Allan Boye Thulstrup
Tine JohansenFørste kandidat melder sig på banen som Journalistforbundets nye formand

Dansk Journalistforbunds (DJ) næstformand, Allan Boye Thulstrup, ønsker at blive forbundets næste formand.
Det skriver han på LinkedIn, hvor han meddeler, at han ønsker at stille op til forbundets formandsvalg 28. april.
Meldingen kommer i kølvandet på at Journalistforbundets formand, Tine Johansen, har meldt ud, at hun ikke genopstiller som formand, og dermed stopper efter seks år på posten.
"DJs bedste tillidsrepræsentant, vores formand Tine Johansen, har besluttet, at hun ikke genopstiller, når DJs fagligt aktive mødes til delegeretmøde i april. Det er jeg oprigtig ked af – og det skal heller ikke være nogen hemmelighed, at jeg har brugt en del kræfter på at forsøge at tale hende fra det," skriver Allan Boye Thulstrup på LinkedIn.
Allan Boye Thulstrup har en baggrund som journalist ved Herning Folkeblad og kommunikationskonsulent i Herning Kommune. I 2020 tiltrådte han som næstformand i Journalistforbundet.
Og nu vil han være formand for forbundets 18.000 medlemmer i medie- og kommunikationsbranchen.
"Alle de gode og vigtige projekter vil jeg gerne være med til at sikre også fortsætter i de kommende år. Den aktuelle verdenssituation tilskriver, at det aldrig har været vigtigere at kæmpe for troværdige informationer og ansvarlige medier," skriver han.
Tine Johansen forlader formelt formandsposten ved forbundets delegeretmøde 28. april, hvor den nye formand skal udpeges.
Indsigt
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Karin Liltorp spørger Kaare Dybvad BekHar ministeren fortsat tillid til Ankestyrelsen?
Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
- Troels Lund Poulsen vil danne regering med LA og Konservative
- Gul fagforening er nu landets største
- Tidligere fagboss: Den klassiske fagbevægelse er stadig størst, men den står i en medlemskrise
- Konsulent: Hvis vi overbeviser almindelige mennesker om, at AI ikke er for dem, er det kun til elitens fordel
- Se kandidaterne til Lægeforeningens formandspost































