Handicaporganisationer: Et paradigmeskifte skal give os del i jobfesten

Af Thorkild Olesen
Formand for Danske Handicaporganisationer (DH)

Vi har jobfest i Danmark. Det er en oplagt chance til at give mennesker med handicap mulighed for at bidrage på arbejdsmarkedet.

Derfor er det svært at få armene ned over, at regeringen med beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) og socialminister Mai Mercado (K) har lanceret et udspil om netop job til mennesker med handicap.

Det er ikke første gang, at der er et politisk udspil på området eller fokus på sagen. Men vi har ikke for alvor knækket koden med at få mennesker med handicap ind på arbejdsmarkedet.

I dansk politik er ordet ’paradigmeskift’ blevet en fast vending. Måske er det netop, hvad vi har brug for på handicapområdet: Et paradigmeskifte i den måde, vi ser på beskæftigelsesindsatsen over for mennesker med handicap.

Behov for en vedvarende og langsigtet tilgang
Kort sagt er der brug for en mere vedvarende og langsigtet tilgang.

Selvom jeg er blind, kan jeg se, at det ikke hænger sammen. Mennesker med handicap burde storme ud på arbejdsmarkedet i en tid med jobfest og markant sværere adgang til førtidspension.

Thorkild Olesen
Formand for Danske Handicaporganisationer

Lad os lige stoppe op og spørge os selv om, hvorfor tidligere indsatser ikke har rykket nok.

Jeg har været aktiv i dansk handicappolitik siden 1992. Det er umuligt at gøre op, hvor mange konferencer om ’det rummelige arbejdsmarked’, jeg har deltaget i.

Jeg har ikke overblik over, hvor mange beskæftigelsesprojekter målrettet mennesker med handicap jeg har siddet til møder om: Oplysningskampagner, CSR-fokus, virksomhedskontakt og meget mere.

Misforstå mig ikke. Kræfterne er ikke spildte. Formentlig har de mange initiativer fastholdt det lave, men stabile beskæftigelsesniveau for mennesker med handicap.

Jeg har ikke hele svaret på, hvorfor situationen er, som den er. Min bedste vurdering er dog, at vi har manglet et mere langsigtet og tilbagevendende fokus på emnet.

Har vi sikret dokumentation af resultaterne? Har vi sikret, at gode erfaringer fra diverse puljer og projekter er blevet implementeret?

Jeg er i tvivl.

Målgruppen, der forsvandt
For nylig argumenterede forskerne Finn Amby og Lena Kjeldsen i Ugebrevet A4 for, at udviklingen af beskæftigelsespolitikken grundlæggende har forbigået handicap som en selvstændig målgruppe.

Finn Ambys ph.d. om beskæftigelse og handicap hedder ”Målgruppen der forsvandt”. Man har simpelthen ikke fulgt udviklingen for mennesker med handicap og arbejdet grundigt med målgruppen.

Den analyse deler jeg. Et paradigmeskifte er nødvendigt: Vi skal se mennesker med handicap som en selvstændig målgruppe i beskæftigelsesindsatsen.  

Når vi sætter indsatser i gang, skal vi følge dem meget nøje. Vi skal opstille ambitiøse mål for beskæftigelsen for mennesker med handicap, vende tilbage til målene og evaluere vores indsats.

Svært at få fodfæste på arbejdsmarkedet
Mange med handicap kan og vil bidrage på en arbejdsplads. Men kun omkring hver anden med handicap er i job.

Til sammenligning er otte ud af 10 uden et handicap i job. Den forskel har stort set ikke rykket sig siden 2002.

Ifølge VIVE’s undersøgelser vurderer op mod 48.000 mennesker med handicap, at de har en høj arbejdsevne og gerne vil i arbejde.

Der er nogle, som ikke kan arbejde på grund af deres handicap. De bør få ro og mulighed for at etablere et godt liv med en førtidspension som sikkerhed.

Samtidig illustrerer tallene dog, at der er masser af mennesker med handicap, der kan og vil arbejde, men har svært ved at knække koden og få varende fodfæste på arbejdsmarkedet.

Skrappe reformer har kritiske konsekvenser for os
Det er vel at mærke i en tid, hvor der er blevet strammet gevaldigt op på førtidspensions- og fleksjobområdet.

Det er blevet langt, langt sværere at få førtidspension, selvom et handicap begrænser arbejdsevnen.

Det er gået for vidt efter min mening.

Det er især kritisk, fordi arbejdsmarkedet i takt med de skrappe reformer ikke har åbnet mere op for mennesker med handicap.

Det ses tydeligt, når man for eksempel ser på arbejdsløsheden for mennesker, der er godkendt til et fleksjob. Her er tallet nemlig 16 procent.

Selvom jeg er blind, kan jeg se, at det ikke hænger sammen. Mennesker med handicap burde storme ud på arbejdsmarkedet i en tid med jobfest og markant sværere adgang til førtidspension.

Ingen lette løsninger
Grundlæggende er det udfordrende at svare på, hvorfor flere med handicap står uden et job.

I handicaporganisationerne har vi peget på tre indsatsområder, der kan forbedre situationen:

• Væk med bøvlede regler, der eksempelvis gør det besværligt at få de rigtige hjælpemidler. 
• En investering i det enkelte menneske i form af for eksempel bedre uddannelse og metoder til at håndtere sit handicap i dagligdagen.
• Mere viden om handicap blandt arbejdsgivere og kolleger.

Jeg tror, at de indsatsområder kan rykke ved situationen, men der er ingen lette løsninger.

Derfor skal vi fastholde fokus, lige så længe behovet er der. Også når højkonjunkturen er overstået, og det kommende politiske udspil er historie.

I den forbindelse har beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen meldt ud, at et af de beskæftigelsespolitiske mål næste år skal være, at flere mennesker med handicap skal i job.

Det fortjener virkelig ros. Det betyder nemlig, at indsatsen og succesen løbende skal monitoreres og tages stilling til.

Mennesker med handicap ønsker at deltage i jobfesten. Et paradigmeskift med mere fokuseret arbejde med målgruppen kan vende udviklingen.