Debat

HK: KL’s virtuelle jobunivers kan ikke betale for Arne-pension

Jobcentrenes indsats bliver alt for ofte bremset af spontane krav om besparelser. Denne gang skal et virtuelt jobunivers finansiere Arne-pensionen. Men vi overvurderer de digitale muligheder. I stedet har jobcentrene brug for bedre finansiering og mere tillid, skriver Ditte Gottlieb Bredahl fra HK. 

Problemet er ikke manglen på relevante tilbud til ledige. Problemet er de manglende ressourcer til at betale for tilbuddene – og at regeringen nu lægger op til, at besparelser i jobcentrene skal finansiere Arne-pensionen, skriver Ditte Gottlieb Bredahl.
Problemet er ikke manglen på relevante tilbud til ledige. Problemet er de manglende ressourcer til at betale for tilbuddene – og at regeringen nu lægger op til, at besparelser i jobcentrene skal finansiere Arne-pensionen, skriver Ditte Gottlieb Bredahl.Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Ditte Gottlieb Bredahl
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

HK er en meget digital fagforening. Derfor kan det godt begejstre, at KL spiller ud med en ambitiøs vision om et nyt virtuelt jobunivers, der får ledige nemmere og hurtigere i job.

Samtidig kan kommunerne endda spare penge (medarbejdere i jobcentrene) på at lade algoritmer og kunstig intelligens klare arbejdet, forlyder det. Udspillet kan læses på KL’s hjemmeside og blev omtalt i Mandag Morgen før jul.

Med den store digitale ja-hat på, kan man mene, at vi ofte undervurderer digitaliseringens muligheder på lang sigt. Og ingen kan udelukke, at KL’s vision kan blive en slags virkelighed om 10, 15 eller 20 år.

Men lige så sandt er det, at vi på kort sigt ofte overvurderer, hvad nye digitale muligheder kan udrette for os. Ikke mindst når vi bevæger os i feltet mellem regler, teknologi og mennesker, der har det med at være meget forskellige og ofte uforudsigelige.

Lige så sandt er det, at vi på kort sigt ofte overvurderer, hvad nye digitale muligheder kan udrette. 

Jobcentrene mangler ressourcer

Både jobcentre og a-kasser har forsøgt sig med at screene ledige på et hav af data. Målet er at finde frem til dem med størst risiko for langtidsledighed. Men der er meget langt igen, før man kan bruge data til at skræddersy genialt nyt indhold på baggrund af den lediges karakteristika, præferencer og adfærd i det virtuelle jobunivers, som KL forslår.

Den opmærksomme læser af KL-planen vil også være faldet over forslaget om den nye virtuelle markedsplads, hvor private aktørers mange tilbud til ledige skal gøres tilgængelige, så den ledige selv kan vælge. Men problemet er jo ikke manglen på relevante tilbud til ledige.

Problemet er de manglende ressourcer til at betale for tilbuddene – og at regeringen nu lægger op til, at besparelser i jobcentrene skal finansiere Arne-pensionen.

KL’s virtuelle vision bygger i øvrigt på en antagelse om, at tilbud fra private aktører skulle være bedre end tilsvarende tilbud fra jobcenteret eller a-kasserne.

Det er ikke tilfældet.

Den største udfordring er manglende tillid

Det er altid godt at sætte det lange lys på engang i mellem.

Der er heller ikke i sig selv noget i vejen for, at KL beder Deloitte tænde og styre lampen. Men KL-visionen kunne jo også have inkluderet de bunker af erfaringer, der allerede er gjort på beskæftigelsesområdet blandt vores dygtige medarbejdere i jobcentrene – og måske også blandt de ledige selv.

Havde KL eller Deloitte spurgt medarbejderne i jobcentrene, havde man nok fået at vide, at flere og bedre digitale værktøjer sikkert er fint. Men hovedudfordringen for medarbejderne i jobcentrene er ikke nødvendigvis manglende teknologi.

Hovedproblemet er manglende tillid og manglende plads til, at medarbejderne kan bringe deres faglighed og omfattende erfaringer i spil i et konstruktivt og empatisk samarbejde med de ledige.

Alt for ofte bliver jobcentermedarbejdernes indsats bremset af rigide regler, realitetsfjerne måltal og spontane krav om besparelser – denne gang til finansieringen af Arne-pensionen.

Alt for ofte bliver jobcentermedarbejdernes indsats bremset af rigide regler, realitetsfjerne måltal og spontane krav om besparelser – denne gang til finansieringen af Arne-pensionen.

Ditte Gottlieb Bredahl
Formand, HK Kommunal Hovedstaden

På den korte bane bør jobcentrene selvfølgelig have mulighed for at bruge virtuelle samtaler de steder, hvor medarbejderne mener, det giver mening. En pointe KL og Deloitte også selv er inde på.

Løsningen er bedre finansiering og mere frihed 

På den lange bane tyder alt på, at a-kasserne får ansvaret for de forsikrede ledige de første seks måneder af ledighedsforløbet. Det ligger i kortene i forlængelse af det såkaldte a-kasseforsøg, der har vist gode resultater.

Det betyder, at jobcentrene fremover vil skulle koncentrere sig om de ikke-forsikrede ledige og de dagpengemodtagere, som a-kasserne ikke kan få i job – ofte fordi de har andre udfordringer end ledighed.

Jeg vil ikke afvise, at jobcentrene kan have glæde af nye virtuelle hjælpemidler, når de skal håndtere kontanthjælpsmodtagere, helt og delvist sygemeldte og ledige, der af andre grunde er på kanten af at være arbejdsmarkedsparate.

Men kernen i denne indsats er, at jobcentermedarbejderne og kommunernes socialformidlere og socialrådgivere får økonomi og frihed til at tilrettelægge en individuel indsats i samarbejde med borgeren.

Det kan ikke automatiseres ved hjælp af kunstig intelligens, der ikke er opfundet endnu, og man kan med sikkerhed ikke spare penge på at gøre det.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00