Kommuner vil holde lærerne på skolen

Heldagsskolen bliver ikke kun en realitet for landets folkeskoleelever. Også de fleste af deres lærere bliver efter sommerferien mødt med krav om at tilbringe en større del af deres liv inden for skolens vægge.

En rundspørge, Altinget.dk har foretaget blandt landets 76 lærerkredse, tegner et billede af, at langt de fleste kommuner vil have, at lærerne befinder sig på skolen hele deres arbejdstid.

34 kredse har svaret, og de dækker tilsammen 39 kommuner. Her til kommer tre kommuner, hvor der i forvejen er indgået en lokal aftale om arbejdstid, men som ikke har deltaget i rundspørgen.

Ud af de 39 kommuner står det i 27 klart, at der forventes "fuld tilstedeværelse" af lærerne, når folkeskolereformen træder i kraft til august.

I otte kommuner er der endnu ikke taget endeligt stilling til spørgsmålet, mens det i to kommuner bliver op til den enkelte skoleleder at tage stilling til den del af reformen.

Udover de tre kommuner, hvor der allerede er indgået egentlige lokale arbejdstidsaftaler, så forhandles der aktuelt i yderligere to af de kommuner, der har svaret på Altinget.dk's rundspørge.

Det er meget positivt, at kommunerne følger de intentioner, der ligger i lovgivningen, når lærernes arbejdstid tilrettelægges. Vi er overbevist om, at det giver en bedre folkeskole.

Steen Christiansen (S)
Næstformand for KL's løn- og personaleudvalg

Det vækker glæde i KL.

"Det er meget positivt, at kommunerne følger de intentioner, der ligger i lovgivningen, når lærernes arbejdstid tilrettelægges. Vi er overbevist om, at det giver en bedre folkeskole," siger Steen Christiansen (S), næstformand i KL's løn- og personaleudvalg og borgmester i Albertslund Kommune.

Lovens intention
Med regeringens lovindgreb i sidste forårs lock-out af lærerne blev der lagt op til, at lærerne får fuld tilstedeværelsespligt på deres arbejdsplads.

Udgangspunktet er dermed, at lærerne skal befinde sig på skolen al deres arbejdstid, men der blev åbnet op for, at der lokalt kan laves aftaler, som stiller andre rammer for lærerens tilstedeværelse på skolen.

Derfor overrasker det ikke Danmarks Lærerforening, at det så også er det, der sker.

"Når arbejdstiden nu bliver defineret som det tidsrum, hvor man er tilstede på sin arbejdsplads, er det ikke overraskende, at det også er det, der kommer til at gælde," siger Gordon Ørskov Madsen, formand for skole- og uddannelsespolitisk udvalg i Danmarks Lærerforening.

Lokale aftaler efterlyses
Altinget.dk's rundspørge viser, at for størstedelen af de kommuner, som ønsker "fuld tilstedeværelse" af lærerne, betyder det, at lærerne skal være på skolen omkring 40 timer om ugen 42 uger om året. Alt i alt 1.680 timer om året.

Nogle kommuner har en norm på under 40 timer, og nogle ligger lidt over. De nærmere detaljer hænger blandt andet sammen med, hvorvidt den sjette ferieuge forventes udbetalt eller afholdt. Herudover kan der også være en fleksibilitet i forhold til møder, der lægges uden for den almindelige arbejdstid, som typisk går fra klokken 8.00 til 16.00.

I de fleste af de lærerkredse, der har svaret på rundspørgen, er hovedreglen i dag, at der er tilstedeværelsespligt i forbindelse med undervisning, møder og fælles planlægning. Dette svarer nogle steder til en reel tilstedeværelse på skolen på 75 procent af arbejdstiden.

Mens Aarhus, Silkeborg og Lyngby-Taarbæk Kommune allerede har indgået lokale arbejdstidsaftaler, svarer Fredensborg og Dragør lærerkreds, at man her aktuelt forhandler med kommunen om en lokal aftale.

Det mønster havde Danmarks Lærerforening gerne set udbredt til langt flere kommuner.

"Det kan jo eksempelvis være svært at være effektiv, når man har haft undervisning en hel dag, og så skal til at forberede undervisningen til de næste dage, inden man kan gå hjem. Så vi ønsker helt klart, at der bliver indgået nogle fleksible aftaler, som lovgivningen også giver mulighed for," siger Gordon Ørskov Madsen.

Pres fra KL
Hans indtryk er, at der er blevet lagt et meget stort politisk pres på kommunerne fra både KL og regeringen om ikke at bruge muligheden for at indgå lokale aftaler.

"Vi hører fra stort set hver eneste kommunekreds, vi er i kontakt med, at der bliver lagt et enormt pres fra KL's side og også fra regeringsmedlemmer om, at man skal lade være med at indgå lokale aftaler. Nogle steder er begrebet aftaleindgåelse og aftaler mellem parter blevet et decideret fy-ord," siger Gordon Ørskov Madsen.

Det er imidlertid ikke et billede, man genkender hos KL. Her mener man ikke, at der overhovedet har været behov for at lægge pres på nogen for at undgå lokale aftaler.

"Det er ikke nødvendigt. Der er en fælles kommunal forståelse af, hvordan vi gerne ser arbejdet tilrettelagt i folkeskolen. KL og kommunerne har været meget enige om, hvilke mål der skulle forfølges både i forhold til overenskomsten og for såvidt også for folkeskolereformen," siger Steen Christiansen.

Tilbage til industrisamfundet
I Lyngby-Taarbæk Kommune har man valgt at gå i den modsatte retning af de fleste øvrige kommuner og har indført en lokal aftale, hvor der er et loft på 32 timers tilstedeværelse på skolen for den enkelte lærer.

Ud af de timer er der et loft på 26 timers undervisningstimer, resten er forberedelsestid, som lærerne frit kan lægge derhjemme, når det passer dem bedst.

Kommunens viceborgmester Simon Pihl Sørensen (S) kalder det for "vanvittigt," at der er indført centrale regler for, hvor og hvornår lærerne skal forberede sig.

"Kravet om tilstedeværelse er decideret dumt. Vi tror på, at både kommunen og lærerne får mest muligt ud af deres tid med den her fleksibilitet. Jeg savner meningen med, at man vil skrue tiden tilbage til industrisamfundet," siger Simon Pihl Sørensen.

Han peger samtidig på, at Lyngby-Taarbæks lokale arbejdstidsaftale kan gøre det lettere at tiltrække dygtige lærere.

"Det er jo en væsentlig sidegevinst. Når vi vægter læreres faglighed højt, betyder det forhåbentlig, at vi kan tiltrække dygtige medarbejdere. Men først og fremmest er det et udtryk for, at vi har haft et godt samarbejde med lærerne," siger Simon Pihl Sørensen.