Jann Sjursen: Lav et socialt skatteloft for kontanthjælpsmodtagere

DEBAT: Et socialt skatteloft kan fastsættes til 70 procent. Dermed vil en kontanthjælpsmodtager have 30 kroner til sig selv ud af en lønindtægt på 100 kroner, når der tages hensyn til blandt andet skat, mener Rådet for Socialt Udsatte.

Af Jann Sjursen
Formand, Rådet for Socialt Udsatte

Det oplagte synspunkt i debatten om sociale ydelser er nok: Afskaf kontanthjælpsloftet, 225-timersreglen og integrationsydelsen. Men det er ikke nok.

Der er stadig ungeydelser så lave, at de umuliggør et realistisk budget. Der er stadig huslejer så høje, at de ikke kan betales. Der er stadig situationer, hvor kontanthjælpsmodtagere har meget ringe tilskyndelse til at arbejde de få timer, som de magter.

Der er stadig et uigennemskueligt virvar af satser, tillægsydelser og særlige regler. Fattigdomsydelserne skal afskaffes – det står klart. Men det står også klart, at systemet vil have godt af et større gennemsyn. Det kan ydelseskommissionen forhåbentligt levere.

Tænk minimumsbudgettet ind
Mange ministre har talt om at gøre det nederste sikkerhedsnet – kontanthjælpen – til en trampolin, som hjælper mennesker ud af systemet og ind i uddannelse eller beskæftigelse.

Den ambition har begrundet mange reformer, som de seneste mange år har sænket ydelserne. Problemet er, at maskerne i sikkerhedsnettet er blevet så store, at mange falder igennem, fattigdommen vokser, og nogle opgiver kontanthjælpen til fordel for såkaldt selvforsørgelse. For andre bliver kontanthjælp en nærmest permanent ydelse, inden de måske kan få førtidspension.

Et svar fra Beskæftigelsesministeriet til Folketinget viser, at rådighedsbeløbet for unge, enlige uden børn og par med børn ramt af loft og 225-timersregel og for mennesker på integrationsydelse er for lavt til at dække et skrabet minimumsbudget.

I svaret regnes der med standardhuslejer. Ved højere huslejer vil mange andre også have problemer med at finansiere et minimumsbudget.

Et nyt kontanthjælpssystem skal sikre, at alle har mulighed for at bo, spise, holde sig raske og købe de mest nødvendige fornødenheder for at være en aktiv medborger i samfundet. Ydelseskommissionen bør forholde sig til, hvad der skal være i et minimumsbudget.

Lav et socialt skatteloft
Kontanthjælpsmodtagere vil gerne arbejde eller uddanne sig, hvis de kan. Ofte kan de kun arbejde få timer, hvilket hyppigt giver en meget beskeden fordel, medmindre modtageren er omfattet af 225-timersreglen.

I stedet for den summariske 225-timersregel, der bringer rådighedsbeløbet under et rimeligt forsørgelsesgrundlag, bør ydelseskommissionen analysere mulighederne for et socialt skatteloft.

Et socialt skatteloft kunne for eksempel fastsættes til 70 procent, så en kontanthjælpsmodtager altid har 30 kroner til sig selv ud af en lønindtægt på 100 kroner, når der tages hensyn til blandt andet skat og modregning i kontanthjælp og boligstøtte.

Et socialt skatteloft bør gælde alle kontanthjælpsmodtagere, og det erstatter derfor ikke det sociale frikort, der kun er tiltænkt en lille gruppe socialt udsatte.

Et mere fair sanktionsregime
En stor gruppe blandt kontanthjælpsmodtagere kan ikke arbejde. I manges tilfælde, fordi de er syge eller har andre problemer.

Vi ved, at økonomiske sanktioner ingen effekt har på den gruppe. I stedet for konstant at have faren for økonomiske sanktioner hængende i luften skal kontanthjælpsmodtagere i højere grad mødes med tillid og krav om at forbedre sin sociale situation, som de kan honorere.

Helt overordnet skal sanktionsregimet, der næppe kan undgås, indrettes med fokus på den enkeltes mulighed for at reagere på sanktionen og i øvrigt være forståeligt også for kontanthjælpsmodtageren.

Se eksplicit på udgifter til sundhed
Det nederste sikkerhedsnet, kontanthjælpen, skal kunne dække et minimumsbudget, hvor man dog bør se separat på bolig- og sundhedsudgifter (tillægsydelser), eftersom de kan variere meget fra person til person.

Ydelseskommissionen må arbejde med at gøre de grundlæggende principper bag systemet klare og have modet til at droppe nogle af de eksisterende dogmer.

Det er forudsætningen for at skabe et retfærdigt kontanthjælpssystem.

Forrige artikel AMU: Penge alene sikrer ikke ufaglærtes manglende efteruddannelse AMU: Penge alene sikrer ikke ufaglærtes manglende efteruddannelse Næste artikel Direktør: Skæv lovstruktur får mange flygtninge til at hænge i praktikmøllen Direktør: Skæv lovstruktur får mange flygtninge til at hænge i praktikmøllen
Podcast: Nye tider i dagpengeland

Podcast: Nye tider i dagpengeland

AJOUR: Op mod 400.000 danskere har i dag en lønforsikring, der gør deres månedlige indkomst højere, hvis de bliver arbejdsløse. For ti år siden var det under 100.000. Altinget Ajour ser nærmere på tendensen i dagens udsendelse.