HK: Uddannelse hjælper ledige i job – ikke sparekniv og pisk

DEBAT: Regeringen spænder ben for de gode takter i eget beskæftigelsesudspil, fordi man har valgt at spare massivt på uddannelse til ledige, skriver Martin Rasmussen, næstformand for HK Danmark.

Af Martin Rasmussen
Næstformand for HK Danmark 

Hvordan skaffer vi kvalificeret arbejdskraft i Danmark? Det fremlagde regeringen forleden sit bud på. Og det er et kærkomment udspil.

Vi sætter dansk rekord i beskæftigelse, og ledigheden er dykket ned på fire procent. Så det står klart, at det i nogle brancher og i visse dele af landet kan være svært at hente de rette kvalifikationer ind.

Derfor er det ærgerligt, at regeringen i sine bestræbelser på at løse problemet griber efter de forkerte redskaber i værktøjskassen: mere pisk til ledige og mere udenlandsk arbejdskraft.

Med udspillet lægger regeringen op til at straffe dig med seks ugers karantæne uden dagpenge, hvis du siger op på jobbet. Derudover skal nyuddannede ledige kostes rundt i landet og have mere end tre timers transporttid om dagen.

Men det kommer de 100.000 danskere, som står uden for arbejdsmarkedet og gerne vil ind, bare ikke i arbejde af.

Brug de midler, der virker
Vil vi have de 100.000 i job, kræver det, at de får de kvalifikationer, som virksomhederne efterspørger – nu og i fremtiden.

Derfor skal regeringen have ros for at lægge op til, at flere puljer og kampagner skal bidrage til, at flere voksne for eksempel bliver faglærte, og at flere får mulighed for at uddanne sig, mens de er på dagpenge.

Men de gode intentioner klinger lidt hult, når man bemærker, at finansieringen af puljerne kommer fra penge, som i forvejen var afsat til at opkvalificere ufaglærte til faglærte. Og mens regeringen med den ene hånd vil flytte penge over i puljerne, har man allerede med den anden hånd snuppet en hel milliard kroner fra kommunernes indsats for at give uddannelse til ledige.

Hvis regeringen ønsker at give ledige en reel chance for at komme i arbejde, vil jeg opfordre til, at man i stedet satser på følgende: 

– Find pengene til uddannelse andre steder – ikke i kommunernes indsats eller de ufaglærtes kasse, som skal give dem muligheden for at blive faglærte.

– Få folk ind via jobrotation – som sender en ledig ind, når en medarbejder tager på kursus. Det skaber jobs og kvalifikationer på en og samme tid, og det er et af de mest effektive redskaber, vi overhovedet har i kampen for at sluse langtidsledige tilbage i arbejdslivet.

– Stil krav til, at arbejdsgiverne kvalificerer deres efterspørgsel på arbejdskraft – for eksempel ved, at de slår stillingerne op på Jobnet, hvor de ledige er.

– Drop usikkerheden om vores flexicurity.  Alle nyder godt af, at danskerne tør tage en chance og søge mod nye job, men den villighed forsvinder, når straffen for at gøre det bliver seks ugers karantæne fra de dagpenge, man troligt at sparet op til gennem sit månedlige a-kassebidrag.

Drop mistroen
Mange af regeringens tiltag er velmente og har også gang på jord.

Men som samfund lykkes vi ikke med at få ledige i job, hvis vi prygler dem med endnu flere krav. I stedet skal ledige have muligheden for at få nye kompetencer, som åbner nye døre.

HK har cirka 9.000 ledige, som både står til rådighed og er villige til at lære nyt for at få muligheden i et nyt job i en ny by eller ny branche.

Vejen til det går ikke via pisk og mistro, men via fleksibilitet, tryghed og et samfund, der investerer i at få alle med.

Forrige artikel DA: Beløbsordningen holder hånden under dansk velfærd DA: Beløbsordningen holder hånden under dansk velfærd Næste artikel Kristendemokraterne: Barsel forhandles i dobbeltsengen – ikke i Bruxelles Kristendemokraterne: Barsel forhandles i dobbeltsengen – ikke i Bruxelles