Vi har haft en lov om ligeløn i Danmark siden 1976. Endelig hjælper EU os med at håndhæve den

I 2023 fremgik det af et stort internationalt studie, at det ville tage omkring 120 år at lukke løngabet mellem mænd og kvinder i Danmark, hvis ikke tempoet blev skruet op. Og nu går udviklingen altså tilbage.

Det er virkelig nedslående, at der ikke er grebet politisk ind på det her område. For hvert eneste år kommer der nye skræmmende eksempler frem om uligelønnen i forskellige brancher.

Om skribenten

Rikke Viemose (f. 1969) er journalist og forfatter og fast kommentarskribent på Altinget.

Hun har blandt andet skrevet den feministiske bestseller ‘Nu taler jeg’ (2022) og beskæftiger sig især med køn, kultur og ligestilling.

For et par år siden viste en analyse fra Djøf Privat for eksempel, at der helt generelt ruller flere penge ind på lønkontoen, hvis man er mand i det private, end hvis man er kvinde med samme jobtitel.

Uanset hvad man laver, og om man er chef eller studentermedhjælper eller noget midt imellem. Analysen viste endda, at lønforskellene, der begynder i studietiden, øges med årene.  

En helt ny lønundersøgelse fra Dansk Magisterforening viser blandt andet, at der blandt privatansatte akademikere i øjeblikket er en lønforskel mellem kønnene på 8.100 kroner om måneden.

Ingeniørforeningen IDA har tidligere offentliggjort en lignende undersøgelse blandt deres medlemmer, der viste tilsvarende forskelle. Samtidig viste et tredje studie blandt økonomer sidste år, at man som mandlig økonom gennemsnitligt får 143.000 mere i løn om året end kvinder på samme niveau, og at det alene er kønnet, der gør forskellen.

Der er desværre utallige eksempler på diskriminationen, men lige lidt hjælper det. Ingen tager ansvar for at ændre det.

Mange gange er det blevet fremhævet i ligelønsdiskussionen, at en stor del af uligheden skyldes, at vi har et meget kønsopdelt arbejdsmarked, der betyder, at ansatte i de såkaldte kvindefag som regel er dårligere betalt end ansatte i de såkaldte mandefag med tilsvarende længde uddannelser.

Der er en uforklaret forskel på 7 procent på mænds og kvinders løn, der er ansat i samme jobtype og på samme arbejdsplads.

Rikke Viemose

At gøre noget ved dét kræver omfattende politiske beslutninger på et nationalt niveau, og det er der ikke flertal for.  

Samtidig slår nyere analyser fast, at forskelsbehandlingen i høj grad sker lokalt. Hvor forskerne tidligere konkluderede, at det kønsopdelte arbejdsmarked er hovedårsagen til løngabet, så viste det internationale studie fra 2023, at det langt fra er hele forklaringen.

Arbejdsmarkedsforskeren Lasse Folke Henriksen fra CBS stod for det danske bidrag til studiet, og han har forklaret, at det viser, at der er en ”uforklaret” forskel på 7 procent på mænds og kvinders løn, der er ansat i samme jobtype og på samme arbejdsplads.

Diskriminationen findes altså ofte på den enkelte arbejdsplads. Det er her, ændringerne skal ske. Det betyder, at det er den enkelte arbejdsgiver og chef, der ikke bare har ansvaret for den nuværende løndiskriminationen, men også, at han eller hun selv udøver den.

Og det forklarer måske modviljen mod at gøre noget ved ulighederne. Så længe vi taler om lønforskelle på grund af brancher, så er er det jo ”ingens skyld” og dermed ikke rigtig nogens ansvar.

Når vi går ind i faktuelle forhold på konkrete arbejdspladser, så kommer det anderledes tæt på.

Jeg tror ikke nødvendigvis, at den enkelte leder eller arbejdsgiver bevidst gør forskel på sine medarbejdere efter køn, men det kan det godt være ubehageligt at blive fanget i blinde vinkler.

Som dansk kvinde kan man kun være taknemmelig for, at EU endnu engang er længere fremme i skoene på ligestillingsområdet.

Rikke Viemose

Måske er det derfor, der hidtil ikke har været en særlig stor interesse for at skab løngennemsigtighed, selvom man véd, det virker.

Hvis man som medarbejder har mulighed for at se, hvad andre, der udfører samme arbejde, tjener, og hvis det er tydeligt, hvilke kriterier arbejdsgiveren bruger til at definere løn- og karriereudvikling, medfører det en mere fair lønudvikling.

Det er logisk: Gennemsigtighed forhindrer lyssky studehandler og vennetjenester, også når det handler om løn.  

Derfor kan man som dansk kvinde kun være taknemmelig for, at EU endnu engang er længere fremme i skoene på ligestillingsområdet, end vi selv er her i landet. Fra juni næste år træder et nyt EU-direktiv om løngennemsigtighed nemlig i kraft.

Senest da skal arbejdsgiverne kunne stå på mål for de lønforskelle, der er. Jeg tror, det kan være med til at mindske løngabet, og det er ærgerligt, det kun bliver indført, fordi Danmark har fået vredet armen om på ryggen.

Det er jo først, når vi selv kan se det, at de virkelige forandringer sker.