beskæftigelsesindsatsen.    

I den nye budgetaftale har politikerne afsat 75 millioner kroner over fire år til at nedbringe antallet af sager per sagsbehandler i Jobcenter København. Vi har til gode at se, præcis hvordan pengene bliver fordelt, men under alle omstændigheder er der lang vej endnu, før socialrådgiverne kan give borgerne den bedst mulige hjælp og støtte.

Derfor opfordrer jeg beskæftigelsesborgmesteren og de øvrige politikere til at investere massivt i indsatsen for de ledige borgere. Også til andet end virksomhedspraktik.

Vi ved fra andre kommuner, at det giver resultater på både kort og langt sigt, hvis socialrådgiverne får mulighed for reelt at tale med, følge op på og inddrage borgerne i planlægningen af deres forløb: Flere kommer i arbejde og uddannelse, borgerne oplever højere kvalitet og hurtigere sagsbehandling, socialrådgivernes arbejdsmiljø bliver bedre, og kommunen henter økonomiske gevinster.