Integrationssucces, der lover godt for fremtiden

Vejen til god integration går via arbejdsmarkedet. At være i arbejde giver mange fordele: Selvforsørgelse, daglig kontakt til arbejdskolleger og større indsigt i dansk arbejdspladskultur og i det danske samfund.

Jan Hendeliowitz
Regionsdirektør, Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Af Jan Hendeliowitz
Regionsdirektør, Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Der er grund til at markere en succes - og særligt når det er på integrationsområdet. Og her kommer en, som hidtil er delvist overset i den offentlige debat: De unge efterkommere fra ikke-vestlige lande finder i stigende omfang deres plads på arbejdsmarkedet - og dermed i det danske samfund.

Vejen til god integration går via arbejdsmarkedet. At være i arbejde giver mange fordele: Selvforsørgelse, daglig kontakt til arbejdskolleger og større indsigt i dansk arbejdspladskultur og i det danske samfund.

Vi kan se, at de unge efterkommere fra ikke-vestlige lande støt og roligt nærmer sig de etniske danskere, når vi taler om deltagelse på arbejdsmarkedet. De nyeste tal (fra 2008) viser, at knap 80 procent af de 25-29-årige efterkommere fra ikke-vestlige lande faktisk er på arbejdsmarkedet (målt som erhvervsfrekvens). Erhvervsfrekvensen for de etniske danskere i samme alder er knap 87 procent.

Det er samtidig bemærkelsesværdigt, at de unge kvindelige efterkommere har en højere erhvervsfrekvens end de mandlige efterkommere i samme alder.

Også på uddannelsesområdet er der markante fremskridt, især for de kvindelige efterkommere. Andelen af 20-24-årige kvindelige efterkommere fra ikke-vestlige lande, som er i gang med en videregående uddannelse, er for første gang på niveau med de danske kvinder i samme kategori. For begge grupper er det 35 procent. Blandt de mandlige efterkommere i samme alder er 20 procent i gang med en videregående uddannelse.

Der er flere grunde til at markere den stigende erhvervsfrekvens for de unge efterkommere fra ikke-vestlige lande. De udgør i øjeblikket en begrænset gruppe - godt 17.000 (18-29-årige) - men gruppen vil vokse i de kommende år - og den vil i høj grad udgøre en væsentlig del af nytilgangen til den danske arbejdsstyrke. Vi får brug for deres arbejdskraft i årene, der kommer.

Uddannelse gør en forskel
Hvorfor lykkes det i høj grad at få efterkommerne fra ikke-vestlige lande ind på arbejdsmarkedet? En del af forklaringen er formentlig dansk skolegang og bedre danskkundskaber end i forældregenerationen. Efterkommerne tager deres uddannelse i Danmark. De unge efterkommere ligner på mange måder unge med etnisk dansk baggrund: De er motiveret for uddannelse og har en realistisk vurdering af egne evner. Men også jobcentrenes meget offensive indsats særligt rettet mod de unge nydanskeres etablering på arbejdsmarkedet de seneste år er en væsentlig årsag.

Der er heller ingen tvivl om, at virksomhederne i højere grad har fået øje på, at nydanskerne også udgør en kompetent og stabil arbejdskraft. Siden ledigheden i 2. halvår 2008 begyndte at stige, kan vi konstatere, at nydanskerne tilsyneladende er mindre ramt af den stigende ledighed end etniske danskere.

Der er dog stadig store udfordringer i integrationsindsatsen. Nydanskerne - og det gælder både indvandrere og efterkommere - har fortsat en overledighed i forhold til etniske danskere. Især de unge nydanske mænd falder fra i uddannelsessystemet. At sikre, at de unge nydanske mænd får en kompetencegivende uddannelse, vil derfor blive prioriteret højt i beskæftigelsesindsatsen fremover.