
Ole Slot stopper efter 27 år som kommunaldirektør i Vejen Kommune.
Kommunaldirektør Ole Slot går på pension ved årets afslutning efter mange års tjeneste.
Det skriver JydskeVestkysten.
"Siden jeg blev borgmester, har Ole været en god støtte for mig og for hele byrådet. Han er en meget kompetent og vellidt person, der vægter ordentlighed og høj faglighed og han har en kæmpe viden og erfaring om det kommunale styre, som har været uundværlig for mig," siger borgmester Frank Schmidt-Hansen.
Vejen Kommune er nu i gang med at søge en ny kommunaldirektør med planer om at besætte stillingen senest ved årets udgang.
Ole Slot er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet i 1987 og er dekoreret med ridderkorset af Dannebrogordenen.
Læs også
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- De unge arbejdere vælger S fra: "Det kan blive fatalt for partiet"
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Efter 10 års kamp taber Danmark dagpengeslag i EU



























