HK Handel: Hårdere straffe skal beskytte butiksansatte mod trusler

Forestil dig det her scenarie: Du er netop mødt ind på arbejdet, hvor du lige har hentet en kop kaffe ved automaten og sat dig godt til rette i kontorstolen. Ud af det blå oplever du, at en tilfældig forbipasserende begynder at råbe ad dig.
Her taler jeg om ydmygende, verbale tilsvininger, skældsord og trusler om vold, voldtægt og sågar mord. På din arbejdsplads, midt i din arbejdsdag. Det er svært at forestille sig, ikke? Men det er desværre hverdag for mange butiksansatte i dagens Danmark.
Vi har medlemmer, som har oplevet at blive truet af kunder med tæsk både i forretningen og på personalekontoret. Medlemmer, hvor kunder truer med, at de venter på dem uden for butikken efter arbejde. Og sågar medlemmer, der er blevet truet med voldtægt under ganske almindelig kundebetjening.
Det er fuldstændig uacceptabelt. Det går – ikke overraskende – hårdt ud over arbejdsmiljøet, når man på næsten daglig basis må stå model til grimme kommentarer eller endda trusler.
Nedsættende tale og trusler
En undersøgelse, vi har fået lavet i HK Handel, viser, at hele 80 procent af vores medlemmer i butikker er blevet talt nedsættende til af kunder i løbet af det seneste år. Og 14 procent er blevet truet verbalt inden for de sidste 12 måneder.
14 procent af vores medlemmer i butikker er blevet truet verbalt inden for de sidste 12 måneder
Mette Høgh
Formand, HK Handel
Dertil kommer en lang række vidnesbyrd fra vores medlemmer og butiksansatte generelt, som fortæller om oplevelser, der ligner dem, jeg har beskrevet her i indlægget.
Jeg skriver alt det her nu, fordi debatten omkring arbejdsmiljøet for butiksansatte igen er blusset op i løbet af sommeren. I HK Handel mener vi, at det skriger til himlen om, at der er behov for politisk handling. Vi har selv forsøgt os med rådgivning til arbejdsgiverne, lanceret større kampagner, der taler for en kulturændring hos kunderne, men problemet står stadig i stampe.
Derfor håber jeg, at vores politikere på Christiansborg tager det alvorligt, at der er mennesker i dagens Danmark, for hvem det er enormt utrygt at gå på arbejde. Og at det også inkluderer de butiksansatte, der ofte ikke anses som et risikofyldt arbejde.
Hårdere straffe
I HK Handel mener vi derfor, at straffen burde være hårdere for at true butiksansatte, der er på arbejde. Ligesom det er tilfældet med tjenestemænd. Vi håber, at det kan få kunderne til at tænke sig en ekstra gang om, inden de begynder at råbe ad og true butikspersonalet.
I Danmark skal ingen opleve at have så skidt et arbejdsmiljø, at de må frygte at blive truet med alt fra vold til voldtægt og mord. Det må gælde, hvad end man er politibetjent, skolelærer eller butiksansat.
Vi skal tage livtag med problematikken om dårligt arbejdsmiljø, og som vi ser det i HK Handel, bør vi starte med at ændre straframmen for trusler mod butiksansatte.
Lad os få den gode tone og smilene tilbage i detailbranchen. Det skal være en god oplevelse for alle at købe ind.
Omtalte personer
Indsigt
Rune Heiberg Hansen50 årI dag
Stabschef, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
Anne-Mette Felby Madsen50 årI dag
Erhvervschef, Høje-Taastrup Kommune
Per B. Christensen70 årI dag
Formand, Danske Professionshøjskoler, VIA University College og HF og VUC København Syd, fhv. medlem af kommissionen for 2. generationsreformer
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Karin Liltorp spørger Kaare Dybvad BekHar ministeren fortsat tillid til Ankestyrelsen?
Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
- Troels Lund Poulsen vil danne regering med LA og Konservative
- Gul fagforening er nu landets største
- Tidligere fagboss: Den klassiske fagbevægelse er stadig størst, men den står i en medlemskrise
- Konsulent: Hvis vi overbeviser almindelige mennesker om, at AI ikke er for dem, er det kun til elitens fordel
- Se kandidaterne til Lægeforeningens formandspost

























