Socialdemokratiet: Bare rolig Krifa, ingen knægter Grundloven
Der er hverken noget usædvanligt, nyt eller uventet ved regeringens implementering af et EU-direktiv, der giver lønmodtagere i kortere, mindre og mere usikre ansættelsesforhold nogle bedre rettigheder, skriver Jens Joel (S).
Jens Joel
MF (S), beskæftigelsesordfører, næstformand i folketingsgruppenMan fornemmer, at Krifa's administrerende direktør, Preben R. Jørgensen, er en mand med en mission. Men selvom man tror på budskabet, kan det godt være forkert.
Den lidt karikerede kritik og flosklerne om forskelsbehandling står i kø, men nej, der er faktisk hverken noget usædvanligt, nyt eller uventet. Og det er ikke regeringen der "sniger noget ind i lovgivningen", som Krifa-direktøren skriver i Altinget.
Det drejer sig om implementeringen af et EU-direktiv, der giver lønmodtagere i kortere, mindre og mere usikre ansættelsesforhold nogle bedre rettigheder.
På et arbejdsmarked, hvor stadig flere er såkaldt "atypiske ansatte" og lignende, er det naturligt, at EU – i lighed med danske politikere og parter – ønsker en at beskytte lønmodtagere i særligt udsatte eller usikre situationer bedre.
Så selvom det er svært at have noget imod forslagets indhold, stiller Krifa sig særdeles kritisk. Man fornemmer klart, at det i højere grad end indholdet handler om den gammelkendte strid mellem de overenskomstbærende fagforeninger og eksempelvis Krifa selv.
Der er ingen "kampklare ideologisk røde fagforeninger", som det polemisk formuleres af Krifa-direktøren, og der er selvfølgeligt frit fagforeningsvalg, som det står sort på hvidt i landets love.
Jens Joel (S)
Beskæftigelsesordfører
Helt almindelig praksis
Der skrives, at "regeringen er ved at snige en bestemmelse ind i det nye lovforslag", og det indikerer jo dels, at det er noget nyt, der kommer i 11. time, og at det er noget, regeringen har fundet på. Det er det ikke.
Dels har lovforslaget allerede været i høring før seneste folketingsvalg, og det er blevet genfremsat, som man er nødt til på den anden side af et valg. Det er altså en velkendt sag.
Derudover – og endnu mere centralt – er anstødsstenen ikke noget, regeringen har fundet på. Det er nemlig udløberen af en aftale og en enighed mellem arbejdsmarkedets parter i DA og FH.
Det er helt almindelig praksis i forhold til EU-lovgivningen, at vi inddrager arbejdsmarkedets parter i, hvordan det skal implementeres. Når det er muligt, laver vi samtidig meget ofte undtagelser fra EU-direktiverne, der hvor gode danske overenskomster og aftaler mellem parterne kan sikre samme beskyttelse og dermed gøre lovgivningen unødvendig.
Lige så almindeligt, som det er, at vi på det danske arbejdsmarked "helst knækker nødderne selv" fremfor at lade EU-lovgivning styre, lige så standard er formuleringen om, at man undtages der, hvor man er dækket af aftaler mellem repræsentative parter på arbejdsmarkedet.
Konspirationen er altså til at overse. Der er ingen "kampklare ideologisk røde fagforeninger", som det polemisk formuleres af Krifa-direktøren, der har svunget taktstokken. Der er selvfølgeligt frit fagforeningsvalg, som det står sort på hvidt i landets love.
Det, regeringen gør – og som åbenbart kalder på et debatindlæg og et opråb – er at minimumsimplementere en EU-lovgivning på den måde, som arbejdsgivere og lønmodtagere har foreslået i enighed. Jeg tror, at det modsatte havde været mere opsigtsvækkende.