Socialdemokratiet: Bare rolig Krifa, ingen knægter Grundloven

Man fornemmer, at Krifa's administrerende direktør, Preben R. Jørgensen, er en mand med en mission. Men selvom man tror på budskabet, kan det godt være forkert.

Den lidt karikerede kritik og flosklerne om forskelsbehandling står i kø, men nej, der er faktisk hverken noget usædvanligt, nyt eller uventet. Og det er ikke regeringen der "sniger noget ind i lovgivningen", som Krifa-direktøren skriver i Altinget.

Det drejer sig om implementeringen af et EU-direktiv, der giver lønmodtagere i kortere, mindre og mere usikre ansættelsesforhold nogle bedre rettigheder.

På et arbejdsmarked, hvor stadig flere er såkaldt "atypiske ansatte" og lignende, er det naturligt, at EU – i lighed med danske politikere og parter – ønsker en at beskytte lønmodtagere i særligt udsatte eller usikre situationer bedre.

Så selvom det er svært at have noget imod forslagets indhold, stiller Krifa sig særdeles kritisk. Man fornemmer klart, at det i højere grad end indholdet handler om den gammelkendte strid mellem de overenskomstbærende fagforeninger og eksempelvis Krifa selv.

Der er ingen "kampklare ideologisk røde fagforeninger", som det polemisk formuleres af Krifa-direktøren, og der er selvfølgeligt frit fagforeningsvalg, som det står sort på hvidt i landets love.

Jens Joel (S)
Beskæftigelsesordfører

Helt almindelig praksis

Der skrives, at "regeringen er ved at snige en bestemmelse ind i det nye lovforslag", og det indikerer jo dels, at det er noget nyt, der kommer i 11. time, og at det er noget, regeringen har fundet på. Det er det ikke.

Dels har lovforslaget allerede været i høring før seneste folketingsvalg, og det er blevet genfremsat, som man er nødt til på den anden side af et valg. Det er altså en velkendt sag.

Derudover – og endnu mere centralt – er anstødsstenen ikke noget, regeringen har fundet på. Det er nemlig udløberen af en aftale og en enighed mellem arbejdsmarkedets parter i DA og FH.

Det er helt almindelig praksis i forhold til EU-lovgivningen, at vi inddrager arbejdsmarkedets parter i, hvordan det skal implementeres. Når det er muligt, laver vi samtidig meget ofte undtagelser fra EU-direktiverne, der hvor gode danske overenskomster og aftaler mellem parterne kan sikre samme beskyttelse og dermed gøre lovgivningen unødvendig.