Kommunal direktør: Jeg frygter, at jeg fremover skal sende Næstveds ledige borgere hjem med håret i postkassen

Og det frygter jeg helt reelt, bliver konsekvensen af den besparelse, som følger med beskæftigelsesreformen. 

Vi er tættest på de ledige

Vi hilser frisættelsen af beskæftigelsesindsatsen mere end velkommen, efter i årevis at have efterspurgt netop den forenkling af regler og individualisering af hjælpen til de ledige.

Og vi vil gøre, hvad der står i vores magt for at fastholde indsatsen i kommunerne – fordi vi er dem, som er tættest på både borgere og de virksomheder, der har brug for de lediges arbejdskraft.

Hvis virkeligheden er, at vi som kommune ikke har noget på hylderne at tilbyde dem, hvad så?

Jakob Bigum Lundberg
Formand, Kommunale Velfærdschefer og direktør, Næstved Kommune

Men ja, den store besparelse giver os mere end dybe panderynker. For én ting er de tre milliarder, vi har hørt om i flere år nu.

Ifølge Altinget og et lækket notat vil regeringen derudover også spare yderligere 800 millioner ved at beskære vejledning og opkvalificering samt drift af jobcentrene, for at finansiere retten til uddannelse.

Det bliver mere end svært, hvis vi skal sikre kvalitet og effekt i de individuelle forløb. At skære yderligere i eksempelvis mentorstøtte, sundhedstilbud, vejledning og STU for at finansiere seks ugers selvvalgt uddannelse er at vælte opgaven over på servicelovens bostøtte- og mestringsvejledning, og risikerer altså at presse udgifterne på socialområdet i endnu højere grad end nu.

Sættes 20 år tilbage

Der vil naturligvis være en stor gruppe af ressourcestærke ledige, som bare er ’in between jobs’ og let finder deres vej videre. Men der er også en gruppe, som er og har været langt fra arbejdsmarkedet.

De kræver en individuel og håndholdt indsats for at komme videre. Men hvis virkeligheden er, at vi som kommune ikke har noget på hylderne at tilbyde dem, hvad så?

Selvfølgelig vil færre samtaler og tilbud alt andet lige frigøre penge. Men af den kaliber, vi nu taler om, kan ikke andet end at ramme aktivitetsparate ledige – og virksomhederne.

For i dag bruger vi mange medarbejderkræfter på at udbygge og vedligeholde det nære samarbejde med virksomhederne lokalt. Det er afgørende for at lykkes. Skal virksomhederne fremover nøjes med et telefonnummer til kommunen, skruer vi tiden tyve år tilbage.

Vi vil ikke bære ansvaret

Og så er jeg tilbage, hvor jeg begyndte: Lige præcis den forventning, er vi nødt til at få afstemt krystalklart og bundærligt.

Hvem tager imod den indadvendte, generte og ufaglærte mand og hjælper ham i arbejde?

Jakob Bigum Lundberg
Formand, Kommunale Velfærdschefer og direktør, Næstved Kommune

Hvis prisen for den store besparelse er, at vi ikke kan realisere reformens mål om de nødvendige individuelle forløb, ender det med en kritik, vi før har oplevet med ressourceforløbene: Alt for megen fabrik og for lidt indhold. Derfor skal det siges højt nu.

Ellers risikerer vi at kaste de få tilbageværende ressourcer og kræfter efter de ledige med den bedste business case. Og hvem skal så hjælpe den unge pige med periodevis panikangst? Hvem tager imod den indadvendte, generte og ufaglærte mand og hjælper ham i arbejde? Hvem giver den tidligere specialkonsulent med stress og depression støtte til at kunne komme i gang med et brancheskifte?

Det vil jeg gerne høre et kvalificeret og ærligt svar på.