Uddannelsessnobberiet starter på arbejdsmarkedet

På nogle måder har vi altså skabt et system, som svigter en gruppe af de unge, og samtidigt fejler med at få uddannet mange andre videre.

Dertil kommer de velkendte udfordringer med at få nok søgning til de erhvervsfaglige og klassiske velfærdsuddannelser.

Dette har længe været kontinuerlig bedrøvelig læsning og udgør reelt en konkret trussel mod samfundsøkonomien, den grønne omstilling og serviceniveauet i den offentlige sektor.

Er mere uddannelse altid bedre?

I det lys må man rose regeringen for at tænke nyt og turde flytte nogle markante streger i uddannelseslandskabet.

Her er der flere spændende takter – især oprettelsen af EPX. Om det i sig selv rykker flere unge mod føromtalte fag og uddannelser i hobetal, er jeg mere skeptisk omkring.

I stedet for at dunke de unge i hovedet for – i lighed med tidligere generationer – at forfølge deres drømme, burde vi måske gøre noget ved den del af uddannelsessnobberiet på arbejdsmarkedet, som fastholder uhensigtsmæssige forskelle.

Nicolai Bentsen
Scenetekniker og fællestillidsrepræsentant for 3F'erne, Det Kongelige Teater

Noget tyder i hvert fald på, at min søn ikke skal bidrage til at vende udviklingen. Det på trods af, at han gennem hele sin opvækst har set begge sine forældre arbejde som håndværkere uden, at de har signaleret nogen form for tristhed over dette.

På sin vis er vores lille historie blot en del af den store fortælling gennem mange årtier herhjemme. Mere uddannelse til flere er altid godt for samfundet og den enkelte. Jo højere jo bedre, og vores børn skal nå længere end os selv.

Derfor har en del af debatten om reformen også handlet om, hvorvidt denne form for klasserejse, som en drivende faktor i samfundsudviklingen, skal aflyses.

Samtidigt nævnes uddannelsessnobberi som en af forklaringerne på, hvorfor de unge hellere vil være akademikere end alt andet.

I stedet for at dunke de unge i hovedet for – i lighed med tidligere generationer – at forfølge deres drømme, burde vi måske gøre noget ved den del af uddannelsessnobberiet på arbejdsmarkedet, som fastholder uhensigtsmæssige forskelle.

Brug for ændringer på arbejdsmarkedet

Hvis politikere mener, at vi mangler sygeplejersker og pædagoger, er det da hyklerisk, at de som offentlige arbejdsgivere, insisterer på at udmønte lønstigninger i procenter fremfor i kroner og øre til enhver overenskomstforhandling. Helt modsat store dele af det private arbejdsmarked i øvrigt.

Det fastholder jo netop en konstant afstand og forskel i løn og generelle arbejdsvilkår, som alene tager udgangspunkt i, at det har større værdi at være længere uddannet – ikke hvilke opgaver der skal løses eller hvilke kompetencer, der reelt mangler.

Og hvilken indflydelse, frihed og generelt bedre arbejdsliv er det, at en tilværelse som akademiker giver adgang til, som vi ikke også kan indføre for faglærte i private virksomheder?

En ting er for mig sikkert. Hvis vores uddannelsessystem i større grad skal bidrage til at de unges uddannelsesvalg bliver bredere, er der i lige så høj grad brug for ændringer på arbejdsmarkedet.