Kommentar af 
Harun Demirtas

Harun Demirtas: Mandlige sygeplejersker bliver stemplet som homoseksuelle

KOMMENTAR: Hvis en mand vælger at blive sygeplejerske, bliver han automatisk mistænkt for at være homoseksuel. Den nye ligestillingsminister må arbejde for at neutralisere det kønsopdelte arbejdsmarked, så alle passer ind. 

Hvorfor får mandlige sygeplejersker automatisk homo-stemplet, spørger Harun Demirtas. 
Hvorfor får mandlige sygeplejersker automatisk homo-stemplet, spørger Harun Demirtas. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Harun Demirtas
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

En ny undersøgelse af ALS Research for Ligestillingsministeriet viser desværre, at mange LGBT-personer stadig vælger at skjule deres seksualitet på arbejdspladsen.

Det vil ligestillingsministeren gøre noget ved og vil derfor invitere samarbejdspartnere til et dialogmøde.

Først og fremmest glæder det mig virkelig meget, at ministeren vil gøre op med dette problem. Men spørgsmålet er, om det er nyt?

Det er nærmest hvert år, aviserne skriver, at der fortsat er problemer med, at mange homoseksuelle vælger at skjule deres seksualitet. Og det ender med et kaffemøde på ministerens kontor. Men hvad sker der bagefter?

Fakta
Harun Demirtas er tidligere flygtning og arbejder til daglig som sygeplejerske. Harun Demirtas har været rådgiver for unge LGBT-personer samt rådgivet om hiv og aids. Desuden er han næstformand i Dansk Sygeplejeråd kreds H samt bestyrelsesmedlem i Aids-Fondet.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Jeg har selv aldrig gjort noget for at skjule min seksualitet, men jeg har da selv tænkt meget over, hvorfor jeg i hele min karriere har haft dejlige kollegaer, der var så nysgerrige på min seksualitet?

Der er ingen tvivl om, at vi i Danmark i dag har et kønsopdelt arbejdsmarked. Når en mand, som mig for eksempel, vælger at uddanne sig som sygeplejerske, er der mange, der mistænker vedkommende for at være homoseksuel. Dels fordi man har stemplet sygeplejefaget som et fag, der kun kan løftes af kvindelige egenskaber og kræfter, men også fordi man stadig synes, omsorg er noget, der mest er egnet til kvinder.

Når arbejdsmarkedet er neutraliseret, vil ingen længere føle, at der er grund til at tale om seksualitet. For så vil alle passe ind.

Harun Demirtas

Man har formet sygeplejerske-faget og andre omsorgsfag ”heterosexistisk” og feminint, mens andre fag inden for politi, brandvæsnet og militæret er formet maskulint. Så man kan nærmest ikke undgå at føle sig udenfor, hvis man vælger at arbejde i et fag, der er domineret af det modsatte køn.

Jeg har dog altid haft mest ondt af heteroseksuelle mænd på mine kvindedominerede arbejdspladser.

Jeg har i min sygeplejekarriere haft mandlige kolleger, der hele tiden blev spurgt, om de var homoseksuelle. Derfor måtte de utrætteligt igen og igen være klar på at fortælle, at de ikke var homoseksuelle.

Men nogle gange kunne nogle på arbejdspladsen være så optaget af disse mandlige kollegaers seksualitet, at de kunne finde på at henvende sig til mig i medicinrummet eller i skyllerummet – bare for at spørge, om jeg synes han lignede en homoseksuel, fordi homoseksuelle mænd kan se på andre mænd, om de er homoseksuelle.

Derfor har jeg tit tænkt, at når en mand vælger at arbejde med omsorgsfagene, må denne mand i evigheder være mistænkt for at være homoseksuel. Ligegyldigt hvor mange gange manden oplyser, at vedkommende ikke er det.

Eller se bare på mandlige pædagoger. Vi har haft triste diskussioner og debatter om, hvordan de bliver mistænkeliggjort for pædofili, bare fordi de har valgt at arbejde med at give børn omsorg. Kun fordi de vælger at arbejde med noget, de selv ønsker. Man bliver nærmest straffet af samfundet.

Samfundet er i forvejen meget optaget af andres seksualitet på arbejdet. Det er ikke nødvendigvis noget dårligt, da det også kan være, fordi man gerne vil rette arbejdspladsens kultur mod noget nyt og mangfoldigt for at LGBT-personer også kan føle sig velkomne. Men ikke alle ønsker at springe ud på deres arbejdspladser!

Det vigtigste, ministeren og ikke mindst hele samfundet kan gøre, er at spørge sig selv, hvorfor det er så vigtigt for dem at fastholde kønsnormer i samfundet, som deler folk i to, hvor man enten må være feminin eller maskulin?

Man burde snarere gøre op med det kønsopdelte arbejdsmarked og den naturlige tanke om, at det altid er en kvinde i hvidt, der vil komme ind ad døren, når man ringer efter personalet på en patientstue.

Når arbejdsmarkedet er neutraliseret, vil ingen længere føle, at der er grund til at tale om seksualitet. For så vil alle passe ind.

-----

Harun Demirtas er tidligere flygtning og arbejder til daglig som sygeplejerske. Harun Demirtas har været rådgiver for unge LGBT-personer samt rådgivet om hiv og aids. Desuden er han næstformand i Dansk Sygeplejeråd kreds H samt bestyrelsesmedlem i Aids-Fondet.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Harun Demirtas

Næstformand, Dansk Sygeplejeråd
social- og sundhedsassistent (Social- og Sundhedsskolen 2012), sygeplejerske (Metropol 2016)

0:000:00