HK: Arbejdsmiljø og medarbejderdata skal sikres i den digitale omstilling

Af Mads Samsing
Næstformand HK Kommunal

Jeg hører ofte, at den teknologiske udvikling er den store ”driver” i udviklingen af den offentlige sektor.

Det er jeg ikke enig i. Og jeg mener heller ikke, at det bør være sådan. De i øvrigt alt for stramme økonomiske rammer styrer udviklingen mere end noget andet.

Og vi må aldrig gøre det knæfald for den teknologiske udvikling, at vi lader den styre os i stedet for, at vi styrer og regulerer den.

Selvfølgelig skal vi gøre brug af nye teknologiske muligheder i den offentlige sektor. Vi skal bare tænke os rigtig godt om, når vi gør det.

Den digitale omstilling skal være og opleves som fair og retfærdig for borgerne. Det er ikke altid tilfældet. Og den skal give mening for medarbejderne, der skal involveres og være trygge. Det er heller ikke altid tilfældet.

Der indsamles enorme mængder af data, hver gang en medarbejder bruger sit adgangskort, søger på nettet og skriver dokumenter ud.

Mads Samsing
Næstformand, HK Kommunal

Jeg vil pege på tre temaer, der skal håndteres i den digitale omstilling: arbejdsmiljø, kompetenceudvikling og medarbejderdata.

Forandringer kan skabe uklarhed og utryghed
Mange års nedskæringer i den offentlige sektor betyder, at færre skal løse flere opgaver. Dermed stiger arbejdspresset på den enkelte.

Dertil kommer, at den digitale omstilling i sin natur er en konstant forandringsproces. Og konstante forandringer kan skabe uklarhed og utryghed.

Samtidig ændrer blandt andet selvbetjeningsløsninger relationen mellem borger og myndighed. Det ændrer ved jobindhold og meningen i jobbet.

For stort arbejdspres, uklarhed, utryghed og uklar mening med jobbet er nogle af de væsentligste stressfaktorer i arbejdet.

Arbejdsmiljø er noget, vi har sammen, og arbejdsmiljøudfordringer skal ikke individualiseres.

Det må aldrig blive op til den enkelte at skulle navigere i en konstant og i mange tilfælde svært gennemskuelig forandring, som er kommet på speed med den digitale omstilling.

For få medarbejdere har de nødvendige it-kompetencer
Medarbejdere skal føle sig kompetente for at trives. Og medarbejderne skal være kompetente for at være produktive. Det er med god grund, at vi taler meget om digitale kompetencer.

Men vi gør ikke nok ved det.

I ”IT i praksis”, der udgives hvert år af Rambøll og Dansk IT, angives det, at kun 17 procent af medarbejderne har tilstrækkelige digitale kompetencer.

Og kun 24 procent af arbejdspladserne har en klar strategi for udvikling af de digitale kompetencer. Det ser faktisk værre ud, end det gjorde i sidste års rapport.

Jeg kan ikke komme på anden forklaring, end at det er fordi, der sker alt for lidt fra arbejdsgivernes side.

Det er et problem både for arbejdspladsen og for den enkelte. Og hvis det ikke er det i dag, så bliver det en markant udfordring i løbet af få år.

Selvfølgelig har den enkelte medarbejder et medansvar, men det skal sættes ind i en organisatorisk ramme og ikke alene være et individuelt anliggende.

Så der skal skrues op for den strategiske kompetenceudvikling i takt med den digitale omstilling.

Hvor meget skal egentlig logges?
For halvandet år siden trådte persondataforordningen (GDPR) i kraft. Og tak for den.

I den forbindelse har vi talt rigtig meget om indsamling og brug af data i forholdet mellem kunder og virksomheder og mellem borgere og myndigheder.

Men vi har ikke talt nok om de data, der indsamles om medarbejdere på arbejdspladserne.

Der indsamles enorme mængder af data, hver gang en medarbejder bruger sit adgangskort, søger på nettet og skriver dokumenter ud.

Der optages samtaler, ”så vi kan gøre servicen endnu bedre” og så videre og så videre.

Meget af den data, der indsamles, giver god mening. Jeg stiller for eksempel ikke spørgsmålstegn ved, om det skal logges, når medarbejdere klikker rundt i systemerne.

Medarbejderne skal have en gyldig grund til at kigge i de oplysninger, de kigger i. Det handler om at sikre borgernes personoplysninger.