Debat

Handicapforbund: Fleksjobbere ekskluderes fra demokratiet

DEBAT: Det kan få konsekvenser for ens status som fleksjobber, hvis man stiller op til kommunalvalget. Borgere ekskluderes derved fra demokratiet, og derfor må reglerne ændres, skriver Susanne Olsen, formand for Dansk Handicap Forbund. 

Fleksjobbere skal kunne stille op til byråd uden at frygte for deres fleksjob og økonomiske sikkerhedsnet, skriver Susanne Olsen. 
Fleksjobbere skal kunne stille op til byråd uden at frygte for deres fleksjob og økonomiske sikkerhedsnet, skriver Susanne Olsen. 
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Susanne Olsen
Landsformand i Dansk Handicap Forbund

Inden længe begynder de nyvalgte byrådsmedlemmer deres hverv rundt omkring i kommunerne og regionerne.

I Dansk Handicap Forbund er vi glade for at kunne konstatere, at flere af vores medlemmer er kommet ind i en kommunalbestyrelse, for vi mener, at et mangfoldigt byråd er nødvendigt og godt for den enkelte kommune og de borgere, der bor i den.

Under valgkampen i november stødte vi dog, ligesom vi har gjort i årene før, på medlemmer i fleksjob, som af deres kommune blev oplyst om, at stillede de op til kommunalvalget, kunne det eventuelt få konsekvenser for deres status som fleksjobber. Det er i hvert fald den oplevelse, de er kommet til os med.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

En lignende oplevelse sad Henrik Holmsted Pedersen fra Norddjurs Kommune med, og derfor gik han til TV 2 Østjylland. Ifølge beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) havde Henrik Holmsted Pedersen dog intet at frygte. Sådan tolker jeg i hvert fald det, han sagde til TV 2 Østjylland den 15. november:

”Der er nok desværre brug for en bedre vejledningsindsats, sådan at man ikke føler, at man kommer i en situation, hvor ens offentlige ydelse bliver påvirket af det.”

Der er risiko for, at nogle vælger et kandidatur til byrådet fra for ikke at risikere at skulle miste deres tilskud fra det offentlige.

Susanne Olsen

Sådan lød det, og det er vi selvfølgelig glade for i Dansk Handicap Forbund, ligesom vi er glade for, at ministeren gjorde det klart, at enhver skal kunne deltage i demokratiet på lige fod. For det mener vi selvfølgelig også.

Frygter at miste fleksjob og sikkerhedsnet
Desværre lød den melding, der kom fra ministeren små to uger senere i et brev til landets borgmestre, en smule anderledes. Her skrev han, at det, selvom der skal være lige adgang til demokratiet, er kommunernes opgave at sikre, at eventuelle offentlige ydelser gives på et korrekt grundlag, og at det derfor skal vurderes fra sag til sag, om en arbejdsevne skal tages op igen i forbindelse med et eventuelt valg til byrådet. Og dermed er vi lige vidt i forhold til det problem, som blev præsenteret i TV 2 Østjylland.

Vores medlemmer kan fortsat opleve det som en barriere, hvis de frygter for deres fleksjob og deres økonomiske sikkerhedsnet, og dermed er der risiko for, at nogle vælger et kandidatur til byrådet fra for ikke at risikere at skulle miste deres tilskud fra det offentlige.

Men mener ministeren virkelig, at det skal være sådan? Mener han virkelig, at vi skal have et demokrati, som ekskluderer på den måde?

Man skal huske, at når man er bevilget et fleksjob på for eksempel 20 timer, så har der i langt de fleste tilfælde ligget et langt og opslidende ressourceforløb forud for afgørelsen, og jeg kan godt forstå, hvis nogle af vores medlemmer med fleksjob afstår fra at stille op til kommunalvalget, hvis der er udsigt til, at deres sag skal genoptages.

Vi skal samtidig huske, at når man er bevilget et fleksjob på for eksempel 20 timer, så er det vurderet, at det er det timetal, som fleksjobberen kan arbejde. De 20 timer er med andre ord det, der svarer til fuld tid. Alt, hvad der ligger derudover, er at betragte som fritid, og hvad man laver i sin fritid er, håber jeg, ikke kommunens eller statens sag.

Forestil jer et scenarie, hvor kommunen blander sig i, hvad en offentlig ansat laver i sin fritid, når han eller hun går hjem fra en 37-timers arbejdsuge. Forestil jer, at kommunen ville overveje at trække personen i løn, hvis han eller hun stillede op til byrådet og blev valgt. Det er svært at forestille sig, ikke? Det synes jeg.

Jeg tror, ministeren er enig med mig, for jeg hører hans kommentar til TV 2 Østjylland, som om han virkelig mener, at alle skal have lige mulighed for at stille op og deltage i demokratiet. Desværre er reglerne kommet i vejen for ham, som han også er blevet gjort opmærksom på i den seneste debat her på Altinget. Det ses tydeligt i det noget mere moderate svar, han sender til landets borgmestre den 27. november.

Det er virkelig ærgerligt, og derfor spørger jeg ministeren, om vi ikke én gang for alle skal få gjort det klart, at alle har lige adgang til at stille op til byrådene, og at ingen skal frygte for, at deres ydelse bliver taget fra dem, eller at deres sag skal tages op til genovervejelse?

Der er fire år til næste kommunalvalg, men lad os nu bare komme i gang, så der ikke er tvivl, næste gang vi går til stemmeurnerne.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Susanne Olsen

Landsformand, Dansk Handicap Forbund
socialpædagog

0:000:00