IDA: Jobreformen er ligegyldig for de højtuddannede

For det første er der ikke tale om et reelt opgør med de kommunalt forankrede jobcentre. De består, men fremover kalder vi dem bare noget andet. Også i fremtiden kommer beskæftigelsesindsatsen til at afhænge af ens bopælskommune.

Mine medlemmers arbejdsmarked er ikke kommunalt afgrænset. Det er derimod globalt, og det tager reformen ikke højde for.

A-kasserne overses igen

Det, der sættes i stedet for jobcentrene, vil fortsat være irrelevant i bestræbelserne på at finde det rette jobmatch. Jobcentrene giver ikke mening for ingeniører og andre højtuddannede i dag, og det vil de heller ikke gøre i fremtiden.

Meldingen fra vores medlemmer er, at de ser a-kassen som den indlysende rigtige sparringspartner, hvis de skulle blive ledige.

Malene Matthison-Hansen
Formand for Ansattes Råd, IDA

Derfor er det en fejl, at a-kasserne ikke får en større, permanent rolle i beskæftigelsesindsatsen. I hvert fald for de grupper, der har en stærk tilknytning til arbejdsmarkedet, og hvis eneste udfordring er ledighed.

I aftaleteksten anerkendes det, at de fagligt funderede a-kasser kender deres medlemmers arbejdsmarked og har et perspektiv i jobindsatsen, som rækker ud over kommunegrænsen. Det er den meningsfulde sparringspartner for eksempelvis den ledige ingeniør.

Alligevel spises a-kasserne af med en ny forsøgsordning. Ja, den er mere omfangsrig end den, man sidst lavede for få år siden. Men vi har ikke behov for flere forsøg.

Meldingen fra vores medlemmer er, at de ser a-kassen som den indlysende rigtige sparringspartner, hvis de skulle blive ledige. 

Dårlig erfaring med private leverandører

Reformen bringer i stedet en ny spiller på beskæftigelsesbanen efter svensk forbillede: Private leverandører.

Desværre er der ikke meget positivt at sige om erfaringerne hinsidan. Det har både vist sig dyrere at skabe en meningsfuld jobindsats via disse private aktører, ligesom der er stor forskel på det niveau af seriøsitet, som de ledige har mødt fra de private leverandørers side.

Erfaringerne fra Sverige viser, at de private leverandører ofte har haft svært ved at levere den nødvendige kvalitet og kontinuitet i deres indsats. Dette har resulteret i en fragmenteret og ineffektiv beskæftigelsesindsats, hvor de ledige ikke har fået den støtte og vejledning, de har haft brug for.

Incitamentstruktur går ud over kvaliteten

Reformen lægger op til, at danske ledige fremover, i en treårig forsøgsordning, skal have mulighed for at vælge en privat leverandør fremfor a-kassen eller det, der kommer i stedet for jobcentrene.

Denne incitamentsstruktur kan føre til, at de private leverandører fokuserer mere på kvantitet end kvalitet

Malene Matthison-Hansen
Formand for Ansattes Råd, IDA

De private leverandører vil blandt andet blive aflønnet i forhold til hvor hurtigt, de formår at få de ledige i uddannelse eller job, og vi kan derfor blive bekymrede for kvaliteten af det opnåede match – både for den ledige og arbejdsgiveren.

Denne incitamentsstruktur kan føre til, at de private leverandører fokuserer mere på kvantitet end kvalitet, hvilket kan resultere i dårlige jobmatch og utilfredse arbejdsgivere og lønmodtagere.

Ved kun at give a-kasserne en rolle i indsatsen i de første fire måneders ledighed, har forligspartierne forspildt muligheden for at styrke den danske model. A-kasserne er ’security’-delen af ’flexicurity’ og en hjørnesten i den danske model.

Det system bør vi værne om, og derfor ville det have været indlysende rigtigt at styrke a-kasserne. A-kasserne har en unik forståelse for deres medlemmers behov og arbejdsmarkedets dynamikker, og de er derfor bedst rustet til at hjælpe de ledige med at finde relevante og meningsfulde job.